Svar: Respekterer ikke et nej
Kære Signe
Når børn griner, når de bliver irettesat eller får skæld ud, så skyldes det ofte to ting:
Enten at hun er så tryg ved dig, at hun ved at uanset hvordan hun opfører sig, så elsker du hende højt og derfor tør hun godt vise dig, at hun synes du ser sjov ud, når du skælder ud.
Eller, at hun i situationen føler sig meget usikker. Hun ved simpelthen ikke "hvilket ben hun skal stå på". Hun er så usikker på situationen at den eneste måde hun kan finde ud af at komme igennem det på, er ved at grine.
Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.
I situationen du beskriver, er lillebror jo også involveret og man kan ikke udelukke, at hun synes det er lidt sjovt at skrige ekstra højt og sikre sig din opmærksomhed, fordi hun godt kan mærke at dit fokus er mere på ham ... Han er en rival, der vil køre en konkurrence mellem de to, som handler om at hun:
- føler sig tilsidesat
- ikke føler at hun er den foretrukne
- føler sig uværdig til sine forældres kærlighed og sammenligner sig med sin bror, som er en rival
- føler sig usynlig
- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle
- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"
Det er her enormt vigtigt at I forsøger at vise hende, at hun har en stor rolle for jeres familie og er undværlig, ingen kan tage hendes plads, ingen kan erstatte hende.
Netop fordi hun har den alder hun har, hvor hun er meget grænsesøgende og tiltider provokerende, så får hun måske flere skæld ud. Måske stiller I også lidt flere krav til hende nu, fordi lillebror er der og han jo også kræver sit, så ...
... det er vigtigt for jer, at hun ikke laver for meget ballade, hører efter hvad I siger og er i stand til at gøre visse ting selv. Og når hun så ikke gør dette, så er forståelse for det måske ikke helt så stor - som den måske ville være, hvis I kun havde haft hende.
Hun er naturligvis ikke bevidst om dette, men hun kan godt føle sig i konkurrence med sin bror og have brug for at I stadig ser hende som den lille pige hun jo også stadig er :)
Hvordan du skulle have reageret i den enkelte situation, er der flere bud på - og man kan reagere på mange måder. Vi ville jo sikkert gøre det forskelligt alle sammen :)
At forsøge at tale hende til fornuft, få hende til at lytte til dig og tie stille - det lyder ikke muligt, som hun havde det lige der ... i stedet kunne du måske have mødt hendes lyst til at skrige højt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Være gået udenfor - bare i 5 minutter og sagt "Okay, nu kan du skrige ligeså højt du kan, lad mig så høre" og så ladet hende skrige - og bagefter skulle hun så gå med ind og stoppe sit skrigeri. Hvilket hun forhåbentlig ville acceptere, netop fordi hun havde fået lov.
Du kunne også have forsøgt at fjerne fokus fuldstændig fra hende, have tændt noget musik og sunget med på det, danset lidt i stuen eller lignende, for at aflede hende og få hende interesseret i noget som var sjovere, dejligere end at løbe rundt og skrige fra værelse til værelse ...
Og måske kunne du have puttet lillebror i en barnevogn og så være gået på legepladsen eller lignende med dem, så han kunne sove der og hun kunne få 'brændt lidt krudt af' ...
Nogle gange hjælper det at komme uden for, når børnene fylder for meget indenfor :)
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.