Svar: Amning og være væk fra sit barn
Kære Line
Her i livet er vi nødt til at gøre nogle valg og hver gang vi træffer et valg, så fravælger vi også noget andet ...
Det er sådan, at når man ammer, så skal man indstille sig på at amme til barnet er 12 måneder eller mere. Med den alder din dreng har, vil det være naturligt at have behov for brystet ca. 6 gange dagligt - også selvom han får skemad - hans mælkebehov er fortsat meget stort og vil være det de næste måneder frem.
Vælger du at tage på festival, se familien 1-2 gange dagligt og drikke alkohol, - ja så fravælger du naturligt at amme din dreng. De ting hænger ganske simpelt ikke sammen.
Du kan naturligvis godt vælge at tage på festival, men så skal din dreng tage flaske i stedet. Du kan ikke nøjes med at amme ham 1-2 gange i døgnet og i forhold til et vist alkoholindtag vil amningen også være problematisk. Så længe du har promiller i blodet, vil dette blive overført til din dreng.
En dreng på 5 måneder, der er igang med skemaden og ved siden af dette skal have sit mælkebehov dækket, vil have brug for en dagsplan der ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 16-16.30: Ammes/flaske
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop
Ammes/flaske og puttes til natte ca kl. 20
Sen aften 23-24: Ammes/flaske og sover videre
Midt nat 03: Har evt. behov for en ekstra amning/flaske her, men kan måske godt undvære ....
Du skriver at du har introduceret grød og at han efterfølgende beder om brystet. Det undrer dig, da meningen jo var at han skulle ...
... kunne undvære brystet .... Men det er ikke korrekt. Meningen er at han stadig skal ammes ligeså meget som han plejer, skemaden kommer ud over og mætter derfor lidt mere og gør at han så atter begynder at sove bedre igen. Først om et par måneder vil du kunne trappe amningerne ned og lade skemaden fylde lidt mere, men stadig er 4 amninger i døgnet nødvendigt for et barn på f.eks. 7 måneder.
Som du kan se fylder mælk meget i planen. Du er som sagt derfor nødt til at gøre op med dig selv, om du vil amme eller om du vil på festival. Hvis du vælger at tage på festival så skal din dreng tilbydes sutteflaske i stedet og det er helt fint - far kan følge ovenstående plan :)
Med hensyn til alkohol og amning, så er det som sagt sådan, at sålænge man som mor drikker alkohol, så vil der være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Det er dog samtidig sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kender ikke den nedre grænse for, hvad barnet kan tåle og hvorvidt man kan drikke alkohol, når man ammer, afhænger således af, hvor meget du drikker og hvor længe du har alkoholen i blodbanen efterfølgende. Det kan jo være svært at vide præcist, hvor hurtigt du forbrænder et enkelt glas eller en øl ... For at være på den sikre side, anbefales det derfor at man ikke indtager alkohol, når man ammer.
Hvis man vil indtage alkohol og også amme, så kan barnets udsættelse for alkohol mindskes eller undgås, hvis moderen undlader at amme i 3 timer for hver indtaget genstand. Det betyder at hvis du har drukket 3 genstande, så bør der gå 9 timer før du ammer ... Det er en god tommelfingerregel.
Lidt at overveje, håber du kan bruge det videre. Fortsat held og lykke til jer alle :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.