Annonce

Annonce

Svar: Forberedelse til en baby


4. september 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til snart 2

Du må gerne tale med din datter om at din mave vokser, fordi der er en baby inde i maven. Og du kan med fordel lade hende mærke, når den lille sparker, så hun fornemme at der sker noget derinde.

Hun vil jo mærke forandringerne, mærker dem sandsynligvis allerede, måske har du mere kvalme, du løfter hende ikke og bærer hende ikke rundt som du plejer, pladsen på dit skød bliver også mere og mere trang og du begynder måske at stille lidt flere krav til hende om at hun skal være selvhjulpen. Derfor vil det være helt naturligt at du taler med hende om, hvad det er der sker, så hun ved det.

Men at hun får det at vide, betyder naturligvis ikke at hun forstår det... Hun er alt for lille til at kunne forestille sig hvad det er at få en baby i huset, hvad en baby vil kunne og hvad det vil være, hvilken forandring det vil være at skulle dele mor og far med en anden.

Du kan med fordel låne bøger der handler om at få en baby, få en lillesøster eller lillebror og læse disse bøger højt for hende.

Når baby kommer vil det også være rigtig dejligt for hende at få en babydukke, med tøj, pusletaske og måske en lille klapvogn eller lille ...


Annonce

... seng til, så hun kan lege, gøre de ting hun ser du gør med den lille.

Du skal være opmærksom på at hun har særligt brug for at vide at hun stadig er vigtig og at ingen kan tage hendes plads. Hun har brug for at mærke at du stadig er der 100 pct for hende, når hun har brug for dig - også selvom du nu skal passe en anden og det kan være godt at lave ting sammen bare hende og dig. I skal have "dig og mig tid".

Gør også amningen til en fælles ting, øv dig på at amme den lille imens du læser bøger for den ældste :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jalousi er meget svært at undgå, jalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er helt naturlige følelser og det er vigtigt at jeres datter får lov til at udtrykke disse og også får dem bearbejdet. Det er derfor vigtigt at I sætter ord på de tanker og følelser, jeres datter måtte tumle med, når hun bliver storesøster, så hun hører at I forstår hende og forstår at det kan være svært.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre :)

Læs i øvrigt bogen "Barn nr. 2 - når familien vokser" af Lykke Møller Kristensen. Du finder den i min bogguide under emnet 'børneopdragelse'.

Fortsat held og lykke med det hele og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.

Hører ikke efter og sut

Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Hjælp til barn der er bange

Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce