Svar: En svær tid, en svær alder

---

Kære frustrerede første gangs mor

De fleste børn i 8-10 måneders alderen vil ofte begynde at lukke munden for skeen. Jeres dreng er ved at blive så bevidst, at han godt ved at han, ved at knibe munden sammen kan få den fulde opmærksomhed fra jer. Det at børn lukker munden for skeen, sætter automatisk gang i forældrene - vi ved jo, hvor vigtigt det er at barnet spiser. Det er jo også derfor du bliver så dybt frustreret, når han ikke vil...

I alle andre situationer kan I 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan I 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - I er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer I til kort. I kan hoppe og danse og spille fransk klovn, men I kan simpelthen ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han tilsyneladende et eller andet sted. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved jer.

Det bedste I kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Han skal altså have sine 5-8 skefulde mos eller grød som nu, men ved siden af dette skal han have mad i stykker, mad med bid, mad som han selv kan sidde med og spise.

Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også forsøges.

At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham. Han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse :)

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.

Formiddagslur og puttes uden at få flaske

Frokost 12-13: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel, tun eller lignende. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk og det må gerne være mos fra glas, det er helt okay. Det skal bare passe til hans alder. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur som nu ca kl. 14

Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller frugtmos, vand af kop.

Aften 18: Ris, pasta, kød, fisk, ...

---

---

... grøntsager, sovs af forskellig slags - spiser det samme som I andre, det kan være lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), forskellige retter med ris og sovs, pasta med kødsovs, laks, fiskefilet eller hvad I nu får - retter med sovs er ofte godt, så kan kartofler moses med sovs og frikadellen gives i stykker, så han på den måde får begge dele. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, hvis I skønner at han ikke har spist så meget aftensmad.

Flaske med vælling og puttes til natten ca kl. 19.30-20 som nu.

En normal mængde mad kan variere meget, du skal ikke fokusere så meget på mængden men mere på at han spiser varieret og netop får både skemad og mad i stykker. Nogle børn spiser 1 dl. grød andre spiser 2 eller 3 dl. Nogle børn spiser et kvart rundtenom rugbrød, andre spiser 1½ rundtenom - det gør ikke noget. De små hyppige måltider er vigtige og gode for ham.

Jeres dreng er i separationsfasen og det betyder at han lige nu er igang med at øve sig i at blive selvstændig, øve sig i at bevæge sig ud i verden på egen hånd. Ofte ser man det ved, at han begynder at kravle og bruge sig selv mere motorisk :)

---

---

---

Det opleves af mange mødre som en frustrerende alder, hvor man gir og gir og barnet virker bare rasmus-modsat hele tiden, voldsomt temperament, piver, pjevser, hænger om benene, man kan ikke gå nogen steder, lave noget og selvom man synes man er der for dem hele tiden, så er det fortsat pjevseri - åh hvor er det dog anstrengende!

Og hvor er de også dejlige! Hvor er det fantastisk at sådan et lille barn har så meget vilje og udforskningstrang. Hvor er det dejligt at han er så tryg ved dig, at han tør vise nye sider og egen vilje. Hvor er det dejligt at han vælger mor, du er det bedste han har, han elsker dig overalt på jorden. Han er så bange for at du pludselig er væk.

Og hvor er det egentlig svært for ham. Han forstår så meget og vil gerne sige så meget, men han kan ikke. Han har ikke ordforråd, han kan kun pjevse og pive eller blive gal - også når han egentlig bare ville sig: "Jeg trænger sådan til at sidde lidt hos dig mor, mærke at du er der for mig, bare krybe helt ind i dine arme" og det eneste han kan gøre er at pjevse.

Det er en rigtig svær periode og det kræver stor tålmodighed, kærlighed og omsorg. Derfor er det helt okay at give ekstra opmærksomhed til den lille trold lige i øjeblikket. Derfor er det helt naturligt at han også vågner om natten, søger dig ekstra meget og har brug for hjælp til at finde roen. Når han mærker at I er der, passer på ham og ikke har forladt ham, så sover han roligt videre :)

Håber at du er hjulpet videre på vej og har lidt idé om hvad der sker hos jer i øjeblikket - og at du nu er en lille smule mindre frustreret :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---