Svar: Snart storebror og vil stadig ikke sove

---

Kære Benjamins mor

Tillykke med at I venter jer en lillesøster, det lyder rigtig dejligt med en lille pige - og så i december, sikke en dejlig jul I får :)

Jeres dreng er naturligt meget tryghedssøgende og har og har altid haft stort behov for at vide, at I er der for ham og ikke forlader ham. Dette behov er ikke mindre, fordi han nu er ældre ... og jeres dreng er bestemt ikke doven :)

Det er sådan, at børn naturligt i forskellige aldre, vil være bange for forskellige ting. Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker på.

Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Omkring 4-5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til de onde og for børn kan "skrappe menneske"r kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Så I må altså et eller andet sted indstille jer på, at børn naturligt i mange år, vil have brug for deres forældre - især om aftenen og om natten, når de skal sove :)

At jeres dreng søger jer om natten, kalder og ønsker I skal komme ind og hente ham, skyldes alder højst sandsynligt alder og udvikling og måske en spirende angst for mørke ...

Samtidig er der heller ikke tvivl om at han godt fornemmer at der er ved at ske ændringer hos jer. Selvom han ikke forstår så meget omkring graviditeten og hvad det vil sige at der kommer en baby, så kan han sagtens mærke at der sker forandringer.

Det handler om at pladsen på dit skød bliver mere og mere trang, han kan ikke ...

---

---

... sidde og putte hos dig som før. I taler også mere og mere om maven, drøfter med familie og venner at der kommer en lillesøster, I finder babytøj frem, gør klar, forbereder osv. Du fortæller også at du har bækkenløsning og det betyder at du naturligt kræver mere og mere selvhjulpenhed af jeres dreng. Han skal kunne flere ting selv, både fordi du synes det er praktisk, at han kan selv, når de lille ny kommer, men også fordi du har svært ved at hjælpe ham som før. Du bærer ham ikke, nurser og hjælper ham ikke som tidligere, men kræver mere og mere af ham og af hans selvstændighed - og det reagerer han naturligvis på.

Når børn mærker at vi 'skubber dem fra os' selvom det kan være ment godt, så vil de ofte blive mere klyngende og kræve os ekstra meget. Derimod, hvis børn mærker at vi er der for dem 100 pct og barnet lige fra start fornemmer at uanset hvad der sker, så har jeg mor og far som tryg base, ja så vil barnet naturligt også turde gøre mere og mere på egen hånd og vil stille og roligt netop kunne motiveres til at prøve mere og mere selv.

Med hensyn til putning om aftenen, så er det helt naturligt for hans alder, at han har brug for at snakke lidt og mærke at I er der. Og samtidig er det naturligt at han også prøver grænser. Han ved jo godt at I sidder og hygger inde i stuen imens han skal ligge i sin seng - og mennesket er flokdyr, så han vil naturligvis hellere være sammen med jer. Det er derfor vigtigt at han ikke føler at han bliver sendt væk fra fællesskabet, når han puttes, men stadig fornemmer at han har jer og at I gerne vil ham :)

Det har også noget at sige, hvor meget han sover om dagen og her kan I overveje om der skal skæres lidt af hans middagslur. De fleste børn vil i denne alder trives fint med en lur på 1-1½ time og vil så blive puttet kl. ca 20 om aften og være parat til at sove der. Naturligvis afhængig af hvor tidligt I også står op ...

---

---

---

Og så skal I også være opmærksomme på at jeres dreng godt kan begynde at forbinde det at blive puttet med noget som skal vare en time. Hvis det gennem længere tid har været sådan, så tror han jo at det er sådan ritualet er. Her kan det derfor være en rigtig god idé at I først putter ham kl. 21, når han tydeligt er parat til at sove, så han lærer at falde til ro og sove, efter ca 15 minutter, når han har fået godnathistorie osv. som nu.

I takt med at han får en erfaring med sig om at skulle sove når han kommer i seng og ikke først efter en time, så kan I begynde at rykke tiderne frem, så han puttes tidligere og tidligere - samtidig med at man gør dette skal man så sikre sig at han ikke sover for meget om dagen, for så ændrer I ingenting ...

Så en masse overvejelser, som jeg håber I kan bruge :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---