Svar: Hjælp til overblik ift. amning og søvn
Kære trætte mor
Der er rigtig mange faktorer som spiller ind på, hvordan en amning kommer til at forløbe og der er en del ting, som naturligt falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev.
Du fortæller at du ofte ammer - ofte bliver det til mellem 10-14 gange på et døgn. Du fortæller at din datter spiser meget kortvarigt, ofte kun få minutter af gangen - og du fortæller også at du forsøger at supplere med en flaske, hvilket lykkes nogle gange men ikke altid, sandsynligvis fordi hun jo får en del mælk hos dig, netop via de meget hyppige amninger.
At der er gået lidt dage før amningen kom igang kan godt spille ind på amningen forløb også fremover. I hvert fald kan det kræve en lidt ekstra indsats at få amningen til at fungere, hvis den fra starten har været forsinket ... Det betyder ikke at man ikke kan amme, men at man naturligt kan have lidt start vanskeligheder og at mælken også kan være længere tid om at løbe til.
Stress i hverdagen, manglende ro, træning osv. spiller også ind og påvirker mælkedannelsen - ligesom det også kan påvirke smagen af mælken.
I starten vil man ofte have brystspændinger, der hvor mælken løber til vil der naturligt være en vis overproduktion og kroppen producerer lidt ekstra, indtil mælken passer sig ind til barnets behov. Det vil i perioder være en ekstra søgning mod brystet og hvis man søger at lægge barnet til, når det viser sig at have behov, så vil mælkemængden naturligt stige og tilpasse sig barnets behov løbende.
At du i perioder ikke føler stor brystspænding er helt normalt og nu hvor din datter er 4 måneder gammel, vil du ikke mærke brysterne som 'to mursten' som du gjorde i starten. Men du skal stadig kunne fornemme at der er mælk og der skal være forskel på det bryst din datter har spist af og det bryst som stadig er fyldt.
Tegn på at barnet trives med amning er:
Det er vigtigt at du kan mærke at du har mælk. Brysterne skal føles tunge og når din datter har spist hos dig, skal de virke mere bløde og eftergivelige. Det vil ofte være sådan, at mælkemængden er størst først på dagen og mindre om aftenen.
Når din datter spiser hos dig, kan du høre og se at hun spiser med en god rytme. I begyndelsen spiser hun hurtigt, men stille og roligt mere rytmisk og du kan høre at hun synker mælken. Du kan også se mælk i mundvigene på hende, både når hun spiser og når hun slipper. Hun virker mæt, glad og tilfreds når hun slipper og ofte vil hun i forbindelse med amning falde veltilpas i søvn.
Hun vil melde sig selv til måltiderne og du lægger hende til brystet, når hun har lyst. En gang imellem dier hun kortvarigt og tager kun toppen for at slukke sin tørst, men de fleste gange vil hun die i længere tid, hvor du fornemmer at hun spiser et egentligt måltid. Du skal regne med at amme mindst 6 gange i døgnet (hovedmåltider), gerne mere, hvis hun viser behov for det - især nu, hvor det er meget varmt, vil hun naturligt godt kunne melde sig hyppigere ved brystet.
Den plan jeg har sendt dig indeholder 7 amninger og det vil umiddelbart være meget passende - de 10-14 amninger du er oppe lyder af rigtig meget og nok også for meget ... Det lyder som om at din datter slatspiser lidt for meget og skal hjælpes til at spise større mængder af gangen og samtidig have lidt længere pauser mellem hvert måltid.
Du kan også se at hendes mave fungerer godt. Afføringen er grødet og gul. Hun behøver ikke have afføring en gang i døgnet, det er normalt at der kan gå længere tid imellem, men når hun også får erstatning bør der ikke gå mange dage imellem hendes afføringer. Afføringen skal være let for hende at komme af med, hun må ikke have ondt og det må ikke virke hårdt og knoldet.
Hun skal tisse ca 6 gange i døgnet og urinen skal være klar.
At hun har problemer med meget luft i maven hænger sandsynligvis sammen med at hun dier så hyppigt og kortvarigt som hun gør. Når hun spiser på denne måde får hun en forholdsvis stor del af den første vandholdige mælk og det giver ekstra uro i mave og i tarmen. Jo længere tid hun dier, jo mere af den egentlig mad får hun, det giver mere ro i maven og mætter også længere, så hun netop får lidt længere pauser imellem sine måltider
Det er naturligvis også en indikator hvor meget hun tager på og det lyder som om at hun i perioder har haft svært ved at tage helt nok på, sammenholdt med at du har oplevet at mangle mælk og har suppleret med flaske, og naturligt har forsøge at amme hyppigere og hyppigere. Du har og kan ...
... sandsynligvis også godt opretholde en fin vægtøgning med 14 amninger i døgnet, men det er på sigt uhensigtsmæssigt for jer begge og ingen af jer lyder til at trives på denne måde.
Det er vigtigt at du har det godt, har overskud til både dig selv og din datter og oplever det at være hjemme og holde barsel som noget dejligt. Din datter skal også virke glad, rolig og tilfreds. Hun skal spise, sove og når hun er vågen skal hun være aktiv, pludre, begynde at trille omkring, bruge sig selv mere og mere motorisk, hun skal le højt, indgå i fin dialog og samspil med dig og andre og du skal ikke være i tvivl om at hun har det godt.
Jeg synes ikke det er hensigtsmæssigt for nogen af jer, at du fortsætter med at amme op til 14 gange i døgnet. Det lyder for mig som om at du skal begynde at supplere fast med flaske efter amning, så du får trappet amningerne naturligt ned og hendes behov for mælk give mere via flaske. Det burde give hende en mæthed og en ro i maven, som gør at hun begynder at sove bedre og længere, vågner op, kan være aktiv, lege osv. og så få mælk inden hun atter skal sove igen.
Mit forslag er derfor at du nu starter med at amme hende, så hun får din mælk og derefter supplerer du så med en flaske og så skal hun sove. Nogle gange vil hun måske kun spise 25 ml af flasken, andre gange spiser hun måske 100ml - det vigtigste er at hun får den mælk hun har brug for og derefter puttes til en længere lur. Det lyder som om at du er nødt til at sige til dig selv at i visse perioder af døgnet har du ikke altid særlig meget mælk og så acceptere at hun der får flaske, så hun fyldes rigtig godt op. Med den hyppighed du ammer, kan du ikke gøre mere for at stimulere til mere mælkedannelse og så er flasken nødvendig.
Det er rigtigt at energibehovet er ca 2000 kJ større hos kvinder der udelukkende ammer - hvilket ikke er særlig meget, det svarer til at du drikker et glas mælk, spiser en grovbolle med ost og lidt frugt. Så meget ekstra mad i løbet af dagen skal man ikke have, fordi man ammer. Men det der er vigtigt er at man ikke går og faster i flere timer, det er vigtigt at du får dine hovedmåltider 3 gange dagligt og at du derudover også spiser mellemmåltider, så du hele tiden får lidt at "producere mælk af" som man populært siger ...
Det er rigtigt at også væskeindtaget er vigtigt og som udgangspunkt er det en god idé altid at have et glas vand eller en ½ liters kildevandsflaske stående der, hvor du sidder og ammer. Så kan du under amningen drikke lidt og der er også noget psykologisk i at du drikker og din datter drikker :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eltroxin går i modermælken og vil blive overført til barnet, men det vil normalt ikke give problemer i forhold til amning. Derimod kan det, så vidt jeg ved, give problemer, hvis du ikke bliver behandlet, for kvinder med lavt stofskifte, det vil sige hvor skjoldbruskkirtlen ikke fungerer helt optimalt, vil ofte have svært ved at amme fuldt - men netop medicinen hjælper dem til at kunne dette ...
Det thyroideahormon du indtager dagligt, indtager du netop fordi din krop ikke selv producerer nok af det. Hos kvinder hvor skjoldbruskkirtlen fungerer optimalt, vil der også blive udskilt hormoner til barnet via modermælken.
Det er så lille en del af den medicin du indtager, som passerer over i mælken. Hvis man forestillede sig at et barnet blev født med skjoldbruskkirtel problemer og man ville behandle dette, ved at lade moderen spise hormoner og lade det blive overført til barnet, så kunne dette ikke lade sig gøre. Det er så lidt der passerer over, at man altid er nødt til at behandle barnet direkte.
Så - stofskifteproblemer kan godt påvirke amningen, men medicinen burde ikke skade eller være problematisk, snarere tværtimod.
Jeg synes det er fint at du ammer, men ikke for enhver pris og jeg synes det lyder som om at I har forsøgt rigtig meget. Jeg synes ikke du skal opgive at amme, men jeg synes du skal skære ned på hvor hyppigt du lægger til og så give flaske fast i stedet. Sandsynligheden for at din datter begynder at tage mere af flasken, er også større, når du skærer ned for ammehyppigheden og når hun begynder at spise mere mme fast i løbet af dagen, så vil hun naturligt også begynde at få en mere fast rytme, hvor hun spiser, sove en længere lur og er vågen og aktiv i en længere periode og derefter spiser og sover igen. En rytme, som vil være betydeligt bedre for jer alle :)
Jeg håber at alle mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.