Svar: Sove videre efter natamning
Kære Lene
Set fra rummet er vores planet halvt mørk og halvt lys, og på samme måde er din drengs døgn opdelt i lyse og mørke timer. Det mønster ligger dybt i os i form det biologiske ur.
Det indre biologiske ur, også kaldet den cirkadiske rytme, sidder i hjernen og fortæller os, hvornår vi skal være vågne og aktive og hvornår vi skal sove. Hos et lille barn er rytmen ikke helt etableret, barnet vil f.eks. naturligt have brug for at få mad i løbet af natten og vil derfor have søvnafbrydelser fordi det er sultent.
Hos os voksne kører det biologiske ur normalt uden problemer, men hos små børn skal det fin-tunes lidt. Derfor anbefaler man at man om natten ikke laver for mange aktiviteter, at man så vidt muligt ikke skifter barnet, ikke tænder lys, ikke stimulerer barnet for meget - men i stedet holder helt lav profil så barnet lærer at om natten sover man og at det er om dagen at man er vågen og aktiv ...
Det er også sådan at vi i vores rytme, naturligt har et tidspunkt på dagen og et tidspunkt om natten, hvor det er naturligt for os enten at være vågne eller at sove - og dette tidspunkt passer ofte netop med både dag og nat. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi ...
... brug for en powernap og hvis vi ikke får en så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe, når vi er voksne, hvor børn ofte har brug for en middagslur ... :o)
Men når man ser over et døgn, så er der altså et peak kl. 03 om natten, hvor vi sover let og gerne står op, hvis vi skal tisse osv. og det modsatte dyk om dagen omkring kl. 15, hvor vi ofte er trætte og godt kunne have brug for et hvil.
Det sker nogle gange, at børn har et søvnmønster, hvor de netop sover lur kl. 15 og tydeligt vågner kl. 03 og hos jer lyder det faktisk som om at jeres dreng naturligt har en sådan rytme ... Der er altså en sammenhæng mellem tidspunktet hvor han sover om dagen og tidspunktet, hvor han vågner om natten.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og dertil kommer så det faktum at du om natten stiger ud af din seng, bærer ham ind i stuen og ammer ham der. Der sker altså nok lidt for meget aktivitet om natten ... Han har en alder nu, hvor han er tydeligt meget bevidst om hvad der sker, hvor han er, hvad I laver og derfor begynder han nu at pludre med dig om natten, hygger sig med denne stille stund. Han er årvågen og klar til at snakke - men jeg kan godt forstå at du ikke er det :)
Spørgsmålet er om du kan forsøge at amme ham i soveværelset, så han ikke behøver blive flyttet ind i stuen og måske derfor atter lærer at få bryst og sove videre ...
Ellers må du nok vente på at hans rytme ændres i takt med at han bliver ældre, begynder at kunne nøjes med kun to lure i løbet af dagen, får skemad og ændrede spisetider osv ... Det vil sandsynligvis også give jer ændringer om natten :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.