Svar: Min datter ville ikke spise mos og grød mere
Kære M
Det er helt fint at forsøge at holde en pause med grøden i et par dage og så begynde igen. Hvis det er tænder eller andet, der generer jeres datter, så kan lysten til skemad godt vende tilbage efter en lille pause.
Men ellers tænker jeg, at lillepigen nok er ved at være lidt træt af risgrød, hirsegrød og kartoffelmos og har brug for mad der smager af mere, mad som er krydret og som også giver lidt udfordringer rent tyggemæssigt. Hun skal have mad som tager mere og mere udgangspunkt i familiemaden og mad som hun selv kan sidde med i hånden, gumle på, opbløde med spyt.
Det vil være rigtig fint at starte hvert måltid med at hun få lidt i hånden, så hun bliver bevidst om at det er spisetid nu og naturligt får lyst til maden. Hun kan få frugtbåde, f.eks. appelsinbåde, som hun kan sidde og sutte saften ud af. Hun kan også få ristede rugbrødsbjælker (se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver dem) og hun kan få agurk, som i øvrigt har en god effekt på ømme gummer, hvis hun er generet af tandfrembrud.
Hun skal have alle former for grøntsager nu: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Hun skal nu også have kød og fisk i sin grøntsagsmos, det kan være kødboller eller fiskeboller som du laver og har liggende i fryseren, men det må også meget gerne være kød og fisk med udgangspunkt i det I andre spiser. Hvis du f.eks. en dag laver kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs og hvor det er mildt kryret med lidt timian, oregano og løg, må hun gerne få lidt af dette. Du kan give hende rester til frokost, så hun på den måde får kød og fisk to gange dagligt.
Kød og fisk bør koges eller laves i ovnen og det er en god idé ...
... at starte med de lyse typer som kylling, kalkun, rødspætte og laks. Men hun må også gerne få svin, kalv, lam, and, okse, ligesom hun kan få sild, torsk, makrel, skrubbe, sej eller andre fisk. Også tun fra dåse vil være helt okay.
Også grøden skal varieres og hun skal til at have de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød.
Som mellemmåltider kan hun få lidt frugt, det kan være frugtmos og det kan være frisk frugt og bær, som hun som sagt kan sidde og sutte på.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - flasken her, trappes stille og roligt ned, så hun i 7 måneders alderen helt kan undvære den
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Får flaske nu, men stille og roligt erstattes den med en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. I 7 måneders alderen skal hun ikke længere have flaske om eftermiddagen men i stedet grød som mellemmåltid.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere jeres mad, mosede grøntsager og indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende og sovs. Igen lidt brødskorper eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter til næste morgen tidlig uden at få mælk.
Så mit råd til jer er altså mere variation, mere og mere udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget. Gerne give hende noget at sutte på, gumle på osv. som start på et måltid og følge efter med skemaden. Det er fint at holde et par dages pause, men ikke for længe, så skal I igang med mere rigtig mad i stedet og netop motivere hende ved at give familiemad, smag og bid :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god weekend!
Rigtig god sommer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.