Svar: Farsyg dreng - 2 år, 4 mdr.

---

Hej med dig

Først tillykke med at du venter dig igen, hvor dejligt :)

Der er ingen tvivl om at flere ting spiller ind hos jer. Både din drengs alder, udvikling og naturligt behov for at spejle sig i sin far - de er samme køn. Men også det at du er gravid og let bliver påvirket at din drengs afvisning og reagerer på den måde du gør - det spiller alt sammen ind.

Din dreng kan sagtens mærke at der sker noget med dig i øjeblikket. Din mave vokser, der er ikke længere plads på skødet som før, du løfter ham ikke som tidligere og måske begynder du også at kræve lidt mere selvstændighed af ham. Det er praktisk at han kan lidt mere selv, når der kommer en lille ny og det lille pres, det skub mærker han også. Det er meget sigende at han selv er i stand til at sige "mor du kan godt løfte mig, bare lidt "for det er præcis sådan det er og hvor er det dog flot svaret "Ja - mor kan godt løfte dig lidt - og vil rigtig gerne. Jeg kan løfte dig for at give dig et stort knus". For det er netop det han har behov for at mærke, han har brug for at mærke at du stadig er der for ham, når han har brug for dig.

Måske afviser du ham også en gang imellem, både bevidst fordi du er igang med noget andet og har svært ved at afbryde det, måske også ubevidst, fordi du selv nogle gange føler dig afvist. Andre mennesker, andre børn afviser ham også - børn i vuggestuen, andre voksne "nu må du lige vente lidt" eller "vi gider ikke lege nu" eller lignende, han møder masser af afvisninger i løbet af dagen. Det tager han til sig, det prøver han også selv af, det er en del af livets læring at skulle leve med afvisninger og den han så afprøver det oftest på - er dig.

Jeg tænker at det er utrolig vigtigt at du ikke tager afvisningerne personligt, men ser det som et udtryk for at han er igang med en sund og helt normal udvikling. Det er helt normalt at han afviser dig og prøver det af - det viser han også ved netop ...

---

---

... at gøre det, kalde dig far og gøre det til noget sjovt. At han på den måde også spiller jer ud mellem hinanden er også normalt.

Du gør dig rigtig mange fine tanker, overvejelser og reagerer også rigtig fint på din dreng. Det er selvfølgelig hårdt at blive afvist og nogle gange må du acceptere at han lige der vælger sin far, men andre gange er det helt fint at holde fast i at nu er det dig og sådan er det.

Det er rigtig godt at far tager over, der hvor tingene flyder lettere, når det er ham og det er samtidig rigtig godt at han verbalt også støtter op om, at nu er det mor der f.eks. læser godnathistorie, far skal nok komme og sige godnat også, men lige nu er det mor der læser. Så jeres dreng også mærker at far bakker op om at du sagtens kan og at I som forældre står sammen.

---

---

---

Humor er en rigtig god idé at bruge. Når han afviser dig, så prøv ikke at trække dig fordi du bliver ked af det, skuffet, men vend det om og brug det modsat "nå din lille frækkert, vil du ha din far, ved du hvad vi gør ved frække børn her i huset, vi kilder dem!" eller lignende og så fanger du ham og kilder ham så han virkelig mærker nærheden med dig, får det intense øjeblik og en kontakt han virkelig elsker. Netop i modsætning til at mærke at du bliver ked af det eller at det giver ekstra opmærksomhed fra alle, når han afviser dig.

Se det også som noget positivt at det netop er dig det går ud over, far arbejder meget og har meget skiftende arbejdstider, han er således ikke helt så sikker på, hvor han har far i forhold til hvor han har dig ... Du er tilsyneladende altid tilgængelig og derfor er det også naturligt dig, han prøver flere grænser overfor og dig han søger at adskille sig mere fra... det var også en vinkel du kunne tage med.

Der er som sagt mange ting som spiller ind, men normalt er det I oplever og du skal prøve at se det som et sundhedstegn :)

Rigtig meget held og lykke fortsat til jer alle sammen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---