Svar: Så kom reaktionen
Kære Pernille
Der er ingen tvivl om at der sker meget og det er rigtig godt at du er så opmærksom som du er. Det er super fint, at du giver din dreng al den nærvær, fysiske kontakt som han behøver lige nu, det er super at du forsøger at rumme ham, hans frustrationer og reaktioner på det hele og det er helt fint, at du forsøger at undgå 'kampe' i løbet af dagen - helt undgås kan det dog nok ikke ... :)
Du har fuldstændig ret i at flaskerne 4 gange i løbet af natten og med så store mængder mælk, det går ikke. Nogle gange kan man med fordel skrue ned for mængden, så han får mindre og mindre i hver flaske og tilsidst kan undvære, men andre gange kan man være nødt til at fjerne flasken helt. Det kan godt være forvirrende for ham, hvis han nogle gange får lov og andre gange ikke gør og derfor kan det være nødvendigt helt at stoppe ...
I første omgang synes jeg dog at du skal prøve at få skruet ned i mælkeindtag og få noget andet sat i stedet. Det vil være oplagt at få introduceret en puttebamse nu - de fleste børn er faktisk mellem 12-18 måneder, når de tager en sådan til sig. Fordelen ved dette er, at den kan følge ham uanset om han er i vuggestue eller hjemme, om du er der eller ej og han styrer selv sit behov for den. Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når han er ked af det og også som puttebamse, når han skal sove. Den skal bruges fast sammen med flasken, så han får begge dele og stille og roligt skal bamsen så tage mere og mere over.
Tag ham gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at han selv viser interesse for en bestemt og ofte vil han godt kunne signalere, hvis der er en i butikken, som han synes særlig godt om :) Det er et forsøg værd.
Bruger han sut? Kunne flasken erstattes af en sut, hvis det er et suttebehov han også har ... eller måske en sutteklud, hvor du f.eks. kobler sut ...
... og klud. Også en bamse, kan nogle gange bruges at sutte på ...
Er det mon nok for ham hvis han får din nærhed? Kunne du tage ham over til dig og lade ham sove hos dig i denne periode og netop med tryghed, din varme og ro give ham mulighed for at komme videre i søvnen uden at få en flaske? Også det synes jeg kan være et forsøg værd.
Det vil sandsynligvis her og nu være for meget for ham at skulle undvære flasken helt, derfor tænker jeg at du i første omgang skal prøve at skrue ned, så han ikke får mere end 100ml og derefter skal han så nøjes med dig og din nærhed, putte samme med dig. Og ja, han bliver sikkert ked af det, for han vil have mere mælk, men det er uhensigtsmæssigt at han drikker så store mængder, det må alt andet lige påvirke hans indtag om dagen og med den alder han har nu, er det vigtigt at han indtager sit behov om dagen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så selvom han bliver ked af det, så er du nødt til at holde fast i at rytmen skal vendes, fordi det er bedst for ham på sigt. Og så skal du så samtidig prøve at være der for ham, give ham masser af fysisk kontakt og ro. Du giver ham lidt mælk, så han får det han beder om, men du sætter en grænse for hvor meget og giver noget andet og bedre - nemlig dig. Og samtidig så også en puttebamse eller lignende. Du lytter altså til ham, du er der for ham, men du holder også fast i at visse ting er nødvendige og det ved du, fordi du er den voksne - og så må du netop som du skriver, prøve at rumme det, når han så bliver frustreret og ked af det.
Min tanke er altså at du lige nu skal give ham flasken, som han efterspørger, når han vågner og viser behov. Han skal ikke nå at blive så ulykkelig først, men skal have den med det samme - men han skal ikke have særlig meget, han skal have ganske lidt og så skal han hjælpes videre på anden vis og noget nyt og bedre skal sættes i stedet ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.