Svar: Sove igennem igen efter øreproblemer
Kære Majbritt
Det er godt at jeres dreng har fået dræn og at I kan mærke at det har hjulpet. Det har stor betydning for både hans søvn og hans udvikling fremover :)
Men det tager rigtig lang tid, at komme ud af den vane, han har fået med at vågne om om natten og I er nødt til at væbne jer med tålmodighed. Der kan altså godt være en tilbagevendende opvågning om natten i lang tid efter, at ørerne er blevet erklæret raske og fine ...
Dertil kommer at jeres dreng naturligvis skal lære at falde i søvn uden jeres afhængighed. Det kan nemlig ikke udelukkes at han vågner og søger jer om natten, fordi han forbinder jeres nærhed med at skulle overgive sig til søvnen. Han falder jo i søvn imens I sidder hos ham og I går ikke fra ham før han sover dybt. Så går I ud, lukker døren og han er alene. Når han så vågner, så bliver han naturligt utryg, for sådan var verden ikke da han faldt i søvn og derfor søger han naturligvis jer igen. Ligeså snart han mærker at I er der, så sover han trygt og roligt videre.
Jeg plejer at sammenligne det med at du som voksen falder i søvn ved siden af din partner og han så forsvinder i løbet af natten. Hvis du vågner og oplever at din mand er væk, så vil du ikke kunne sove videre, men i stedet vil du vågne yderligere op, du vil mærke en uro og du vil begynde at søge efter ham, for at finde ud af hvor han er blevet af. Du ville først falde til ro, når du havde fundet ud af at der ikke var sket noget, at han bare var gået på toilet, ikke kunne sove og derfor var stået op og sad og læste avisen eller lignende.
Og det er præcis det samme for jeres dreng, når han vågner op, så mærker han efter - er I der, er situationen som da han faldt i søvn ... er den det, så sover han trygt videre, men er I væk og forbinder han det at sove med at ligge tæt ved jer, eller at I skal være ved siden af ham, så vil han blive urolig, vågne mere op og vil ikke kunne sove igen før I atter giver ham den søvnassociation han søger :)
Det vil derfor være en rigtig god idé at I nu indfører nye rutiner om aftenen, som handler om at han naturligvis skal være tryg ved at falde i søvn i sin seng og han skal vide at I er der for ham og passer på ham - men at han godt kan ligge i sengen uden at I sidder hos ham til han ...
... sover.
Børn i denne alder ofte har en masse tanker, en masse oplevelser, som de skal have bearbejdet inden de kan lægge sig til at sove. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid ved sengekanten, hvor man taler med barnet om hvad der er sket, hvordan dagen er forløbet, hvad barnet har oplevet – både af gode og mindre gode ting, så man ligesom får barnets hoved tømt lidt for tanker og derved hjælper barnet til mere ro.
Det er også fint at læse en godnathistorie, synge en sang eller lignende, men derefter kan det være en god idé at stille sig i nærheden og lave noget praktisk. Man kan også nogle gange gøre begge dele samtidig, så I med det samme I har puttet ham, går igang med at lave noget praktisk og taler med ham derfra. Det har den fordel at det hyggelige ritual ikke afbrydes af at I går fra ham ...
Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Samtidig kan man så verbalt betrygge barnet og fortælle hvad man vil have barnet til "jeg er lige her, læg du dig ned".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det sender altså et signal til barnet om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan spørge eller kalde på jer "Moar...?" og I kan svare "Ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". På den måde viser I ham at det er sovetid og at I er der og passer på ham.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.
Døren til værelset skal stå åben, han må ikke føle at han bliver afskåret fra jer. Han skal til at starte med kunne se jer hele tiden og han skal hele tiden kunne høre jer, så han ved at I er der - også selvom I på sigt er inde i stuen og går frem og tilbage.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.