Svar: Den ble den ble
Kære Karoline
Det vil være rigtig godt, hvis din dreng ikke står op og tisser, men i stedet lære at sætte sig ned. Han skal nok finde ud af at stå og holde sin tissemand selv, hen af vejen - men lige nu vil det være rigtig godt at han sidder ned og tisser. Når drenge bliver renlige, er det altid en god idé at de starter med at sidde :)
Når han sidder på toilettet for at tisse, så vil han hen af vejen blive mere tryg ved selve toilettet og det der sker. Du vil her kunne opfordre ham til at presse lidt, forsøge at "slå en lille prut", hvilket han sikkert vil synes er sjovt og når han gør dette, så kan man være heldig at han får presset lidt afføring ud. Vis ham det, kik på det i toilettet og ros ham.
Gør toilettet rart og trygt ved at have et toiletsæde og en lille skammel, som han kan stige op på og have fødderne på. Når han foretrækker det lille toilet i børnehaven eller farmors tørkloset, så er det ganske givet fordi det almindelige store toilet virker stort og for højt og dermed utrygt.
Det er rigtigt at børn godt kan se afføringen som en del af sig selv og derfor har svært ved at give slip på den. Det er svært at se den forsvinde ned i toilettet og blive skyllet ud ... Prøv at læse bøger omkring emnet - tal med ham om hvad der sker med maden vi spiser, hvordan den bliver til tis og afføring og hvad der ...
... sker, når vi går på toilettet. Læs bøger om afføring generelt f.eks. Sebastian Kleins "Gæt en lort" eller "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" - så han oplever at det at have afføring er noget helt naturligt, ikke noget farligt og måske kan være noget sjovt ... Ikke for at gøre nar med det, men for at få det ind i hverdagen, læg mærke til hundelortene på vejen, fugleklatterne på fortovet osv. og tal om det som noget helt naturligt - hvordan ser det ud hos dyr og hos mennesker.
Og forsøg så hen af vejen at få ham gjort helt tryg ved at sidde på toilettet hjemme. Sæt dig evt. ved siden af ham, læs en historie der, så det bliver lidt mere hyggeligt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han er meget fokuseret på sin ble og insisterer på at få den på, når han skal have afføring så lad ham få det i en periode, men det kan være en god idé at det stadig foregår på toilettet og ikke bag en sofa eller andet. Det skal være naturligt, at man går på toilettet, når man skal af med noget, uanset om man så sidder på toilettet, på potte eller bruger sin ble.
Prøv om du kan få ham til at sidde på toilettet med bleen på til at starte med og så stille og roligt i takt med at du gør alt det ovenstående, få ham til smide bleen og sætte sig direkte på toilettet :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Rygning
Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.
Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.