Svar: Hvordan bliver ulvetimen hyggelig?
Kære L´s Mor
Med den alder jeres datter har nu, er det rigtig vigtigt at hun føler sig medinddraget i de ting der foregår. Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at få hende til at deltage i madlavningen, selvom hendes interesse for det er kortvarig :)
Men der er mange andre ting hun også kan hjælpe med - dække bord f.eks., og det kan der godt gå noget tid med. Det er jo begrænset, hvor mange ting hun kan bære af gangen, så en tallerken, et glas, bestik osv. der skal sættes hen på bordet, hvor hun skal gå frem og tilbage, du giver hende en ting og hun sætter den hen (imens du rører i gryderne), det kan være en måde at mødes på og få tingene klaret på :)
Det er altid stressende om aftenen, og den uro og stress mærker hun naturligt også og den spreder sig til hende. Samtidig har hun jo, som du selv nævner, haft en lang dag i vuggestuen og har brug for at mærke dig og også brug for at koble fra og finde roen selv - så det er naturligvis en balance mellem at give hende ro, når hun kommer hjem og samtidig også lave noget med hende.
At sætte sig og lege, læse bøger, synge sange eller lignende kan være rigtig godt. Det du skal være opmærksom på er, at det naturligt er svært for hende at slippe dette, fordi du skal igang med de praktiske gøremål. Det er svært for hende at det hyggelige og rare slutter og hun føler det sandsynligvis som en afvisning, når du sætter hende fra dig, siger eller signalerer "nu må du lige lege lidt selv, for nu skal mor noget andet ..." og det er den protest du mærker. Det er samtidig sådan, at det også vil forstærke hendes klyngen, jo mere afvist hun føler sig, jo mere klyngende bliver hun :)
Så du er nødt til at forsøge at finde ud af, hvordan I kan lave ting sammen. De dage, hvor far er hjemme og en af jer kan tage jer af hende og den anden lave praktiske ting, går det naturligt fint. Men de dage, hvor du er alene, må du forsøge at medinddrage hende så meget som muligt i det du foretager dig - så det bliver til noget fælles og så hyggen fortsætter og ikke afsluttes ... :)
Det kan ...
... være en god idé at forsøge at planlægge maden i løbet af ugen, så de dage, hvor I er alene om aftenen, spiser I f.eks. rester fra dagen i forvejen. Det kan også være at du kan have nogle retter i fryseren, som kan tages op og mere eller mindre passe sig selv. Du kunne f.eks. godt have lasagne i fryseren. Den passer sig selv i ovnene, du skal bare lave salatskålen og det kan din datter være med til og så er stressen omkring forberedelse til aftensmaden noget mindre :)
Og ja, så kan det også nogle gange være en god idé at give hende lov til at se fjernsyn, fordi det får hende til at koble fra. Hvis det ikke når aftensmaden skal laves, så kunne du prøve om det ville virke når I kom hjem fra institutionen. At hun lige fik lov til at sidde for sig selv i 20 minutter og kigge på teletubbies eller lignende for børn - og imens kunne du så nå at forberede noget af maden, så I efterfølgende ikke havde helt så meget stress. Igen - det er ikke noget I skal gøre hver dag, de er kun de dage, hvor du er alene og fornemmer at det kan give ro :)
Og så skal du også medtænke at hendes dårlige humør, klynk og morsyge - også kan skydes lavt blodsukker og at hun har brug for at få noget mere rigtig mad om eftermiddagen.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og det har faktisk også betydning for vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at spise groft brød, f.eks. en grovbolle og lidt grøntsager, kød eller fisk om eftermiddagen - så dette ikke kun hører aftensmaden til. En havregrynsbolle med lidt kyllingepålæg på og lidt ærter, majs og gulerødder, rød peberfrugt eller lignende ved siden af kunne være en idé som eftermiddagsmad. Det kunne også være med til at gøre en forskel :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.