Svar: Ulykkelig når hun skal i seng

---

Kære Mor til 2.

Der er ingen tvivl om at din datter forbinder sin seng og det at skulle sove i sengen om aftenen, med noget som ikke er rart. Du beskriver jo en pige, som tydeligt protesterer når du prøver at putte hende ned i sengen, hun rejser sig, kæmper for at komme ud af den, græder og kalder på dig og jeg får et billede af en lille pige, som kan virke næsten panisk om aftenen, når hun skal sove.

Den smerte hun har lige nu er du nødt til at lytte til og jeg synes du er nødt til at gøre hende fuldstændig tryg ved at skulle give slip på dagen og overgive sig til søvnen. Samtidig tænker jeg, at hun har brug for en pause fra sin seng, den er så negativ en søvnassociation at hun panikker, bare I nærmer jer den - hun vil lige nu ikke sove i den og derfor skal hun ikke tvinges til det.

Jeg ser også en pige som har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed. Jeg vil derfor foreslå dig, at du lægger dig med hende når hun skal sove. Du kan enten lægge dig med hende i din seng, læse en historie, synge en sang, holde om hende og virkelig lade hende mærke at du er der for hende. Du kan også vælge at lægge dig med hende på gulvet på en stor madras på værelset - samme princip, give hende masser af fysisk kontakt, nærhed, holde om hende, læse historie, gør det trygt og hyggeligt.

En stor madras på gulvet i hendes værelse kunne hos jer være en god idé, fordi du så stadig holder fast i at det er stedet hvor hun skal sove og netop får hende gjort fuldstændig ...

---

---

... tryg ved dette. Og først når hun så er tryg og rolig ved at skulle puttes, så begynder du at sidde ved siden af hende på madrassen. Læser samme godnathistorie, snakker lidt, synger lidt osv. og stille og roligt flyttes hun så til sin seng og du kan så nøjes med at sidde ved siden af sengen, men stadig med samme ritual.

Hun er så ked af det, ulykkelig og bange for at sove lige nu, at det ikke nytter noget at kæmpe omkring det. Hun er ikke udspekuleret og bruger ikke sin gråd til at manipulere dig til at gøre noget forkert, hvis du forstår hvad jeg mener. Så hvis hun græder, så er det ikke udtryk for at hun ønsker at få sin vilje eller at du forkæler hende, når du reagerer på hendes gråd, men bare et udtryk for at hun har et behov som hun skal have hjælp til at løse.

---

---

---

Hvis hun klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre dig i at gå, rejser sig ved tremmerne i sengen, strækker armene op "gå ikke fra mig!" osv., så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så lige nu lyder det som om at I er nødt til at sadle lidt om hos jer, for at få skabt ro omkring søvnen igen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---