Brev:
Putning uden gråd?
Hej Helen
Jeg skriver til dig vedr. putning af vores søn Rasmus. Rasmus er 8½ måned, men født 7 uger for tidligt, så hans korrigeret alder er ca. 7 måneder.
Jeg har lige læst din bog, men vælger alligevel at skrive til dig :)
Vi har om dagen en rigtig glad og super dejlig dreng, som udvikler sig som han skal. Men om aftenen opstår problemet. Rasmus begynder at græde så snart han bliver lagt i sin seng for at sove til natten.
Det har ikke altid været sådan, men han har heller ikke været den nemmeste at putte.
I og med at han er præmatur, har vi altid været meget opmærksomme på at han har haft rigtig meget behov for tæt kropskontakt med os, og han er ofte, da han var mindre, faldet i søvn i vores arm.
I perioder, af hans stadige korte liv, har vi kunne ligge ham i seng, synge en sang for ham, og så har han lagt sig til at sove efter noget tid. Andre gange har han lige skulle op til os og falde til ro (ikke sove), og så har vi kunnet ligge ham ned i sengen igen, og andre gange har han grædt som nu og faldet i søvn hos os på armen, men for ca. 3 uger siden ændrede det sig.
Vi har siden han var 3 måneder gammel lagt ham til natten ved 18-20 tiden inde i vores soveværelse, og siden han var 6 måneder på han eget værelse, og det har altid fungeret rigtig godt når han først er faldet i søvn.
Nu begynder han som sagt at græde, så snart han bliver lagt i sengen, og nogen gange allerede når vi går ind på hans værelse. Han virker til at være vildt hysterisk, da han ikke græder med tåre, hvilket han plejer, hvis han er rigtig ked af det.
Han falder ikke i søvn med mindre at vi tager ham op i armene, og går rundt med ham, nogen gange i op til 15 min. før han overgiver sig.
Vi har tidligere prøvet teknikken se-til-metoden, som du kalder metoden, men vi duer ikke til at lade vores lille dreng ligge ...
... og græde. Vi har prøvet hvor han har grædt i 20 min., og det er slet ikke til at hol-de ud, og vi tænker at der må være en anden mulighed.
Vi har også prøvet at blive inde hos ham, uden at forlade værelset, men heller ikke det hjælper.
Når vi putter ham om aftenen er han åbenlys træt - Han gnider sig i øjnene, gaber, og har meget røde øjne. Vi har også prøvet at putte ham hele og halve timer før, men der er ingen forskel.
Han er en meget fysisk dreng og har altid brugt sin krop meget. Han sidder ikke helt selv endnu, men møver sig rigtig meget rundt i hele huset. Han ligger også på knæ og vipper frem og tilbage.
En typisk dag for os kan se sådan ud pt.:
Kl. 7-8: Står op og spiser morgenmad (1 hel portion havregrød med frugtmos)
Kl. 9-10: Formiddagslur i ca. 2 timer i barnevogn (Han har altid taget den lange lur om formiddagen)
Kl. 11.30-12.00: Frokost (øllebrød med frugtmos og rugbrødsmadder med leverpostej)
Kl. 13.00: En lille lur på 30-60 min. i barnevogn
Kl. 14.00: Mellemmåltid (Frugtmos)
Kl. 14.30: En lille lur på 30-60 min. i barnevogn
Kl. 15.00-15.30: Flaske MME
Kl. 16.30: Mellemmåltid (Frugtmos)
(Nogen gange også en lille lur her på max 30-45 min. i barnevogn)
Kl. 18.00: Aftensmad (Grøntsager)
Hygge i sofaen.
Kl. 19.00-20.00: Flaske MEE og puttes til natten
Kl. 04-05: Ammes
Han vågner ikke ret meget i løbet af natten, måske 1 eller 2 gange, og oftest aldrig før han skal ammes.
Så når han først er faldet i søvn, så sover han rigtig fint.
Hvad kan vi gøre? Vi har jo en super glad dreng i løbet af dagen, men hvad sker der om aftenen? Hvorfor bliver han så ked af det?
Håber at du kan hjælpe os med nogle gode råd, om hvad vi kan gøre for vores dejlige dreng, så putningen til natten, kan blive hyggelig for både ham og os.
Mange hilsner fra Rasmus' mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.