Svar: zumba - graviditet
Kære Charlotte
Dejligt at høre at I arbejder på en lillebror eller lillesøster, det glæder jeg mig til at følge med i :)
Jeg tror umiddelbart ikke at der behøver være problemer i at danse zumba, når man er gravid eller forsøger at blive det. Zumba er så vidt jeg ved individuelle bevægelser, så man kan danse som man føler er rart og sjovt og så længe du ikke laver voldsomme stræk i kroppen, bevæger dig meget ud i yderstillinger eller får slag, spark eller lignende i maven, så burde det være okay. Du skal altså lytte til dig selv og til hvad der føles rart og ikke gøre noget, der på nogen måde virke ubehageligt :)
Man ved at gravide, der dyrker motion, har færre komplikationer
under graviditeten og ved fødslen end kvinder, der er mindre fysisk aktive. Derfor anbefales det faktisk at gravide dyrker moderat fysisk aktivitet mindst 30 ...
... minutter om dagen.
Moderat fysisk aktivitet vil sige, at du bevæger
dig i et tempo, så du bliver let forpustet. Men belastningen
er ikke i yderkanten af din ydeevne, moderat aktivitet vil normalt være en rask gåtur, en cykeltur, løb, havearbejde, svømning og styrketræning. Men også dans må kunne være med på denne liste, hvis du altså lytter til dig selv og ikke overanstrenger dig, men danser i et tempo, som virker behageligt :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du bør, når du bliver gravid, naturligvis tale med din træner om, hvorvidt der er visse dansetrin du skal holde dig fra. Måske er der ligefrem et zumbahold for gravide eller for kvinder der for nylig har født, hvor undervisningen netop er tilrettelagt efter at gravide og nybagte mødre skal kunne være med .... Det findes i hvert fald, det ved jeg :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.