Svar: Min søn vil ikke spise
Kære bekymrede mor
Børn i din drengs alder vokser ikke så meget som tidligere, deres appetit er ikke helt så stor og samtidig begynder børn i 1 års alderen ofte også at blive lidt mere selektive omkring fødevarer. Den naturlige lyst til at putte i munden og smage på maden er der ikke længere, maden kommes ikke automatisk i munden og selvom den gør, så vil den nogle gange komme ud igen - ikke nødvendigvis fordi barnet ikke kan lide maden, men fordi der også ligger noget undersøgende i hvordan "tygget mad ser ud", "hvordan mad føles mellem fingrene" og derudover, hvordan han kan få en reaktion fra jer ...
Der er ingen tvivl om at jeres dreng er meget bevidst om, at han ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk, får en reaktion fra jer og det er spændende for ham at undersøge dette, at udforske hvad der sker og finde ud af, hvordan han med sin ageren, kan få jer til at agere ...
Jeres dreng mærker tydeligt, at I forældre har det svært med at han ikke spiser ... Man kan som I forsøge at lave anden mad, tilbyde specielle retter, andre lokker med belønning, med legetøj, forsøger at aflede, forsøger at presse skeen ind i munden osv. Begge forældre diskuterer hen over bordet, hen over barnet, hvad taktikken nu skal være osv. Det hele naturligvis af bekymring for at barnet ikke får nok at spise, kommer ud af trivsel osv.
Og det er ganske forståeligt, for som forældre så ved vi jo at det er vigtigt at børn spiser, at det er vigtigt at de vokser og tager på og at barnet skal spise for at trives.
Det bedste I kan gøre er dog at give ham mad ro og ikke koncentrere jer særlig meget om, hvad, hvordan og hvormeget der glider ned. Gør måltidet hyggeligt, tal om dagen, om hvad I hver især har oplevet, sørg for at der er en hyggelig stemning omkring bordet og giv ham så en tallerken med lidt forskelligt på og lad ham så spise det han vil.
Da han er glad for rugbrød, så gør det til en fast vane at han sammen med sin aftensmad om aftnen får en kvart eller en halv skive rugbrød. Giv ham en tallerken som er inddelt i rum, så I kan komme de forskellige fødevarer i forskellige rum. Ikke særlig meget af hver, får han for meget, bliver han frustreret fordi han mister overblikket og det fjerner appetitten.
I det ene rum ligger i et kvart stykke rugbrød, i det andet rum pasta, i det tredie rum kød eller fisk, hvad I nu får og i det fjerde rum f.eks. lidt sovs, som han kan dyppe maden i eller lidt grøntsager.
Rugbrøddet vil gøre ham tryg, det kender han, det kan han lide og derfor så starter han med at spise det. De andre ting på tallerkenen rører han, når han er parat til det og det gør ikke noget at det kommer i munden og måske kommer ud igen. Lad ham spise sin mad, uden større opmærksomhed fra jer.
Yoghurt, grød eller lignende skal ikke erstatte aftensmaden. Han skal altså have det ...
... samme som I andre og spise sin aftensmad, når I spiser. Men han må gerne få en grød at sove på og det er helt fint at give børn i denne alder en godnatgrød. Den skal så indgå som en del af hans putteritual, en del af det at skulle sove og er således adskilt fra aftenmåltidet.
Til frokost skal han også have rugbrød som nu, men derudover også pasta, grøntsager, rejser, hårdkogt æg, frikadelle, pølse osv. Jo mere forskellige jo bedre er det og igen skal det serveres adskilt, så han kan spise det han nu har lyst til. Maden skal appellere til ham i farverne, det skal se interessant ud, virke lækkert og spændende og igen skal han have madro.
Han skal stadig have små hyppige måltider og spiser han ikke så meget til det ene måltid, så går der ikke så lang tid, så tilbydes han et nyt sundt måltid.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller havregryn i yoghurt, et glas juice som nu eller gerne et glas mælk, brød med smøreost osv. Fint :)
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, bær, vand af kop.
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, tun, rognguf, sildepostej eller lignende. Suppleres med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd, kogte pastaskruer, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger, fiskefrikadelle eller almindelige frikadeller, pølse af forskellige slags osv. Vand af kop. Får de en varm middagsret i vuggestuen tilbydes han naturligt dette ved siden af et stykke rugbrød.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sover middagslur
Eftermiddag 14: En portion yoghurt, frisk frugt, bær - vær opmærksom på at koldskål ofte er meget fedtfattigt og bør laves med tykmælk, så fedtindholdet kommer op.
16.00 banan og en ½ bolle med, smør, ost osv. Eller knækbrød som nu
Aften 18: Tilbydes jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Serveret som ovenfor beskrevet. Vand eller letmælk af kop.
Godnatgrød gives som en del af putteritualet ca 19.30 og puttes herefter til natten.
Som du kan se er der samme antal måltider i min plan, som i den plan I allerede følger. Men jeg varierer jeres drengs indtag mere og jeg har især fokus på kød, fisk, grøntsager og brød. Netop disse fødevarer er vigtige for at stabilisere vores humør. Når vi indtager f.eks. banan, brød, pasta, fede fisk, kylling osv. så indtager vi det der hedder tryptofanholdige fødevarer og dette sætter gang i dannelsen af stoffet Serotonin som både forbedrer vores søvnkvalitet og som er med til at holde vores humør stabilt.
Så du har fuldstændig ret i at når børn pylrer eller brokker sig meget i løbet af en dag, så kan det være ganske udmærket at se lidt på hvordan de rent faktisk spiser i løbet af en dag, fordi den mad vi indtager kan have stor betydning for vores humør :)
Jeg håber at ovenstående plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.