Svar: Manglende mælkeprodukter og madplan
Kære Lotte
Mælkeallergi er en af de hyppigste former for fødevareallergi hos børn. Og når barnet har mælkeallergi, så er det proteinerne i mælken, som barnet reagerer på. Det vil normalt være børn under 1 år, som udvikler mælkeallergi og det ses ofte, når barnet begynder at få komælk i stedet for brystmælk. Enkelte børn kan reagere via modermælken, altså fordi deres mor drikker komælk, men det er sjældent.
Når man har mælkeallergi, vil man ofte få opkastninger, diarré, høfeber-symptomer - det vil sige næse og øjne der løber, man kan få nældefeber og mange børn vil også have børneeksem, når de har fødevareallergi. Barnet vil ofte få symptomer kort efter at det har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Man behandler mælkeallergi ved at sætte barnet på diæt, det vil sige ved at fjerne mælk fra barnets kost. Når barnet ikke længere få mælk, så vil symptomerne forsvinde og hvis man så giver barnet mælk igen, så kommer symptomerne tilbage. Man bør ikke selv fjerne mælk eller forsøge at provokere barnet ved at give mælk igen, uden at konferere med lægen.
De fleste børn vokser fra mælkeallergi. 9 ud af 10 børn med mælkeallergi kan tåle mælk, når de er 3 år.
Børn der har mælkeallergi skal tilbydes specielle erstatninger som Nutramigen eller Profylac eller de skal tilbydes dagligt tilskud af kalk.
Calcium (kalk) er vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering og det er naturligvis problematisk i forhold til små børn, som jo har brug for styrke til deres knogler så længe de vokser ...
Det anbefales at børn fra mellem 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og børn på 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Man kan købe forskellige former for kalktilskud, det findes blandt andet som brusetabletter, som hun i kraft ...
... af sin alder måske vil have lettere ved at indtage, fordi det kan drikkes ... Tal med jeres læge omkring det.
Det anbefales ikke at man begynder at give barnet alternative mælkeformer som soyamælk, rismælk, kokosmælk eller lignende. Børn under 3 år bør som udgangspunkt ikke tilbydes dette.
Man kan også have overfølsomhed overfor mælkesukker. Hvor mælkeallergi skyldes overfølsomhed overfor proteinerne, så har nogen altså også problemer med mælkesukkeret. Man kalder dette for laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.
Når man har overfølsomhed overfor mælkesukker, så er kroppens immunsystem ikke involveret. I stedet har man problemer med at spalte mælkesukkeret i tarmen, fordi man ikke har nok af det enzym, som normalt skal gøre dette. Derfor har man problemer med at optage mælkesukkeret og symptomerne på dette er mavesmerter og diarré.
Hvorvidt din drengs opkastninger skyldes mælk eller at han har drukker for meget vand (jvf. vandige opkastninger) er svært at sige. Hvis du kan finde andre symptomer, så giver det måske et mere klart billede af, hvorvidt det er mælken der reageres på. Har han f.eks. også diarré eller børneeksem eller er der 'kun' tale om vanddige opkastninger? Det har også noget at sige, hvor meget han kaster op, virker det som opkast eller mere som sure opstød osv. ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er vigtigt at han får kalk og holder I pause for længe med mælk i maden, så skal det som sagt tilføres enten via speciel erstatning eller som kalktilskud.
At du ammer 2 gange dagligt er rigtig godt, på den måde får han også nogle gode næringsstoffer fra dig. Men kalktilskud vil han på sigt have behov for.
Planen for dagen ser umiddelbart fin ud og han må gerne som 3 timer i løbet af dagen samlet. Måske putter du ham lidt for tidligt - det kan godt være at han ikke behøver sove før kl. er ca 20 og at det vil gøre det lettere for ham at falde i søvn, hvis han puttes der i stedet for kl. 19-19.30 ...
Har han brug for at blive ammet i søvn så fred være med det. Så længe han ikke vågner hele natten og søger brystet igen og igen, er det uden betydning.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.