Svar: Græder sig selv i søvn. Nægter at blive lagt i barnevogn.
Kære Kop´en
Tak for dit brev, din fine beskrivelse af jeres første tid som ny familie og alle dine tanker :)
Det lyder som om at flaske har været den rigtige beslutning hos jer, også selvom du er ked af det skulle være sådan - så lyder det som om at din dreng spiser godt og har brug for det. Og det er, som du også skriver, naturligvis det vigtigste :)
Der er jo den ulempe ved mme, at nogle børn får lidt tendens til træg mave og nogle børn sluger også en del luft, når de spiser af flasken. Du skal naturligvis forsøge at holde din drengs mave godt igang og det er fint at forsøge med mylicon dråber, - nogle har effekt af det, andre ikke og det handler nok om at når børn er sultne, så skal de have mad NU! og har derfor svært ved at vente de 10-15 minutter der skal gå efter de har fået mylicon ...
Det er rigtigt at Elias døgnbehov ligger på ca 1000ml i døgnet når han vejer 6 kg - og det er en fin mængde. Det betyder dog ikke at du ikke gerne må flekse lidt, så han nogle dage får lidt mere og andre dage måske lidt mindre.
Det vil være rigtig godt at mælken indgår som en fast del af putteritualet, ved at få flaske inden han skal sove, så hjælper du ham til at falde i søvn på en rar måde og samtidig sover han længere på fuld mave.
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham lige nu og det betyder at han har travlt med at følge med i verden, bruge sig selv mere fysisk, han vil gerne opleve. Dette skal du naturligvis anerkende og det er vigtigt at hans vågne perioder bliver aktive perioder. Han skal ses som en lille baby, der skal aktiveres, stimuleres osv. når han er vågen og så skal han hjælpes til ro, når det er ved at være sengetid. Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv baby ... :)
Det vil være rigtig godt at arbejde på 3 lure dagligt, en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Og du skal her være opmærksom på at mange børn i denne alder, faktisk sover deres 3. lur så sent, at de har en lang vågenperiode om aftenen. Det er således helt normalt at børn i denne alder måske først går til ro for natten kl. 22 og hvis man forsøger at putte barnet allerede kl. 20, så er det naturligt til stor frustration for alle parter. Så måske er det hvad sker hos jer lige nu - at I om aftenen tror han skal puttes før han egentlig skal ...
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover dagens 3. lur
Aften: Flaske og puttes til natten - tidspunktet ...
... varierer efter hvor sent den 3 lur ligger og hvor lang den er
Sen aften: Flaske
Midt nat: Flaske
Nogle børn får flaske, sover kl. 20 får flaske igen kl. 24 og igen om natten. Andre børn får aftenflaske kl. 22, igen kl. 01 og igen næste morgen tidlig. Begge dele er helt okay - det afhænger fuldstændig af dagens rytme, tidspunkter for søvn, aktiviteter osv. i løbet af dagen :)
For at gøre ham glad for at sove i sin barnevogn og i sin vugge, vil det være rigtig godt at svøbe ham.Start med at skifte ham og i forbindelse med skiftning, svøber du ham i et klæde, i dynen eller måske i en sovepose (en voksipose eller lignende). Det at være svøbt vil gøre ham tryg og rolig og han vil ikke mærket skiftet fra din favn og egen seng så tydeligt som han gør det, hvis han ikke er svøbt. Samtidig vil svøbet hjælpe ham til fysisk ro, så han ikke kan ligge og flagre med armene og vågne op af det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Svøb ham, giv ham så flasken og se på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han kan få en sut eller bare have en sutteklud ved sit ansigt. Faktisk kan du med fordel trække en stofble igennem sutten, så han bedre kan holde den i munden og så han også har sin klud.
Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis han ligger i barnevognen, så tril den stille og roligt frem og tilbage eller kør ham en lille tur. Hvis han ligger i vuggen, så vip ham stille.
Stil ham til at sove lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio, jer forældre der snakker. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at I er opmærksomme på at han ikke bliver for varm. Stil ham også meget gerne til at sove i barnevognen udenfor i løbet af dagen, så han lærer at sove ude.
Jeg er bestemt ikke tilhænger af at han bare skal lægges grædende til at sove. Det er helt naturligt at han skal lulles til ro og hjælpes til at overgive sig! Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej og så vil jeg også anbefale jer at købe min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" hvori I netop kan finde råd omkring forventninger til søvn de næste mange måneder frem.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder