Brev:
Laaange nætter...
Kære Helen.
Efter at have været herinde og kigge næsten dagligt i flere måneder og iøvrigt købt din bog (som jeg synes er utrolig givende), står jeg nu og har brug for din ekspertise. Sagen er nemlig den at min dreng sover utrolig dårligt om natten, faktisk vågner han som oftest 6-8 gange hver nat og vil have bryst.
Kort om ham:
Han blev født ved planlagt kejsersnit og er i dag 5 måneder. Han bliver ammet, men er begyndt at få grød om formiddagen og kartoffel/gulerodsmos om aftenen. Han har en storesøster på 6 år. Han fik for et par uger siden mellemørebetændelse, hvor han fik sprængt trommehinden og efterfølgende penicillinkur i 10 dage. Før da var han god til at falde i søvn selv om dagen i sin barnevogn, men det er slut nu og jeg må gå en tur før han overgiver sig.
Som oftest bliver han ked af det minimum fem minutters tid før han falder i søvn, det hjælper dog, hvis kalechen på barnevognen er lidt nede så han kan kigge på træerne osv.. Han vil ikke tage sut, men har en nusseklud og et sovedyr, som han dog ikke er specielt knyttet til.
Om natten sover han i min seng – bliver ammet i søvn. Når han er faldet i søvn kan jeg ikke gå fra ham ret længe, før han vågner op og bliver ked af det, derfor er jeg faktisk gået i seng kl. 20.30 hver eneste aften i flere måneder nu. Heldigvis kan jeg lige nå at læse godnathistorie for storesøster først. Men jeg savner mine aftener. Hele natten igennem sover han en halv til halvanden time imellem hver amning. Han spiser ellers godt om dagen, både grød og amning, så det må være tryghed, tænker jeg.
Faktisk tror jeg at han har fået en uheldig søvnassociation, dvs. Brystet og derfor har jeg forsøgt at lirke det ud af munden på ham. Men det har enten gjort at han er vågnet helt op og ikke kan falde i søvn igen, eller at han søger desperat efter det og bliver ulykkelig indtil han får det i munden igen. Suttekluden hjælper intet ...
... (den lugter ellers af mig). Heller ikke sutten. Kærtegn eller rokken har heller ingen effekt. Kun brystet dur. Så hvis jeg går i seng senere end han er lagt, kan jeg gå derind hvert tyvende minut og give bryst.
Hele natten er lige sådan. Han sover ved siden af mig i sengen og melder sig cirka hvert tyvende minut. Nogle gange går der dog op til en time. Jeg har forsøgt at lægge ham over i sin egen seng, der står ved siden af min, men jeg kan simpelthen ikke finde det tidspunkt, hvor han ikke sover dybt, men er på vej og ikke gider hidse sig op over at blive flyttet. Og tro mig, jeg har prøvet mange gange. Det hjælper iøvrigt ikke på nætterne. Nogle nætter har jeg lagt ham derover efter amning, for at se om det kunne give længere søvn. Men det er det samme og det tærer faktisk mere på mig, fordi jeg bliver mere vågen af det.
Jeg har opridset hvordan hans dag nogenlunde ser ud, selvom den sagtens kan svinge i tidspunkterne.
Kl. 7 – 7.30 Vågner og ammes.
Kl. 9 ammes og powernapper ca. ½ time- 45 min.
Kl. 10.30 grød med pæremos. Han spiser godt af dette.
Kl. 12-12.30 ammes og puttes i barnevogn. Sover ofte 1 ½ -2 timer her.
Ammes
Ca kl. 16.30 ammes og puttes i barnevogn. Sover ca. 1 time.
Kl.18.30 Kartoffel/gulerodsmos.
KL. 20.30 (cirka) ammes i søvn. Sover ved 21.30 tiden.
Han er ellers en glad dreng, der lige har opdaget sine fødder og kan trille og ligge på maven i utrolig lang tid ad gangen, hvor han ’flyver’ (altså spreder arme og ben ud som en flyvemaskine).
Når han er vågen, ligger han og leger på sit tæppe, vi laver lidt sanglege, jeg kilder ham og han ligger på maven. Når storesøster kommer hjem fra børnehave (starter i skole efter ferien) følger han meget med i hvad hun laver og de har meget glæde af hinanden.
Jeg håber det er information nok og jeg håber sådan at du kan hjælpe, for jeg er godt nok snart slidt...
Med venlig hilsen
En træt, træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...
26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.