Annonce

Annonce

Svar: Meget uroligt og træt barn


19. juli 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lea

Tillykke med den lille dreng :)

Jeg kan godt forstå du gerne vil skabe gode rytmer og ritualer fra starten, når du nu har erfaringen med fra storebror og helst ikke vil gentage det samme ... Men jeg tror dog du har ret i at I skal passe på ikke at tage problemerne på forskud, for der er tale om to forskellige børn, to forskellige drenge og derfor behøver tingene ikke falde ens ud ... :)

Nogle børn sender meget utydelige signaler og er meget svære at aflæse. Det behøver ikke være fordi I gør noget forkert, det kan godt være, at jeres drenge bare er svære at tyde ...

Der er dog lidt generelle ting I kan overveje:

For det første vil det være rigtig godt at I arbejder på at han sover 3-4 lure dagligt og at der max går to timer mellem hver lur. Det betyder ikke så meget, hvor lange lurene er lige nu - det vigtigste er at han får de afbræk han har brug for i løbet af dagen.

Det vil være super godt at han får mælk i forbindelse med putning, mælk skal indgå som en fast del af ritualet og det er med den alder han har, faktisk helt okay at du ammer ham i søvn.

Han var fra fødslen og er en fysisk stor dreng, så prøv om du kan fylde ham lidt ekstra op putter ham. Jeg vil anbefale dig, at du når han vågner fra en lur, starter med at amme ham, sørger for at han spiser effektivt ved brystet og når han så slipper, så skifter du ham, pludrer med ham osv. og inden han så skal sove, så ammer du ham igen men fra modsatte bryst. På den måde får du for det første stimuleret begge bryster imellem hver lur, hvilket øger din mælkemængde og du får også din dreng fyldt rigtig godt op, så du derefter kan regne med, at han sover et lidt længere stræk.

Når du putter ham, så starter du altså ofte med at skifte ham og i forbindelse med skiftning, vil det være rigtig godt, at du svøber ham i et klæde, som du også forsøger nu. Da det er varmt, så brug et bomuldslagen eller lignende. Det at være svøbt vil gøre ham tryg og rolig og han vil ikke mærket skiftet fra din favn og egen seng så tydeligt som han gør det, hvis han ikke er svøbt. Samtidig vil svøbet hjælpe ham til fysisk ro, så han ikke kan ligge og flagre med armene og vågne op af det.

Svøb ham, am ham og se så på ham, se på hans øjne og lyt til hans vejrtrækning. Prøv at lægge ham fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at han er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte ham fra din favn ned i egen seng. Han er stadig svøbt og han kan få en sut eller bare have en sutteklud ved sit ansigt. Stå lidt ved ham, hold dine hænder roligt på ham, så han fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hans krop, så der er lidt tyngde, vug ham blidt imens han ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser - hvis ...


Annonce

... han ligger i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage.

Stil liften lidt afsides og ikke hvor der er for meget larm af fjernsyn, radio, jer forældre der snakker, storebror osv. Gerne i et lidt køligt rum - det er især vigtigt når han er svøbt, at I er opmærksomme på at han ikke bliver for varm. Af risikoen for vuggedød, er det derfor meget vigtigt at I løsner på klædet, så han kan komme af med varmen eller sørger for at han står køligt, når han sover :o) Stil ham også gerne til at sove i barnevognen udenfor i løbet af dagen, så han lærer at sove ude.

Derudover tænker jeg, at det vil hjælpe jer at være opmærksomme på hans bevidsthedsstadier. Selvom det er svært at tyde han signaler, så prøv :) Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.

Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Skal sandsynligvis have mælk. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.

Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han ser lidt ud som, der hvor han også lige våger op fra en lur og man bliver i tvivl om han egentlig skulle sove lidt mere ... Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej og så vil jeg også anbefale jer at købe min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" hvori I netop kan finde råd omkring forventninger til barnets søvn de næste mange måneder frem. Så I ved, hvad der er realistisk og hvordan I kan arbejde videre, når I nu har den erfaring med jer fra storebror som I har :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødetaske

En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.

Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce