Brev:
Søvn uden natteamning
Kaere Helen,
Tak for en god hjemmeside med masser af vaerdifulde raad.
Jeg har ogsaa laest din fantastiske bog og den satte en masse begreber og faser paa plads, saa jeg ihvertfald de sidste par maaneder har foelt, at det hele nok skal komme til at koere for os. - Alligevel saa har jeg lige nogle spoergsmaal, da jeg af og til tvivler paa om jeg nu har faaet hele "facit listen" med.
I det store hele kunne jeg godt bruge nogle raad vedr at faa min datter til at sove mere igennem og vedr at faa hende til at vende tilbage til soevnen uden at blive ammet i soevn igen.
Min datter er foedt sidst i november 09 og har fra anden uge hjemme sovet i eget vaerelse hvor jeg gaar til og fra for at amme. I starten vaagnede hun 4 gange pr nar, det blev saa hurtig til 3 gange og omkring januar var jeg oppe 2 gange pr nat, hvorefter hun sov helt igennem sidst i februar og ind i marts (hvilket da betoed hun sov fra 19.30 til 06 ca.).
Midt i marts tog vi hjem til Danmark paa et 3 ugers besoeg for foerste gang og i alle 3 uger var hun oppe ca. 6 gange hver nat og laa mere vaagen end hun sov (jeg skyder paa en blanding af nye omgivelser og taender). Da vi kom tilbage Sydpaa igen omstillede hun sig hurtig til at vaagne 2-3 gange pr nat og siden har det desvaerre ikke vaeret meget bedre.
Jeg skriver ned hver dag hvordan hendes soevnrytme forloeber og igennem de sidste 4 mdr. har der vaeret ca. en haandfuld dage hvor hun sov igennem (min. 5-6 timer i straek) og ellers vaagner hun som regel mellem 3 og 5 gange paa en nat, helt sikkert pga at amningen er blevet en daarlig soevn association, men blandt andet ogsaa pga de nye taender som er meget smertefyldt for hende og en lang process paa flere uger for hver tand (hun har nu 5 taender) og rokke fasen har ogsaa haft sin effekt - det tog hende ca. 2 maaneder at komme igennem den.
Det er svaert at optegne en daglig rytme da vores dage ikke er helt ens. Til trods for at min datter kommer i seng hver aften kl.19.30 og faar sine maaltider paa nogenlunde samme tid hver dag, saa vaagner hun alt imellem 04 og 6.30, hvilket saa goer at dagens oevrige soevn rykker sig forholdsmaessigt da hun ikke er til at holde vaagen til et bestemt klokkeslaet. -50% af tiden vaagner hun dog lige foer 5.30, saa et soevn- og ernaerings eksempel herpaa:
Kl.5.30: Vaagner og bliver ammet. Er saa vaagen, at det er umuligt at faa hende til at sove igen. Bliver skiftet og leger saa ca. 40 min med at gaa paa opdagelse i vores kaempe sovevaerelse imens vi lige slumrer lidt videre i 15 min. og begynder at goere os klar til dagen.
Kl.6.30: Morgemad. - Hun faar som regel trekornsgroed kogt op med maelk med hjemmelavet frugtmos. Faar af og til havregroed, men jeg synes det binder hendes mave.
Kl.8.00: Sover "formiddags" lur af en varighed paa 45 min. til 1,5 time. (Istedetfor at holde fast i et bestemt klokkeslaet hver dag uanset hvornaar hun staar op - kommer hun nu altid hen at sove efter at have vaeret oppe i 2,5 time for der er hun meget traet).
Kl.9.30: Vaagner og faar hirsegroed eller lign. med hjemmelavet frugtmos. Kiks med smoereost eller frugt til at bide i bagefter.
Kl.12.00: Sover middagslur. Hun bliver tilbudt most kartoffel eller lidt frugt inden hun skal i seng, men der glider som regel kun 3 skefulde ned.
Kl.14.00: Vaagner og faar middagsmad. Hun faar oftest kartoffelmos, med diverse groentsager og koed. Frugt til dessert.
- Er herefter vaagen til hun skal i seng kl.19.30.
- Hvis hun virker meget traet proever jeg nogen gange at ligge hende hen om eftermiddagen, kombineret med den sene eftermiddags amning, men det lykkedes meget sjaeldent at faa hende til at sove.
Kl.17.00: Efter vores daglige gaatur faar hun ofte lidt yoghurt eller lidt blandet fra koeleskabet - f.eks. en blanding af quinoa og aeg.
Kl.18.30: Aftensmad. - Oftest kartoffelmos med diverse fyld, men af og til ogsaa lidt af familiens mad.
Kl.19.00: Bad og hygge efterfulgt af en fast sang og derefter amning. Aften amningen foregaar ikke laengere paa hendes vaerelse, saa hun bedre fornemmer at vi gaar ind til sengen bagefter og hun er helt vaagen imens.
Kl.19.30: Falder i soevn med det samme uden et klynk.
Vaagner herefter ...
... meget varieret, men i perioder paa samme tidspunkt hver nat. I lang tid har det vaeret kl.0.30 og 03.30 og saa kl. 5, nu vaagner hun foerste gang kl.22.30, saa igen ved 01 tiden, igen omkring kl.3 og saa igen henad 5.30.
Jeg har desvaerre vaennet min pige til at faa bryst foer hun skulle sove om dagen og naar hun vaagnede om natten, for jeg har altid haft et overflod af maelk og var glad for naar hun tog fra. For et par maaneder siden vaennede jeg hende til ikke at faa maelk naar hun skulle sove om dagen og det gaar saa nogenlunde. - Hun graeder som regel naar jeg ligger hende i sengen om dagen og proever at sparke fra, men hun falder hurtig til ro.
Om natten er hun desvaerre lys vaagen naar jeg kommer ind til hende (og saadan har det naesten altid vaeret) og selvom hun ikke laengere rokker i sengen, saa kravler hun rundt eller staar nu ofte op i sengen. - Hvis jeg ligger hende ned igen og svoeber hende i dynen - saa er hun oppe igen i loebet af faa sekunder, saa et natte ritual med at stryge hende over kinden og sige beroligende ord eller synge kan jeg slet ikke faa til at passe ind i vores billede. Som regel bliver en sang ogsaa overdoevet af skraal indtil jeg tager hende op.
Naar jeg saa holder hende bruger hun uanede kraefter paa at faa sin vilje, saa selv ikke i favnen kan jeg faa hende til at falde stille til ro om natten. - Jeg er sikker paa, at hvis jeg lod hende kravle og lege saa ville hun vaere glad for det, men for min egen soevns skyld vaelger jeg den maaske nemmeste loesning og den eneste loesning jeg kan komme i tanke om midt om natten - jeg ammer hende i soevn igen. - Det tager max 10 minutter alt inkl for jeg afbryder amningen naar jeg synes hun er helt rolig igen og ligger hende tilbage i seng uden problemer. - Altsaa indtil naeste gang hun vaagner..-:))
Vi har proevet af lade hendes Far tager over, men han kan paa ingen maade faa hende til at falde til ro om natten. - Han kan dog ligge hende hen om dagen nu. Jeg har ogsaa proevet at faa hende til at falde til ro ved at give hende en sutteflaske med vand og den gik de foerste par gange, men nu naegter hun staerkt at tage imod den (hun har ioevrigt aldrig villet have en sut eller en flaske).
Vi har ogsaa vaeret saa doed traette, at vi har proevet af lade hende graede sig i soevn et par gange, men det har heller ikke hjulpet. - Den ene gang var hun hurtig vaagen igen og anden gang graed hun i meget lang tid uden at det fik ende - saa det har jeg ikke mod paa igen. "Se til metoden" er noget mere sympatisk og den har vi ogsaa brugt i en periode, men vi kan som sagt ikke faa hende til at ligge sig ned og falde bare lidt til ro - hvilket jeg gaar ud fra er en forudsaetning for at den virker.
Det skal siges hun spiser godt ved alle maaltider, men da hun er blevet ammet meget og pga meget tandpine er vi ikke saa langt fremme mht at spise familiens mad og "klumpet mad", Hun foretraekker stadig af faa maden blendet og findelt - ellers ryger der ikke meget ned, men vi oever os. Kiks og frugt i stykker er favoritter mht haandmaader, men boller og rugbroeds madder ender som regel bare som 100 krummer uden at noget havnede i munden. Hun blev foedt med 3470 g og er i dag ca. 9,2 kg.
Hun er for det meste en meget glad pige der trives godt! Hun har de sidste par maaneder moevret sig frem og har de sidste par uger kunnet saette sig op paa knae og kan nu rejse sig og staa ved forskellige moebler.
Jeg har det fint med fortsat at amme og hun skal ikke ud at passes lige foreloebig, men jeg ville vaere ked af at vaenne min pige til en daarlig soevn rytme og derved oedelaegge det for os selv i maaske meget lang tid fremover. Mit spoergsmaal er defor hvordan jeg retter op paa fejlen med at amme hende i soevn?
Svarer dagsplanen til én paa 9,5 mdr og er det okay at rykke dags tidspunkterne for soevn alt efter hvornaar hun staar op, eller skal jeg proeve at holde mig til faste tidspunkter ? Ved ikke om det har indfyldelse paa natte roderiet...
Ville det vaere bedre i vores tilfaelde at rykke kartoflerne op som formiddagsmad og saa faa groed senere saa hun "sover til middag paa kartoflerne" ?
Tusind Tak for hjaelpen.
Med venlig hilsen,
Mor til en Solstraale
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.