Svar: Vil ikke have grød
Kære Christina
Din dreng er sandsynligvis både træt af skemaden og af smagen. Han har en alder nu, hvor han naturligt gerne vil have mad, der smager af mere, mad som er kryret og med mere bid i, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad.
Du kan godt have ret i, at det kan være en idé at holde lidt pause med skemaden i et par dage, for at få lidt mere interesse skabt derefter. Men samtidig er det også stadig vigtigt at han får sin skemad, fordi det netop er via grød og mos at du får varieret hans kost bedst muligt, får energiberiget kosten bedst muligt og får dækket hans behov.
Han har brug for 4 amninger eller flasker i døgnet og disse ligger bedst placeret tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil dække hans behov for mælk og samtidig også give plads til og lyst til anden og mere sufficient mad.
Netop med den alder din dreng har nu, taler sundhedsstyrelsen om at der er et vindue, som man skal søge at udnytte. De skriver: "Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 månedersalderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad". (Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).
Derfor er det især vigtigt at du giver ham mere og mere familiemad og det er rigtig dejligt, at du også mærker at han interesserer sig for dette. Du skal naturligvis mose det så han kan kapere konsistensen, noget må gives med en ske, noget på en gaffel, noget må du give ham med dine fingre, noget skal han selv sidde og gumle på - men jo mere varieret jo bedre og jo mere forebygger du kræsenhed senere hen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød som nu, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk blød frugt i ...
... hånden at sutte på, friske bær, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, må også gerne få lidt rugbrødshapsere, hvis han kan kapere det. Derudover grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rester fra aftensmaden, men det kan også meget fint være mos fra glas. Vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca 13
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes over
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er jeres mad. Det vil være fint at give ham ris med sovs, små bidder af indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen, kødsovs, lasagne eller lignede - alt naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Suppleres med en kartoffelbåd i hånden, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20 som nu, tidspunktet varierer efter søvnen om dagen.
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af planen er mit forslag altså mere variation i retterne, mere kød, fisk, grøntsager, sovs, - almindelig mad, krydret mad som smager af noget. Mad som I spiser. Om dagen til frokost kan han få rester fra aftensmaden, men du må også meget gerne give ham en middagsret fra glas - svarende til hans alder. Det er bedre end at give ham risgrød ... :)
Hvis han virker interesseret i små brødhapsere, så må du naturligvis også gerne give ham det, det er helt fint. Men han skal stadig også have grød og mos, så prøv at gøre dette lidt mere interessant ved netop at lade jeres mad være udgangspunktet. De gammeldags retter med hakket kød, mild fisk og sovs er ofte rigtig godt til børn.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Fortsat god søndag!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.