Annonce

Annonce

Svar: Når far skal putte - 10 mdr.


10. september 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Far og datter skal finde deres egen måde at putte på, når mor ikke er hjemme og her er far nødt til at være fuldstændig rolig og gøre det, han umiddelbart tænker kan virke for dem begge.

Det kan være han skal lægge sig sammen med jeres datter i dobbeltsengen, måske kan han have held med at give hende en flaske, måske vil det virke at synge en sang. Han kan også 'bare' sidde med hende i stuen, holde om hende, vugge hende når hun skal sove. Han kan prøve at putte hende i egen seng - synes for hende osv. Det er ingen regler for, hvordan han skal gøre, han må forsøge sig frem og prøve at gøre det hyggeligt for dem begge. Han må så vidt muligt undgå at kæmpe og hun så græder i flere timer og de må ringe efter dig.

Så lige i jeres situation er far altså nødt til at finde sin egen metode og ikke spekulere så meget over, hvordan det tidligere har været. Måske ender han med at trille hende en aftentur i barnevognen og det er også fint - bare der er ro på og de begge finder ud af, at hun godt kan overgive sig til søvnen, selvom mor ikke er hjemme :) Det handler jo også meget om at hun skal finde ud af og vende sig til den nye situation -det skal I alle tre ...

Du spørger mig "Hvor gammel skal vores datter være, før hun kan lære selv at falde i søvn om aftenen?" og jeg er lidt i tvivl om hvad du mener med dette spørgsmål ... for mig er det nemlig fuldstændig naturligt at man bruger tid sammen med sit barn om aftenen, når det skal sove.

De fleste børn vil, og det langt op i skolealderen, nyde at få læst godnathistorie, have mulighed for at tale lidt om dagen og alt hvad der er sket. De har brug for at man som forældre sætter sig på sengekanten og er tilrådighed, når de skal sove. De har brug for at mærke at man er der for dem og har tid - "dig og mig-tid".

At sige godnat og barnet så går i seng og ...


Annonce

... sover - det synes jeg faktisk ikke man rigtigt kan forvente ... Men man kan naturligvis godt komme til en alder, hvor barnet bliver puttet, kærtegnet, sunget for osv. og så ligger og pludrer lidt for sig selv og derefter falder i søvn. Og her er børn forskellige, for nogle børn vil kunne dette, når de er få måneder gamle, andre først når de er flere år - det er meget forskelligt.

Hvorvidt man skal blive siddende hos sit barn til det sover, afhænger helt af hvad signaler barnet sender, når og hvis man sidder der og når og hvis man forsøger at gå.

Når børn klynger sig til de voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre de voksne i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at barnet vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Men børn kan også opfatte ens tilstedeværelse som underholdning og sjov og så kan det være fint at gå frem og tilbage for ligesom at signalere at det er sengetid og ikke sovetid nu ...

De fleste børn først omkring 16 måneders alderen, begynde at kunne forholde sig til at mor og far er i stuen, imens de selv ligger i værelset. Indtil da vil de opleve sig forladt, når man går, de vil føle sig alene og kan ikke forstå, hvorfor man pludselig går fra dem og hvor man går hen. Så svaret på dit spørgsmål om, hvornår man kan putte sit barn og gå - tja, efter 16 måneders alderen vil hun i hvert fald begynde at få lidt bevidsthed om at du ikke har forladt hende, selvom du går :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med det hele til jer alle tre :)

Rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)

Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.

Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.

Du hører nok fra mig igen

Knus fra mig


Annonce