Annonce

Annonce

Brev:

Tanker om graviditet


19. august 2010

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Tanker om graviditet

Hej Helen.

Tusinde tak for dit svar ang. vores dreng og hans "farsyge". Som jeg så ofte har oplevet ændrede det sig i det sekundt jeg læste dit svar... - og nu er han snarere "mor-syg". Eller ihvertfald har han ikke de udbrud imod mig - og virker til at nyde vores begges opmærksomhed. Jeg er selv blevet meget mere afslappet omkring det - hvilket vores søn sikkert kan mærke.

Mit spørgsmål denne gang er af en lidt anden karakter!

Det drejer sig om, at jeg som nævnt er gravid igen - det kom lidt uventet, men vi er meget glade! Jeg elsker vores søn over alt på jorden. Vi har valgt, at vi ikke vil vide hvilket køn vi venter, fordi det ikke er så vigtigt for os. Der er naturligvis mange der spørger der til, hvilket er helt ok. Det der virkelig generer mig er, at der er rigtig, rigtig mange, der fortsætter med: "Vi må da håbe det bliver en pige", "vil du ikke love det bliver en pige denne gang", "Det kunne nu være sjovt med en pige" osv.

Min svigermor siger hver gang vi mødes "At hun håber på lyserødt - men at lyseblåt også er ok". Hun er en sød dame, men jeg synes faktisk ikke helt, at hun kan være bekendt at sige det. Jeg kan faktisk mærke, at jeg indvendigt bliver sur på hende og ked af det. Jeg ville virkelig ønske, at jeg bare kunne smile af det, men et eller andet følsomt sted rammer det mig.

Min mand siger, at det må være fordi, at jeg selv håber på en pige - at jeg ellers ikke vil lægge så meget i det. Men det der fylder mig er, at jeg føler, at de for hver gang de siger det, tager en lille smule af min glæde og lykke fra mig. I mine ører siger de, at jeg skal være glad og lykkelig hvis det er en pige - og lidt skuffet hvis det er en dreng. I mit hoved er det faktisk oftest en dejlige lillebror - og måske er det derfor ekstra svært for mig at høre dem sige det.

Jeg føler, at jeg ...


Annonce

... skal forklare, at jeg virkelig også vil blive glad for endnu en dreng.

Jeg er så lykkelig for vores søn (og synes ligesom alle andre forældre) at vi har fået det mest fantastiske barn. Og det gør mig irriteret at høre, at han er dejlig, skøn osv. - men at noget andet havde været bedre (det rammer især når svigermor siger det).

Jeg har altid været meget opmærksom på, at opfylde andres behov (måske ligesom mange andre kvinder). Måske er det dette behov der fylder mig? Måske vil jeg bare gerne have lov at være glad, lykkelig og stolt lige meget hvad der gemmer sig i min mave...

Jeg har på den ene side meget lyst til at kommentere folks kommentarer - og omvendt tænker jeg, at ligemeget hvad jeg siger, så vil det virke surt, forkert el.lign. :)

Det jeg kan mærke, at jeg har gjort mig tanker omkring ang. køn er at jeg kan blive bange for om jeg kan tilbyde en ordentlig opvækst. Der er ganske få drenge og mænd i vores nærmeste familie - og jeg kan blive bekymret for, om jeg kan give mine (evt. 2 drenge) ordentlige forbilleder. Vores søn har en fantastisk far - men ikke en nærærende farfar, og han har slet ingen morfar. Så når han bliver passet, er det oftest af mormor eller moster, der begge er alene. At vente endnu et barn får savnet af min far endnu mere frem. Jeg ville sådan ønske, at han kunne møde dem - og omvendt.

Nogle gange kan jeg blive bange for at blive ensom - at jeg bliver alene/sat ud på et sidespor ved endnu en dreng i familien. Som du har skrevet tidligere, er drenge naturligvis meget opmærksom på deres far, da de har et kønsfællesskab med ham.
Men om denne frygt er kommet efter at "Gud og hver mand" siger, at jeg skal ønske mig en pige, eller om det var hos mig før, er jeg ikke helt klar over.

Har du nogle tanker, som kan hjælpe mig lidt videre?

Med venlig hilsen
den gravide

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Uld til baby, hvordan?

Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.

Autostol nyfødt

Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.

Lammeskind til baby

Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...

Læs hele brevet og Helens svar


22. maj 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kommer jeg til at elske mit barn

Kære Helen. Kommer alle mødre til at elske deres børn og blive glade for...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce