Annonce

Annonce

Svar: Grønsager - 12 mdr.


18. august 2010

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Efter 1 års alderen kan de fleste børn spise fuldstændig som vi voksne uden at man behøver tage specielle hensyn. Det er dog stadig vigtigt at spise varieret og ikke kun leve af selleri og spinat, men lade det indgå som en del af en sund og varieret kost :)

Nitrat forekommer i planter som en naturlig del af planternes stofskifte og findes i de fleste grøntsager. Hvor meget grøntsagerne indeholder afhænger af blandt andet lysforhold og temperatur ved dyrkning, men både bladgrøntsager som spinat og salat kan indeholde meget nitrat og også kartofler, rødbeder, selleri, fennikel, kål og porrer indeholder nitrat. Derfor er der også nitrat i både bladselleri og i knoldselleri.

Grønsager er ernæringsmæssigt vigtige for både børn og voksne. Vi får mange vigtige vitaminer og mineraler, når vi spiser grøntsager og grøntsager menes at kunne reducere risikoen for hjertekarsygdomme og kræft.

Derfor anbefales det ikke at man spiser færre grøntsager for at mindske indtaget af nitrat, men at man i stedet spiser så mange forskellige grøntsager som muligt, så man ikke kun spiser de nitratrige grøntsager ... Da spæd og småbørn jo ofte spiser ren grøntsagsmos, så har man valgt at sætte nogle grænser for hvor meget af de nitratrige grøntsager de bør spise - men at give dem en fuldstændig nitratfri kost, vil være umuligt.

Med hensyn til persille og persillesovs, så er det sådan at der på persille og andre bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier – selv efter grundig ...


Annonce

... vask.

Bakterierne kan medvirke til, at der dannes nitrit i maden, når den køler af eller opvarmes igen. Ved tilberedning af mad med persille og bladgrønsager, f.eks. persillesovs, bør du kun lave den portion, der spises ved ét måltid. Hvis man laver en større portion, så skal det ekstra tages fra og sættes i køleskab med det samme, det må ikke stå og køle langsomt af på køkkenbordet. Og når sovsen genopvarmes, så skal man være sikker på at den er fuldstændig gennemvarmet.

Du må altså gerne med den alder din dreng har nu give ham lidt persillesovs, men jeg vil anbefale dig at du stadig er opmærksom på hvordan du giver ham og bruger bladgrønt i madlavningen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Friske krydderurter og bladgrøntsager må gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med. Men 'Grønt drys' på varm mad bør ikke gives til spædbørn og småbørn og der er her ikke sat nogen fast alder på ... Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.

Med hensyn til rå grøntsager, så er de fleste børn omkring 1½ år inden de begynder at kunne tygge dette, det betyder ikke at han ikke må få det, du må gerne give ham agurk, rød peberfrugt og lignende, som ikke skal koges ligesom han også kan få lidt majs, friske ærter eller lignende. Men det er bedst for ham, at han stadig får kogte grøntsager eller grøntsager lavet i ovn. Råkost vil han ikke kunne fordøje og han får således ikke glæde af næringen i det han spiser :)

Rigtig meget held og lykke:)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce