Annonce

Annonce

Svar: Hysterisk når han skal i seng


22. juli 2010

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede og forvirrede forældre

Dejligt at høre at I har købt min bog :) Jeg kan godt forstå I kan føle det svært at finde ud af, hvad metode I skal bruge og måske er der ikke nogen fast metode, men i stedet netop behov for fleksibilitet - i hvert fald til en vis grænse.

For puttetidspunktet kan godt variere efter, hvor meget og hvor sent han har sovet i løbet af dagen, så nogle dage er han måske parat til at sove allerede kl. 19 og andre dage først kl. 21 og den fleksibilitet skal naturligvis være der.

Putteritualet behøver heller ikke være noget langtrukkent noget, hvor man skal sige godnat til alt i værelset og gøre ting der kun trækker selve putningen i langdrag .. men det er samtidig vigtigt at han mærker overgangen fra aften til nat og på den måde bliver bevidst om, hvad der nu skal ske.

Det vil sige et aftenbad, ren ble og nattøj, evt. en godnatgrød, en kop mælk, banan eller lignende. Børste tænder og så puttes. Læse en godnathistorie, synge en sang eller lignende. I kan vælge at sidde med ham på skødet og så flytte ham i seng og lulle til ro der, eller I kan vælge at putte ham i sengen fra starten, læse lidt for ham imens han ligger der - det er op til jer og hvad I føler vil fungere bedst.

Det lyder som om at jeres dreng er bevidst om hvad der skal ske, men at han bliver ked af det. Af en eller anden grund forbinder han det at komme i seng med noget som ikke er rart. Det kan der være flere årsager til og hvad der præcist er årsagen hos jer er svært at vide ....

Måske har han oplevet at græde i sin seng og I ikke har reageret, eller måske har reageret for sent, så han er blevet for ked af det ...

Måske har I brugt sengen som straf, sat ham der, hvis han gjorde noget han ikke måtte eller lignende ...

Måske har han på grund af sygdom, feber, opkastninger, ubehag osv. oplevet det at sove i sengen som noget ubehageligt, fordi han virkelig har haft det dårligt. Han er måske vågnet om natten med smerter og er for lille til at forstå at det er ørerne der gør ondt og at det ikke har noget med sengen eller stedet at gøre - for ham har det bare hjulpet at blive løftet op og komme ud af værelset ... Det lyder i hvert fald som om at han på grund af flere sygdomsperioder har oplevet at vågne om natten og have det rigtig skidt.

Måske er det noget helt fjerde ... som sagt kan årsagerne være mange.

Det der er vigtigt er, at I netop nu begynder at gøre ham tryg ved værelset og sengen og det er her meget fint, at du giver ham banan, vand osv. i sengen i en periode, så han begynder at se frem til det, ser det som noget dejligt og hyggeligt at skulle i seng. Det er helt okay - tænderne må børstes først og så må I ændre rutiner i takt med at han bliver mere tryg.

At have en rutine med dynen om sig, banan, vand og godnathistorie eller sang vil være meget meget fint. I kan også med fordel forsøge at introducere en puttebamse eller lignende for ham, med den alder han har nu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder når de tager en sådan til sig, så det kan være værd at forsøge.

Når han stiller sig med ryggen til jer og afviser ...


Annonce

... jer, så er det sandsynligvis fordi han ikke føler I forstår ham. Det kan her hjælpe bare at blive der, tale stille og roligt til ham, ikke sige så meget andet end "sååå, skat, sååå" eller "nååå, lille pus, bliver du bare så ked af det, nååå lille ven" eller lignende, og gentage det igen og igen - hvad du nu plejer at sige, når du trøster ham. Det at han mærker roen i din stemme, hører at du er der, rummer hans følelser, hans frustration, ikke går fra ham men bliver og er helt rolig - det vil sandsynligvis gøre at han falder til ro og til sidst vil være parat til at blive puttet af dig.

En nogenlunde fast rytme i løbet af dagen vil være rigtig godt. Det er ikke kun putterutinerne om aftenen der har betydning for vores evne til at overgive sig til søvnen. Også rytmen om dagen, hvad tid vi spiser, sover, hvad aktiviteter han har, hvordan han stimuleres, hvad mad han får osv. Alt sammen påvirker det hans indre ur og fornemmelse for at have brug for søvn om aftenen.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev se, hvor meget I gør ud af fast struktur, måltider, søvn og leg i løbet af dagen, men det er vigtigt at der er en vis struktur i dette ...

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pasta, ris, hårdkogt æg, rejer eller lignende. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover f.eks. mellem 12-14

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frisk frugt. ½ bolle med smør, ost, vand af kop


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Før aftensmad 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt

Aften 18-18.30: Aftensmad som I andre spiser, risretter, pastaretter, kød og fiskeretter, grøntsager, sovs osv. Vand af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød, banan eller mælk og puttes til natten.

så en nogenlunde fast rytme for dagen er vigtig for behovet for også at sove og at sove godt om aftenen og natten. Da I har læst min bog, kender I til den cirkadiske rytme og betydning af dette. Også nødvendigheden af tryptofanholdige fødevarer spiller ind :)

Men naturligvis skal man ikke være rigid og det skal ikke være så skemalagt at det bliver klaustrofobisk. Så det er en balance mellem at give struktur og dermed genkendelighed og dermed også tryghed - og så samtidig også kunne være lidt fleksibel, når det drejer sig om små børn.

At gå til og fra, lyder ikke umiddelbart som det I skal lige nu. Det kan sagtens blive aktuelt senere, men lige nu lyder det som om at I skal arbejde på et ritual, hvor han ser frem til at skulle i seng. Hvor det er hyggeligt at være på værelset, hvor han fornemmer at I er der for ham og at det er helt okay at skulle være i sin seng.

Lad døren være åben, forsøg ikke at lukke den eller trække den for meget til. Lad ham have en natlampe, lad ham høre at I er der, så han ikke er alene. Lad ham mærke roen ved at I er tilstede og lad ham ikke føle at I forlader ham.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce