Brev:
Hysterisk når han skal i seng
Hej Helen.
Først og fremmest tak for en super brevkasse. Jeg har brugt dine svar mange gange!
Jeg har også købt din bog om søvn, men synes ikke rigtig jeg kan finde den rigtige løsning til vores nuværende situation.
Vi har en dreng på 14 måneder, som vi har store problemer med at få puttet om aftenen.
Vi har MEGET få gange kunne lægge ham i sengen uden han græder og siddet og snakket og hygget med ham stille og roligt.
Det kan tælles på en hånd tror jeg, og det er nok et par måneder siden sidst. Som regel er han faldet helt ned (næsten i søvn) oppe hos os, og så har vi kunnet lægge ham.
Men han er blevet tung nu, og jeg har problemer med at bære så meget rundt på ham. Han er også mor syg nu, så min ryg kan snart ikke mere.
Problemet er, at han begynder at græde, så snart vi nærmer os hans værelse når han skal puttes. Det bliver værre, når vi så småt sætter døren på klem.
Når vi så lægger ham i sengen flipper han helt ud og går totalt i selvsving. Han rejser sig op, skriger og hyler. Vi må hverken røre ham eller tale til ham, så bliver han endnu mere sur. Han stiller sig i hjørnet af sengen og brokker sig... Det gør han generelt tit - går væk fra os og vender hovedet mod en væg og græder.
Vi kan slet ikke få ham til at falde til ro inde på værelset. Det hjælper ikke at tage ham op og nogle gange hjælper det heller ikke at gå ud af værelset med ham igen.
Det er næsten umuligt at få ham ned igen. Han prøver at sige et eller andet og rækker hånden ud mod døren eller ud i værelset. Men vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad det er han vil.
De sidste par dage er det lykkedes os at få ham til at falde ned med en banan og lidt vand. Enkelte gange har jeg også kigget i billedbog med ham.
I starten flipper han også ud, når vi viser ham banan, vand og bog, men lidt senere får han alligevel lyst til det.
Ellers kan jeg fortælle, at han så småt er begyndt at kunne nøjes med en enkelt lur om dagen. Han sover fint om dagen i barnevognen uden problemer.
Og så har han været syg mange gange de sidste 3 måneder (forkølelse, hoste, diarre og opkast altid i sengen om natten). Der er ikke rigtig nogle rutiner herhjemme både pga sygdom, men også fordi vi ikke så ...
... gode til det med rutiner.
Jeg tænker om de ting kan være årsagen - at han bliver overtræt pga en enkelt lur om dagen, og at vi ikke har nogle faste rutiner om aftenen?
Måske skal vi sidde med ham i dynen på værelset og give ham banan og vand og evt billedbog, og så i seng? Skal vi fastholde et bestemt tidspunkt at putte ham uafhængigt af, hvordan han har sovet om dagen? Det virker heller ikke som det rigtige eller...?
Han sover som regel et sted mellem kl 20 og 21, men det kan nogle gange allerede være kl. 19 og andre gange først kl 22.30.
Han vågner kl 5, og ville de sidste par dage ikke sove, før han har fået en banan. Så sover han videre til et sted mellem kl. 7-8.
Vi har ikke andre rutiner ved sengetid end at han bliver skiftet og får nattøj på, børstet tænder, puttet i dynen i vores arme og så en tår vand.
Kan det være nok rutiner? Behøver man virkelig køre hele aftenen helt fra aftensmad til sengetid på præcis samme måde hver eneste aften?
Det kan jeg næsten ikke håndtere - jeg vil så gerne gøre det godt for ham, men at køre så fast et program hver aften er næsten klaustrofobisk for mig.
Jeg har læst afsnittet i din bog om, hvad man skal gøre hvis ens barn græder når det skal sove.
Men jeg kan simpelthen ikke vurdere, hvilken af de metoder du beskriver, som jeg skal anvende.
Han vågner for øvrigt også altid med gråd, nogen gange næsten hysterisk. Er der noget vi kan gøre for hurtigt at få ham glad igen? Det er lidt hårdt, at vores morgener altid starter på den måde.
Det blev et lidt rodet brev!
Kort fortalt - vi vil meget gerne kunne lægge vores søn i seng i ro, mens han er glad og vi kan snakke med ham stille og roligt, læse en bog eller lignende. Hvordan får vi ham til at blive glad for hans seng og glad for at falde i søvn om aftenen?
Vi har prøvet at vente til det rigtige tidspunkt - dit futtog princip, men så bliver kl. 22-22.30 før han vil i seng.
Er han måske bare sur, fordi han hellere vil lege med os? Synes ikke han virker ulykkelig, det er mere brok. Ellers ville han jo også falde til ro, når vi tager ham op. Skal vi bruge se-til metoden?
Hvad skal vi gøre?!
Venligst
de frustrerede og efterhånden godt forvirrede forældre.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
20. marts 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Mange tak for en virkelig god brevkasse. Den har været helt...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.