Brev:
Manglende mælkeprodukter og madplan
Hej, så er jeg tilbage igen for at fiske lidt efter dine gode råd ;-)
Vores dejlige søn nærmer sig nu snart 1 år, og trives. Kravler og pludrer og gør hvad han kan for at komme op at stå, til stor glæde og fornøjelse for os :-)
Jeg har nogle spørgsmål ang. mad på hans nuværende aldrestrin.
Han har igennem et længere stykke tid gylpet en del efter han har spist. Ikke nødvendigvis lige efter men også nogle gange over en time efter. Ikke meget, men lidt. Det ser ikke ud til at genere ham. Han har aldrig gylpet rigtig før, heller ikke da vi ammede fuldtid.
Vi har snakket med lægen, og hun sagde det kunne være noget intolerance for komælk, og forslog at vi i et stykke tid holdt os fra mælk. Vi har nu været på ferie i Italien og har holdt os så vidt mulig fra komælk, hvilket resulterede i at han slet ikke gylpede på ferien:-)
Men da vi er kommet hjem er han begyndt lidt igen. Jeg har snakket med lægen igen og vi holder os fra komælk i en periode endnu, og så skulle vi snakke igen.
Jeg er dog noget i tvivl om det er mælken, jeg tænker om det kan være at det er det vand han drikker, som kommer lidt op af igen. Gylpen er nemlig tit meget vandig/klar med lidt farve. Han er flink til at drikke, og får tit mellem ½-1 dl. vand til et måltid/mellemmåltid.
Jeg har 2 spørgsmål i den forbindelse:
Hvad tænker du der kan være problemet?
Hvad gør jeg for at ”fylde hullerne” efter den nu manglende komælk?
Han har ikke fået mælk at drikke, den har kun været brugt i maden og havregrøden, samt A38 til mellemmåltid og ost. Hvad kan jeg sætte ind i stedet for?
Skal jeg være nervøs for den manglende mælk/kalk ?
Vi har også prøvet med mme i havregrøden, men den skulle vi også fjerne.
Han ammer stadigvæk hos mig til aften (ca. 30-45min. samt ca. 1 gang ved 4tiden)(Der gik dog lidt tilbagefald i amningen på ferien, pga. flyvetur, varmen, svær at få til at sove selv og nogle gange fordi vi ikke kunne komme til mad til tiden.) Men jeg er nu tilbage til kun at amme aften og nat. Prøver dog om vi kan trappe natamningen ud. Han og jeg er dog meget glade for amningen ...
... til natten, så den holder jeg fast på lidt endnu (selv om kæresten synes vi snart må slutte.)
Han har heller ikke fået ekstra olie/smør mens vi var på ferie (tror dog der var rigelig olie i den italienske mad ;-) og efter vi er kommet hjem har han haft dårlig mave, så vi er ikke startet på olien igen.)
Hans dagsplan/spiseplan ser således ud :
Vågner omk. kl. 6 – morgenmad havregryn på vand/ øllebrød på vand med lidt friske bær/frugt eller kanel i. (Det er enten 1dl havregryn eller 1 rundtom rugbrød) samt vand at drikke ½-1dl.
Leger og hygger sig til omk. kl. 8 – så begynder han at blive træt.
Han lægges/køres til formiddagslur i barnevognen omk. 8.30-9 og sover mellem 1-2,5 time. (Han starter i dagpleje i næste uge, så denne rytme ændres nok.)
Når han vågner får han tilbudt vand, frisk frugt og en bolle. Før med smør og ost, nu bare med leverpostej eller ingenting.
kl. 12 frokost. Her spiser han en hel rundtom rugbrød med forskellig fiskepålæg på (sild, sildepostej, laksepate, fiskefrikadeller osv.) eller lidt leverpostej, pate, frikadelle eller æg samt vand.
omk. kl. 13-14 er han træt igen og kommer ud og sove i barnevognen (skal stadigvæk køres i søvn). Og sover fra 1-2 timer. Han sover i alt lur på ca. 3 timer pr. dag.
Omk. kl. 15.30-16 får han igen frisk frugt og en bolle samt vand. Her fik han før A38.
kl. 18-18.30 aftensmad – det samme som os eller en et glas af det groveste mad jeg kan finde i butikkerne, hvis vi andre spiser rugbrød.
Kl. 19-19.30 Ammes her ammer han ca. 30-45 minutter og er stadigvæk meget svær at få i seng.
Det er desværre blevet værre efter ferien, da vi her var nødtil at amme ham i søvn.
Han er absolut ikke meget for at give sig hen til søvnen, så når far overtager efter amningen græder han i hans favn 10-30 minutter til han falder i søvn. (Dette er et helt spørgsmål for sig selv, så det vender jeg nok tilbage til senere ;-)
Men hvad tænker du om hans dags/madplan ?
Hvad skal jeg sætte i stedet for de manglende mælkeprodukter ?
Jeg ser frem til dit svar :-) forsat god sommer.
Venlig hilsen
Lotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine