Svar: Hysteri/raserianfald

---

Kære Mor

Som forældre forventer vi oftest at børn får anfald af hysteri, frustration, fortvivlelse osv. i alderen 1-3 år. Vi ved godt at de første 3 år er svære, at barnet udvikler sig rigtig meget og mange kender til betegnelsen "trodsalderen" som netop er sat på denne alder ... Derfor bliver de fleste af os også overraskede, når en fireårig pludselig teer sig som en på 2 år - det er ikke noget vi forventer og derfor står vi ofte rådvilde.

Faktum er at børns hjerne er umoden meget længe, faktisk vil de fleste år helt op i 5 års alderen kunne få anfald af fortvivlelse og frustration, når verden går dem imod og det kan godt være det, I stadig oplever hos jeres dreng.

Det er dog også sådan at børn i 4-5-6 års alderen godt kan få en anden form for anfald, det jeg kalder for et kontrollerende anfald.

Kontrollerende anfald er hvis barnet græder og skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg skaber mig længe nok, så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"...

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet skaber sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje...

Jeres dreng kan altså få anfald ligesom sin lillesøster, som handler om at hans hjerne er umoden og han har svært ved at tackle svære situationer. Men han kan også få anfald, som har en mere kontrollerende ...

---

---

... karakter og hvordan man skal reagere, afhænger helt af situationen og hvad anfald han får.

Det er dejligt at han trives og er glad for børnehaven, sådan skal det jo helst være. Men I må ikke glemme at det også er svært at være der og at det stiller nye og større krav til ham, end han tidligere har oplevet. Børn skal og bliver pludseligt store, når de går i børnehaven. Der stilles andre forventninger til dem og de bliver mødt på en anden måde, både af voksne og at de ældre, nogle gange 5-6 årige børn. De lærer rigtig meget at de store børn, men de lærer også af måden de bliver mødt på, anerkendt på og de krav der pludselig stilles til dem.

Det er rigtig dejligt at se og mærke denne udvikling, men det stiller også ekstra krav til forældre, når barnet tydeligt begynder at vise mere selvstændighed og egen vilje og tilmed begynder at kunne sætte ord på følelser "jeg vil have!" eller "Jeg vil ikke!" eller "Du er dum!" osv. og det er sandsynligvis den udvikling I mærker hos jer lige nu.

---

---

---

I skal naturligvis prøve at tale med ham om, hvordan han har det. Om han går og tumler med noget som er svært. Selvom han ikke er så gammel endnu, så prøv f.eks. at tale med ham om, at man godt nogle gange udenpå kan se glad ud, men indeni kan være ked af det og prøv at snakke lidt med ham om, hvordan han har det. Hvad han oplever, tænker, føler.

Det er svært når børn reagerer så voldsomt, men det er også okay, det hører alderen til og I må et eller andet sted glæde jer over at I netop får reaktionerne, følelses udbruddene hjemme og ikke ude. Det viser jo netop at han hjemme er fuldstændig tryg, han ved godt at han kan reagere, for selvom verden er svær for ham, så er I der og I elsker ham højt. Han tør derfor godt vise jer sin mest sårbare side og det er vigtigt. I skal derfor se det som noget positivt, at det sker :)

Håber I kan bruge mine råd videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---