Brev:
Sover ikke om dagen, men hele natten
Kære Helen
Ja, nu bliver jeg også nødt til at skrive til dig, for min stakkels datter er blevet udstyret med nogle forældre, der vist ikke forstår hendes signaler. Jeg har læst alle dine svar herinde ang. søvnproblemer om dagen, sat mig ind i babys bevidsthedssignaler og købt din bog, men jeg kan stadig ikke få min datter til at sove mere end 20-30 minutter om dagen, mens hun har sovet igennem om natten næsten fra fødslen.
Hun blev født stort set til terminen, vejede 3638 gram og var 51 cm lang, så helt ”efter bogen” og fødslen gik meget hurtigt (én presseve). Fra starten havde jeg svært ved amningen: jeg syntes ikke rigtig der kom noget mælk ud og jeg mærkede aldrig mælken løbe til, så var (som alle andre førstegangsfødende) i tvivl om, jeg havde mælk nok – det er jeg stadig, fordi hun aldrig slipper brystet og springer på hver gang hun får det tilbudt.
Da hun var ca. 1 måned gammel græd hun meget og det viste sig, at hun nok var sulten, for da SP kom, havde hun kun taget 100 gram på på 14 dage, så hun foreslog at supplere med flaske 2 gange dagligt og mente, at hun så ville sove mere om dagen. Det gjorde hun nu ikke. Hun slugte rask væk 120 ml selvom hun havde ammet hos mig i 20 minutter.
Jeg synes, jeg gør, som du foreskriver: ammer hende, når hun vågner, leger lidt med hende (sang, snak og aktivitetstæppe), skifter hende, svøber hende og giver hende så bryst igen. Her falder hun som oftest hen, men lige så snart hun begynder at glippe med øjnene og jeg vil lægge hende fra mig, vågner hun, når jeg prøver at lirke brystet ud af hendes mund. Så kommer jeg det ind igen, for ellers begynder hun at skrige højt og det er så først, når hun er faldet mere hen, at jeg kan få brystet ud og lægge hende, men så har hun jo tit fået lukket øjnene helt, hvilket ikke er meningen.
Enkelte gange er det lykkedes at lægge hende mens hun glipper med øjnene, stå og sige ”såsåsåså” mens jeg har hænderne på brystet af hende og på den måde lulle hende i søvn. Alligevel vågner hun efter max. 30 minutter. Mao virker det som om hun bruger mig som sut, men hun vil ikke bruge almindelig sut (vi har nu købt to forskellig slags og ved ikke om vi skal forsøge flere modeller). Nogle gange kan jeg få brystet ud og vugge hende i armene til hun næsten sover, men hun sover ikke længere de gange.
Jeg syntes, det hjalp at amme hende, når hun vågner og når hun skal sove, for det har vist sat lidt gang i mælkeproduktionen og svøberiet hjalp mod faldrefleksen og så hun ikke føler skiftet så voldsomt fra mine arme til vuggen, men ellers kan jeg ikke bruge det råd, du har givet til andre herinde.
Problemet er, at hendes ”søvntog” kun kommer ved at ligge ved brystet og det kan jeg ikke få hende fra, uden at hun vågner. Skal jeg først til at bøvse hende, er hun spilvågen og umulig at lægge. Hun bøvser i øvrigt kun efter me, så det er ikke en bøvs, der forhindrer hende i at sove. Jeg kan se ”alle andre” babyer blive trætte og bare blive lullet i søvn, men det kan jeg ikke gøre med min egen. Hun bliver træt og begynder at græde ca. hver 2. time, hvor jeg så prøver det ritual, du har rådet andre til, men efter 20 minutter kan jeg som sagt starte forfra.
Hun får nu ca. 120 ml me om aftenen og lige før hun kommer i seng, hvilket er omkring kl. 22-23. Hver gang hun får me, bliver hun ammet først for at stimulere mælkeproduktionen. Det er som om hun først kan sove, når det er blevet mørkt, for selvom vi gør det samme dag og nat, er det først ved nattetid, hun kan sove sammenhængende.
Nogle dage har hun pludselig taget 2-3 timer om dagen, uden jeg kan se, hvad vi skulle have gjort anderledes. Andre gange skal man stå ved hende og være klar til at rokke vuggen, og så har jeg kunnet få hende til at sove længere, men det kan jo ikke ...
... være rigtigt, jeg skal stå over hende hele tiden, for jeg har i forvejen dårligt nok tid til at spise og komme på toilettet i løbet af en normal dag.
Vi har prøvet at indføre positive søvnassociationer: jeg svøber hende, vugger hende, synger monotont, giver hende en stofble og et silketørklæde, jeg har sovet med for at det skal have min duft, men synes ikke det virker. Det virker faktisk som om hun ikke VIL sove – kan vi have gjort hende bange for at sove, fordi det er sådan en kamp hver gang?
Alt sundhedspersonale hun har været i kontakt med siger, hun er et utrolig opmærksomt barn. Lige fra fødslen har hun fokuseret meget på sine omgivelser og jeg tænker, at hun nok har svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen, og jeg kan tydeligvis ikke hjælpe hende videre i søvnfaserne. Det eneste, der får hende til at lukke øjnene, er at tænde for støvsugeren (!) og gerne lægge en stofble over øjnene på hende samtidig, så sover hun med det samme, men stadig ikke længe.
Når hun vågner, prøver jeg at få hende til at sove videre ved at lade hende vide, jeg er der, lægge hænderne på brystet af hende, sige såså-lyden og vugge hende blidt men hun enten bare kigger på mig eller begynder at græde. Når hun græder, tager jeg hende op og prøver at vugge hende i søvn. Hvis det ikke virker, tænder jeg for støvsugeren og så falder hun i søvn men sover igen ikke mere end 20 minutter. Pt er det jo fint nok, at støvsugeren er så effektiv, men jeg er ikke sikker på, at det er en positiv søvnassociation ;-) og kunne også godt forestille mig, at man ikke kan tage en støvsuger med på lejrskole i syvende klasse…
Nogle gange tænker jeg, at hun bare ikke har behov for at sove mere, men når jeg så lægger hende til brystet efter en kort lur, falder hun i søvn næsten med det samme, uden at jeg dog kan lægge hende fra mig af den grund.
Derudover har jeg det måske eneste barn i verden, der synes, at barnevognen er torturinstrument no.1; hun skriger stort set fra vi går hjemmefra, selvom jeg har hængt alt muligt op, hun kan kigge på, slår kalechen ned så hun kan se ud osv. da jeg tænker, hun gerne vil se verden, men det hjælper ikke.
Bæreselen vil hun kun sidde i 10 minutters tid, så vi kommer ikke så meget ud. Det skal dog siges, at hun falder i søvn i barnevognen efter et stykke tid, men det er under skrig og skrål, hvilket jeg jo gerne vil undgå! Hun sover i øvrigt ikke længere af at blive trillet rundt i barnevognen.
Det mærkeligste er, at hun sover mange timer om natten. Fra hun var 1 uge gammel sov hun 7 timer i træk og den sidste måned har hun sovet regelmæssigt igennem, et sted mellem 7 og 10 timer i træk, så barnet kan tydeligvis godt sove, bare kun om natten. Jeg synes ikke, vi gør noget anderledes om dagen og om natten, så jeg kan virkelig ikke forstå, hvorfor hun ikke vil sove om dagen. Jeg synes ikke, vi har urealistiske forventninger til hendes søvn, da hun max. sover 12 timer om dagen (og så har det været en god dag).
Jeg har overvejet at tage hende til kiropraktor, da jeg tænkte, hun var stiv i nakken, for hun prøver at hive sig op i nakken, så snart hun ligger ned, men måske vil hun bare frem i verden. Derudover har jeg overvejet, om hun var sulten, så jeg har prøvet at give hende 120 ml me midt på dagen, men det sov hun ikke mere af. Det hører med til historien, at hun virker til at trives og er begyndt at smile meget til mig, når hun er vågen, og jeg har ingen mistanke om problemer med maven eller andet.
Ja, det blev lidt af en Bibel det her, men ville prøve at få så mange detaljer med som muligt.
Hvad skal jeg gøre for at hun sover mere om dagen?? Min egen SP sagde bare, at hun ikke havde nogle magiske piller og at nogle børn bare ikke sov særligt meget – skal jeg affinde mig med det?
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.