Svar: Sover dårligt om dagen - 1 mdr.
Hej med dig
Det er en fysisk stor dreng du har det og det er samtidig blevet godt varmt i vejret. Selvom du fornemmer at du har masser af mælk og nedløbsrefleksen er god, så lyder det lidt som om at din dreng lige nu slatspiser lidt og derfor også slatsover lidt ...
Det er naturligt at han spiser hyppigt, for at få mælkemængden justeret op i forhold til hans nuværende vægt, det er også naturligt at han spiser hyppigt for at få mere af den vandholdige mælk, som slukker tørsten - men jeg får lidt på fornemmelsen, at han ville sove bedre, hvis du fik ham til at spise lidt mere længerevarende på et bryst af gangen.
Mælken består jo af flere forskellige dele og hvor den første del er meget vandholdig og slukker tørsten, så er den sidste del mere som fløde. Det er fløden der giver ro i maven, hvor for meget af den vandholdige mælk ikke ligger så tungt og giver mere urolig søvn ...
Som du selv mener, så er jeg helt enig med dig i at det vil være rigtig godt, hvis du kunne amme ham i søvn og lægge ham fra dig. Lige nu har han tendens til at falde hen, når han spiser hos dig og kan derefter ikke flyttes og det er den rytme, vil skal have lavet lidt om på.
Prøv når du ammer ham ikke at holde ham alt for tæt pakket i tæpper eller dyner - fordi han bliver for varm, det bliver lidt for hyggeligt og han lulles for meget i ro. Hold ham godt igang ved brystet, så han ikke får lov til at falde for meget i søvn og læg så en skiftning ind imellem amningerne. Det at blive skiftet undervejs gør, at han vågner lidt op til dåd igen, lige bruger lidt energi og naturligt bliver lidt mere sulten/tørstig - måske også lidt sur - og læg ham så til samme bryst igen.
Gør det at du starter med at amme ham i den traditionelle stilling, skift ham så han vågner op til dåd og læg ham til samme bryst igen, men i tvillingestillingen. På den måde hjælper du ham til at arbejde bedre med brystet, han stimulerer det anderledes og han får mere af den federe mælk med ud og mindre af den vandholdige mælk. Herefter skal han så puttes til en lur.
Netop tvillingestilling kan også være god, når han har tendens til at slippe brystet og sluge meget luft undervejs. Den kan hjælpe ham til at holde bedre fast.
Det er også vigtigt at du sørger for at han får bøvset, når han har spist, så du sikrer dig at det ikke er på grund af en bøvs at han vågner efter 20 minutter ... Det kunne være en forklaring på at han vågner som han gør og bliver irriteret - at der simpelthen er noget luft på vej, luften sidder og irriterer ham.
Det vil være meget fint at du giver ham en sut og gerne trækker en stofble igennem suttens ring - en stofble der dufter af dig, så du får skabt lidt af den genkendelighed og tryghed som han søger og nyder rigtig meget. Liggende på din brystkasse, sover han jo godt og længe - så bliv ved med at give ham lidt af duften og fornemmelsen ved at bruge en stofble, som du har sovet med og naturligt også bruger når du ammer. Han er ikke så gammel, du er nødt til at blive ved med at forsøge :)
Når han spytter sutten ud og ikke ...
... taber den, så er det fordi han ikke har brug for sutte - det må vi i hvert fald gå ud fra og så skal han naturligvis ikke have den.
Du skal også være opmærksom på at han bliver puttet på det rigtige tidspunkt og at han måske ikke altid er putteklar fordi han gaber - det kan bare betyde at han har brug for en pause eller modsat, måske har brug for at der skal ske noget nyt ...
Du skal regne med at han kan være vågen i max. 2 timer af gangen, så skal han skiftes, ammes og puttes igen. Han har brug for at sove ca 5 timer samlet i løbet af dagen og ca 10½ time om natten, for at være dækket ind. Altså ca 15-16 timer i døgnet.
Det er også sådan at små børn har har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Man taler om forskellige bevidsthedsstadier og det er vigtigt at I kender til dem:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Mit råd til dig er altså at du prøver at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand jeres dreng er i. Nogle gange prøver du måske at putte ham lidt for tidligt, måske prøver du at putte ham der hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ...
Og så vil jeg anbefale dig at du bevidst arbejder på at amme ham mere eller mindre i søvn og her lægger en skiftning ind imellem, så du er sikker på at han bliver fyldt godt nok op. Det vil være rigtig fint, at arbejde på at han ikke slatsover og slatspiser, men at han tager et stort måltid, sover længere, spiser godt igen og atter sover længere og for at komme ind i en sådan rytme, vil det ofte være nødvendigt at arbejde bevidst på at han spiser effektivt og længe ved brystet.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig god sommer til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine