Brev:
Morsyg lille pige
Kære Helen
Denne gang drejer det sig om, at vores datter er blevet meget morsyg.
Da det er mig, der er på barsel, er det naturligvis mig, som har været mest sammen med vores datter i dagtimerne. Dertil kommer, at min mand havde en relativ kraftig efterfødselsreaktion, der gjorde, at han havde svært ved at håndtere vores datters tilstedeværelse i starten. Derfor aftalte vi, at han tog sig mest af vores søn, da han udgjorde det element af kontinuitet, han havde brug for, så han kunne komme ovenpå igen. Derfor havde vi en lang periode, hvor jeg også var mest sammen med lillesøster, når vi alle var sammen.
Min mand fik det bedre kom mere og mere på banen. De leger sammen, han skifter hende, giver hende bad og en flaske i ny og næ, når jeg en sjælden gang ikke er hjemme. Alt dette fungerede fint hidtil, og hun var glad og smilende i hans selskab. Det er hun for så vidt stadig – der er blot visse ting, hun ikke accepterer, at han gør.
Det udspiller sig især, når aftenputningen står på. Siden hun var cirka en måned gammel, har hun fået flaske, inden hun skulle sove. Fordi min mand har haft det, som han har, har det dog næsten altid været mig, der har givet hende flasken, selvom den egentlig skulle give lidt fleksibilitet i forhold til putningen, så det ikke altid var mig, der skulle gøre lægge hende til at sove. Men sådan kom den altså ikke til at fungere til at starte med. Min mand følte sig dog efterhånden klar til også at skulle putte hende, så vi snakkede om, at det kunne være rart at skiftes.
Til at starte med brokkede hun sig marginalt mere, når min mand skulle putte hende, men det lykkedes som oftest uden de helt store protester (selvom hun var motorisk urolig, som mit tidligere brev handlede om). Vi tænkte, at hun blot skulle vænne sig til, at vi begge kunne lægge hende i seng. Udfordringen er dog, at det bestemt ikke er blevet bedre – snarere tværtimod ...
... og desværre er der også blevet flere ting, hun ikke accepterer, at han gør, fx at give hende grød og trøste hende, når jeg også er der.
I går aftes startede det allerede, da hun fandt ud af, at det var min mand, der skulle give hende nattøj på. Det resulterede i, at hun allerede begyndte at græde på puslebordet. Noget hun aldrig har gjort før. Hun får sin flaske i vores soveværelse, hvor hendes seng også står. Jeg kan give hende hele flasken (ca. 200 ml) uden problemer, mens min mand næsten ikke kan få noget i hende. Han fortæller, at hun stirrer intenst mod døren ud til gangen (og mig!), og at hun græder for meget til at spise. Han forsøger at trøste hende, synge for hende, tage hende op – men intet hjælper før hun enten falder om af træthed eller jeg tager over. Når jeg tager over, falder hun som oftest til ro med det samme, men hun bruger dog lidt tid på at stirre på mig, mens jeg holder hendes hånd.
Jeg er klar over, at vores opdeling af børnene i de første måneder af hendes liv har betydet, at jeg er den person, som hun primært er tilknyttet. Men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så svært at få min mand til at putte hende… Det er frygtelig frustrerende for os begge. Frustrerende for ham fordi det, han gør ikke virker og frustrerende for mig, fordi jeg gør det, der virker, men reelt gerne vil have, at min mand skal kunne det samme.
Hvordan kan vi nærme os en situation, hvor han også dur? Eller blot en situation, hvor han ikke bliver afvist kraftigere og kraftigere, som han gør lige nu? Jeg bliver i tvivl om, om vi skal forsætte med at skiftes til at putte hende, når hun reagerer, som hun gør, men samtidig har jeg svært ved at se, hvordan vi nogensinde kan kunne skiftes, hvis vi ikke aktivt forsøger os ud i det. Men måske er der en anden vej, som vi ikke har set…?
Jeg håber, at du har et par indspark, vi kan bruge ☺
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.