Annonce

Annonce

Svar: Hård mave og språg


24. juli 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære S' mor

Det er vigtigt at du sørger for at holde S's mave igang. Hvis han har gentagende problemer med hård mave, så vil det naturligt påvirke hans appetit og også hans almene velbefindende. Han vil mangle overskud til at lege, bruge sig selv motorisk osv. hvis han lider af kronisk forstoppelse.

Så maven er vigtig at holde igang, i første omgang via kosten, sikre ham korrekt sammensætning af mad, sikre ham væske nok og også hjælpe ham med at blive mobiliseret, så han ikke bare ligger stille. Men hvis dette ikke er nok, så vil det være rigtig godt at give ham afføringsmiddel. Det kan være laktulose, hvor han kan få 1ml pr kg, han vejer, det vil sige at hvis han vejer f.eks. 8 kg, så kan han få 8ml. Dette bør fordeles over to doser, så han får 4 ml morgen og 4 ml aften. Mængden må så reguleres lidt op og ned efter behov.

Du kan også tale med lægen om, hvorvidt han kan have glæde af i stedet at få Movicol, men prøv i første omgang med laktulose og se hvordan det virker.

En anden mulighed er naturligvis at du øger hans indtag af mme, fordi du derved sikrer ham jern nok og så kan fjerne jerntilskuddet i stedet, hvis det er jerndråberne der giver ham problemer. Hvis han får mindst 400ml mme dagligt, så er han dækket ind med jern og han skal så have min. 400 ml til han bliver 1 år. Du bør stadig amme ham ved siden af og bør også give ham vand af kop og bruge mælk i hans mad, for at han får både væske og mælk nok. Men det er korrekt at 400ml vil dække behovet for jern. Her tæller vælling også med.

Nu ved jeg ikke hvad type jerntilskud du giver, men du kunne evt. forsøge med babyfer, som er et pulver der drysses på frugtmos. Det kan fremme optagelsen og nogle oplever at det hjælper ...

Med hensyn til sprog, så anbefales det at du som mor taler på dit modersmål til din dreng og at far bruger sit modersmål. Når man taler sit modersmål, så får man ...


Annonce

... naturligt andre følelser og flere nuancer med i sproget.

Når små børn lærer sprog så forholder de sig ofte ikke til hvorvidt det er det ene eller det andet sprog, de lærer nye ord og sammensætter så deres sprog med de ord de nu har. Det betyder at jeres drengs ordforråd naturligt vil bestå af både danske og norske ord, når han vokser op og du taler det ene og far det andet. Det betyder naturligt at han måske vil bruge norske ord, som man kun forstår, hvis man er nordmand, men du som taler begge sprog, vil naturligt forstå alt hvad han siger.

I takt med at han vokser op og bliver ældre, vil han naturligt selv begynde at skelne sprogene fra hinanden og vil således godt kunne finde ud af at henvende sig til dig eller den norske del af familien på norsk og til far og andre i Danmark, vil han tale dansk.

Man siger ofte at børns ordforråd er mindre, eller at børn lærer at tale senere, hvis de skal forholde sig til flere sprog. Det er faktisk ikke helt rigtigt. For faktisk er ordforrådet ligeså stort, det består bare af ord fra flere sprog.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I kan naturligvis også vælge at lære ham dansk og beslutte at det er sproget som I taler hos jer. Det er jo også det sprog han vil høre i institution og i hverdagen, i TV, når I er ude at handle osv. Det vil falde ham helt naturligt at tale danske. Men hvis du gerne vil lære ham det norske og have at han skal kunne forstå dette, så synes jeg bestemt at du skal tale norsk til ham og så lærer han hen af vejen at skelne de to sprog.

Det er da en gave at vokse op og kunne begge dele fra man er ganske lille :) Og når han når skolealderen skal han såmen nok have lært at skelne og faktisk vil han jo have en stor fordel i forhold til sine klassekammerater, når børnene i 2. eller 3. klasse skal prøve at læse svenske og norske tekster ... :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce