Svar: Morsyg - 6 mdr.

---

Kære populære mor

For mig at se, er der ingen tvivl om at jeres datter foretrækker mor, fordi det har været dig der har varetaget stort set al pleje omkring hende de første mange måneder. Far har været rigtig meget omkring storebror og det har de to også haft behov for, det er fint fordelt - men som du skriver, så giver det bagslag i forhold til jeres datter nu.

Jeg synes ikke man fra den ene dag til den anden skal overlade hende i fars varetægt, selvom han naturligvis vil passe hende rigtig godt, gerne vil hende og elsker hende højt. Det vil ganske givet gøre hende ked af det og skabe en utilfreds situation for dem begge.

Jeg synes derfor at man er nødt til stille og roligt at få far på banen først. Det vil være rigtig fint at far f.eks. pusler hende imens du står ved siden af, pludrer lidt osv. Ligesom han også kan give hende mad, imens I alle sidder ved bordet. Så far stille og roligt gør nogle af de almindelige dagligdags ting, der nu engang skal gøres og hvor du bakker op, signalerer at det er helt fint, det går super, det kan han sagtens.

Og i takt med at lillepigen så begynder at vende sig til at også far kan gøre disse ting, ligeså godt som du, ja så vil det være helt fint, at du tage på legepladsen eller op at handle med storebror og lader far og lillesøster være alene et par timer. For mig lyder det som om at I skal tage det lidt i etaper for alles bedste - det skal være rart for alle parter og det er det bedst sådan :)

At sende hende fra arm til arm eller lade andre passe hende for at hærde hende til pasning senere hen - det tror jeg ikke på. Børn har brug for at føle sig nært knyttet til en bestemt voksen og først derefter kan de begynde at bevæge sig mere ud i verden.

Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer hende hver dag.

De første tegn på at et barn er i færd med at knytte sig til dig er, at hun følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, hun smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster hende, når hun bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at hun er trygt tilknyttet sin mor er, at hun bruger dig som en base, hvorfra hun kan udforske verden. Siddende på dit skød tør hun observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder hun trygt og godt, at du passer på hende. Siddende hos dig kan hun således være lidt mere modig.

Det er altså fuldstændig normalt og et sundhedstegn, at din datter fra dig skød smiler og snakker med alle ...

---

---

... og tydeligt nyder at være tilstede :) Netop når I er et fremmed sted, så vil hun derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, hun skal lige finde ud af, hvor I er, hvem I er sammen med, hvad der sker. I takt med at hun bliver ældre, vil hun stille og roligt turde begynde at undersøge omgivelserne mere aktivt, hun vil godt kunne sidde på gulvet ved dine fødder, begynde at kravle lidt væk, samtidig med at hun hele tiden holder øje med hvor du er, så hun kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden

Denne adskillelse, samtidig med en øget tilknytning, ser man ofte hos børn i 8-10 måneders alderen, men man kan sagtens opleve at børn ned i 3-4 måneders alderen har afstandstagen mod fremmede. Det er helt normalt at børn netop i denne alder begynder at blive bevidste om, hvorvidt de er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmede osv.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - hun græder når du går fra hende, også selvom det kun er ind i et tilstødende lokale og hun viser stor gensynsglæde, smiler og vil naturligt i takt med at hun bliver ældre bevidst strække sine arme ud mod dig ("tag mig op") og søge stor fysisk kontakt, når hun ser dig igen.

Det er helt normalt :)

---

---

---

Far skal naturligvis på banen og det kan han også sagtens komme, men jeg synes ikke man skal forcere noget, tværtimod. Det vil være rigtig godt at han stille og roligt overtager mere og mere af det daglige og på den måde bliver en naturlig del af de ting der foregår omkring jeres datter - og jo mere han gør dette, jo mere vil du så også kunne lave noget andet med storebror imens, tage til noget sport alene eller hvad du nu har lyst eller behov for :)

Der er lang tid til hun skal passes ude og der sker rigtig meget med hende udviklingsmæssigt indtil da. Der er ingen grund til at tage sorgerne på forskud og der er ingen der siger, at det bliver svært at aflevere hende i dagpleje senere hen - måske vil hun netop have let ved indkøring, fordi hun ved at mor er der for hende og altid vil være det ...

Jeg synes det lyder meget fint det du fortæller, måden I forsøger at få far mere aktivt på banen, at du tager over, når lillepigen tydeligt har brug for mor og at du overgiver hende til andre, når hun er mæt og tilfreds og det basale for succes er opnået. Det er meget fint.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med det hele til jer alle fire :)

Fortsat god søndag og fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---