Svar: Overgang til eget værelse
Kære Signe
Dejligt at høre at ammestoppet gik uden problemer :)
Jeg ser ikke nogen problemer i at I forsøger at flytte hende på eget værelse med det samme I flytter tilbage. Hun kan i princippet sagtens sove på eget værelse med den alder hun har også selvom det hele vil være lidt nyt for hende.
Hun bliver mere og mere bevidst og hvis I først skaber en rutine om at hun skal sove hos jer, så bliver det naturligt sværere at flytte hende senere hen. Så mit forslag er at I gør det af en omgang, altså flytning og lære at sove på eget værelse på samme tid.
I skal naturligvis medtænke at hun stadig er så lille at hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i stuen eller i soveværelset og hun er på værelset. Den bevidsthed begynder først at komme omkring 16 måneders alderen. Når I er ude af syne, så føler hun sig naturligt alene og forladt. Det betyder ikke at I ikke kan putte hende på eget værelse nu, det kan I sagtens, men I skal naturligvis være der for hende, betrygge og berolige, som hun nu har behov for. Hun skal puttes med godnathistorie, godnatsang, have en puttebamse eller lignende hos sig, som kan gøre hende mere tryg. Og så skal I vurdere, hvorvidt hun har brug for at I sidder hos hende til hun sover eller ...
... om det er bedre at gå frem og tilbage.
Put hende så hun ligger godt, evt. med en sutteklud, puttebamse, lidt kærtegn, godnatsang osv. og prøv så at gå. Vend hele tiden tilbage, aldrig mere end 3 minutter imellem. Hvis hun rejser sig op, så lægger I hende ned igen, putter igen, kærtegner hende, fortæller hende blidt at nu skal hun sove, går igen. At gå frem og tilbage er netop for at lære hende, at I er der stadigvæk og at I ikke er forsvundet fra hende.
Vurder efter hvordan hun reagerer. Hvis hun har det fint med at ligge i sengen, ligger og snakker lidt, hygger sig, så er det fint at gå til og fra. Hvis hun gerne vil lege, underholde, hopper rundt og pjatter, så er det også fint at gå til og fra, men hvis hun tydeligt bliver ked af det og slet ikke kan klare at I går, så må I sidde hos hende, berolige og betrygge, så hun falder trygt og roligt i søvn og vender sig til at nu sover hun der og det er okay.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Viser det sig så at det slet ikke dur at flytte til eget værelse samtidig med flytningen tilbage, så må I naturligvis tage hende ind til jer - men at forsøge at gøre det samtidig, vil som udgangspunkt være rigtig fint - også fordi hun jo kun bliver mere og mere bevidst jo ældre hun bliver :)
Rigtig meget held og lykke med det hele :)
Fortsat god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.