Svar: Gider kun det ene bryst!
Kære Elias´ mor
Der er forskel på vores bryster og det er normalt at producere lidt mere mælk på den ene side i forhold til den anden. Dette er normalt helt uden betydning, men fysiologisk er der altså ofte en lille forskel på hvad brysterne hver især kan rumme ...
Det er også sådan at mælken produceres ud fra hvor meget han dier ved brystet, så jo mere han spiser af det ene bryst, jo mere mælk vil du danne der. Og jo mindre han spiser af det andet bryst, jo mindre mælk dannes der - hvis han afviser venstre bryst helt, så kan og vil du altså risikere at venstre side tømmes og produktionen på den side stopper.
Det er naturligt at han foretrækker den side, hvor der er mest mælk, fordi det er lettere for ham. Derfor må du prøve at snyde ham og det gør du ved at lægge ham til i tvillingestilling på den side, han ikke er så glad for. På den måde kan du snyde ham til at tro, at han ligger ved sin yndlingsside.
Det vil også være en rigtig god idé at du stimulerer brystet lidt inden du lægger ham til, så han med det samme kan smage at der er noget at komme efter. Du kan også gøre det, at du tage en lille 2 ml sprøjte og drypper lidt mælk (mm eller mme) i mundevigene på ham imens han ligger ved det bryst han ikke er så glad ...
... for, så han på den måde lokkes til at tage fat.
Du kan overveje om du er nødt til at malke ud, enten med hænderne eller med en brystpumpe for at få sat produktionen op igen og få ham til at spise ved brystet igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I princippet kan han godt trives med kun et bryst - tvillinger spiser f.eks. på den måde og også kvinder som har fået fjernet det ene bryst operativt, vil godt kunne amme på kun et bryst. Ulempen ved dette er dog, at dit ene bryst hurtigt bliver meget stort i forhold til det andet og derfor vil du naturligt se lidt asymmetrisk ud ... Det normaliserer sig dog, når du holder op med at amme :)
Så lige nu afviser din dreng sandsynligvis brystet fordi mælkemængden der er nedsat og derfor ikke løber så let til ham. Og når han så ikke stimulerer brystet, så produceres mindre og mindre og han vil så slet ikke tage brystet - altså en rigtig dum cirkel ... Så prøv om du kan få ham til at tage fat på venstre side igen ved at bruge nogle af ovenstående råd eller sæt dig til at malke ud, så du får stimuleret ekstra og mælken dannet igen. Når der er noget at komme efter, vil han sandsynligvis takke ja igen og det er trods alt lidt lettere at amme, hvis man kan bruge begge bryster ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.