Svar: En baby med krudt i numsen
Kære mor og far
Tak for jeres brev, den fine beskrivelse af lille Magnus og jeres nuværende rytme - og velkommen til :)
Magnus vil naturligt i takt med at han bliver ældre og får mere og mere skemad også få en mere fast rytme. Det vil være relevant at hans tilbud om mad sker på nogenlunde fast tid hver dag, så han starter dagen med morgenmad samme tidspunkt, spiser frokost og aftensmad på samme tid dag for dag. Og ind i mellem dette skal han så have mælk og puttes til sine lure og også aktiveres, når han er vågen og har brug for det.
Jeg har altså en formodning om at hans søvn og rytme naturligt vil ændre sig, i takt med at han bliver ældre og at tiden derfor arbejder for jer. Men dermed ikke sagt, at I ikke også selv kan gøre noget for at ændre lidt på tingene og gøre det bedre for jer alle på sigt ...
Der er noget rigtigt i at han bør lære at sove i sin seng og netop forbinde sin seng med stedet, hvor han skal sove. Der er en risiko for at han, hvis han falder i søvn i jeres arme, vil blive frustreret og ked af det, når han i løbet af natten vågner op og registrerer at han pludselig ligger et andet sted. Så længe det ikke er noget problem, så længe han rent faktisk sover fint og sover godt i sin seng, så må I gerne gøre det I gør nu - men hvis han begynder at vågne op flere gange om natten og søger jer, har brug for at komme op i jeres favn, brug for jeres tætte fysiske kontakt for at sove videre - ja så kan det være en rigtig god idé at ændre på måden han falder i søvn på.
Det er her en mulighed, at I f.eks. giver ham flasken i hans seng. Han lægges ned i sengen, hovedgærdet eleveres lidt evt. med en pude under madrassen og så får han flasken i sengen. Han bliver altså lulle til ro og får sin mælk, der hvor I ønsker han skal sove og lærer at forbinde netop sengen med det sted. Han undgår det skift der er mellem favn og seng på denne måde.
En anden mulighed, hvis det er svært for dig at praktisere ovenstående på grund af din bækkenløsning er, at I fjerner tremmerne fra den ene side af hans seng og stiller hans seng tæt op af din seng (eller fars seng) - kobler jeres senge sammen. På den måde vil I kunne putte ham i egen seng, men stadig berolige ham med jeres hænder på hans krop, lægge en hånd over til ham, kærtegne ham osv. og lulle ham i søvn - imens I selv ligger i din seng og han ligger i sin seng.
Jeg ved ikke, hvad der vil passe jer bedst, når der også skal tages hensyn til bækkenløsningen. Hvis det lige nu bare fungerer rigtig godt at sidde med ham og lulle ham til ro i armene og så flytte ham fra favn og ned i seng med kluden - så bibehold dette og se hvad der sker. Lige nu lyder det jo ikke til at være et problem og nogle gange skal man ikke tage problemerne på forskud og skal ikke ændre på det der fungerer :)
At I mærker en ændring hos Magnus lige nu kan godt skyldes tænder, men kan også sagtens hænge sammen med at der sker meget med ham udviklingsmæssigt. Netop når børn udvikler sig rigtig meget både fysisk ...
... og mentalt, så oplever man ofte urolige perioder, det der også er kendt som tigerspring og det kan sagtens være det, I mærker lige nu :)
Den fase jeres dreng går igennem lige nu er kendetegnet ved at han bliver mere pylret og kan virke lidt mere småklynkende end du tidligere har oplevet. Han vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig og er stadig også lidt pylret selvom han er på din arm.
Han begynder at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevidst. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder han nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Han begynder også at kunne vende sig fra ryg til mave eller omvendt, og han begynder måske at forsøge at krybe lidt hen over gulvet (ofte baglæns).
Han taler mere, bruger sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire.
Det er en periode, som kan kræve lidt mere omsorg, trøst og nærhed og som kan gøre at han sover mere uroligt og skal trøstes lidt mere og hjælpes videre i søvnen på en anden måde end I tidligere har oplevet.
I er nødt til at være fleksible, for børn kan ikke puttes i skemaer og ingen kan sove på kommando - men det er også godt at holde fast i visse ting - f.eks. faste spisetider og også nogenlunde faste sovetider. Især er det fint at I putter ham til samme tid hver aften, men I må også gerne prøve at ramme et nogenlunde fast tidspunkt, hvor dagen starter. Netop hvornår dagen begynder og hvornår den slutter vil påvirke rytme resten af døgnet ...
Umiddelbart synes jeg selv, at det er tidligt at stå op kl. 6 om morgenen og hvis I har mulighed for at han kan sove længere om morgenen, fordi I kan ligge sammen, så synes jeg det er værd at forsøge.
Mit forslag til en dagsplan til en dreng på 5 måneder vil normalt se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop. Suppleres med lidt agurk at gumle i selv (godt for tandfrembrud og ømme gummer)
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur han tager
Eftermiddag 16-17: Flaske og sover her måske en powernap på 20-30 minutter - igen afhænger dette af varigheden af middagslur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop og kan også her tilbydes lidt agurk at gumle på.
Flaske og puttes til natten ca 20 - igen afhænger tidspunktet af hvor sent 3. lur ligger og hvor lang den er
Sen aften eller først på natten 23-02 gives endnu en flaske
Så for lige at opsummere, så lyder det I fortæller umiddelbart helt fint og det er fint det I gør. På sigt, vil der dog ske ændringer og nogle af dem vil sandsynligvis ske helt af sig selv, andre må I arbejde lidt på at få ændret - men det kan kun tiden vise.
Håber mine tanker kan bruges videre, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.