Annonce

Annonce

Svar: Hvorfor kan min datter bare ikke sove!


15. juli 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Din datter er i separationsfasen, det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.

Hun er sandsynligvis rigtig godt igang med sin motoriske udvikling og netop i denne alder, hvor børn begynder at krybe og kravle hen over gulvet, sidder op, prøver måske selv at sætte sig, rejse sig osv. så øver dig sig både dag og nat - både vågen og sovende. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af i sin krop. Om natten lægger hun sig op på alle fire, rokker frem og tilbage, kan ikke finde ud af at blive langt ned igen - hun græder frustreret og har brug for din hjælp.

Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten. Men lige nu, vil hun naturligt have en stor motorisk uro dag, aften og nat ...

Udover hendes udvikling og den fase hun gennemgår i øjeblikket, så spiller hendes søvn og hendes rytme om dagen også ind. At jeres aftener og nætter varierer, kan meget vel skyldes at jeres dage også varierer - nogle dage sover hun f.eks. kun 2½ time i løbet af dagen, andre dage sover hun 4 timer i løbet af dagen - og det vil naturligt spiller ind på hendes puttetidspunkt og evne til at overgive sig til søvnen, men det vil også spille ind på, hvordan hun sover om natten, hvor sammenhængende hun sover.

Et eller andet sted, skal hun have lov til at være fleksibel og således måske blive puttet til natten senere de dage, hvor hun sover mere og så puttes lidt tidligere de dage, hvor hun har sovet mindre ... Men det er naturligvis vigtigt at hun ikke rokere alt for meget rundt og at du forsøger at have en nogenlunde fast rutine for dagen, fordi det naturligt vil være med til at påvirke hendes indre ur og dermed også nattesøvn.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Kommer over til mor og ammes i mors seng og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden at sutte på, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30-10, sover her måske 1 time

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel, tun eller lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter, hvor lang en formiddagslur hun har taget og hvor sent/tidligt den ligger

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, tilbydes små bidder af en bolle med lidt smør, ost, vand af kop.

Ammes normalt ikke længere om eftermiddagen

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er mere og mere familiemad, mad med smag og mere bid i. Hun kan få ris med sovs, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, fiskefilet, farsbrød osv. Især retter med hakket kød, mild fisk og sovs er godt til børn :) Der skal være mos og også lidt mad i stykker, vand af kop.

Suppleres evt. med lidt grød, hvis hun ikke har spist særlig meget aftensmad

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20 - Tidspunktet varierer efter hvor sent hun er stået op fra middagslur

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden at få mælk til næste morgen tidlig ca kl. 05 ...

De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger dagligt og i 8-9 måneders alderen skrues ned til 3 amninger. Disse 3 amninger ligger ofte aften, sen aften og tidlig morgen og det er således amningerne om dagen der ofte forsvinder først og erstattes af rigtig mad og vand af kop.

Hos nogle børn fungerer det godt med de 3 amninger fordelt aften, en gang i løbet af natten og så inden middagslur og det er naturligvis også helt okay. Men hos jer, hvor jeres datter skal passes ude og passes af far, vil det sandsynligvis være dejligt på sigt at finde en rytme, hvor hun ikke ammes om dagen, netop fordi andre så kan tage over ...

Alternativet er jo en flaske, hvis du som mor har brug for at få mere sammenhængende nattesøvn, når du begynder på arbejde. Flasken har jo den fordel, at den kan gives af far eller hvem der nu passer, så du kan få din søvn. Samtidig vil modermælkserstatning ofte også mætte mere end modermælk og derfor vil nogle børn sove lidt længere på dette. En flaske aften eller sen aften kan altså give lidt flere sammenhængende nattetimer, end brystmælk kan ...

Som du kan se har jeg også lavet planen sådan, at din datter naturligt starter med at få rigtig mad, når hun vågner af en ...


Annonce

... lur og først tilbydes mælk inden hun skal sove igen. Denne rytme har den fordel, at du sikrer bedre plads til den egentlig mad, som mætter mere og som også er vigtig for at sove godt og længe ... Samtidig er det helt naturligt at blive ammet og få mælk inden søvn, fordi det beroliger og gør hende afslappet. Det betyder ikke at hun skal falde i søvn med brystet i munden og skal have en uhensigtmæssig afhængighed her, men det er naturligt at mælken indgår som en del af det at blive puttet.

Jeres datter kan om dagen fint puttes uden at få brystet først - og det ritual I har der, putter I hende med sut, klud eller andet? - det skal I bruge om aftenen og om natten, når hun vågner og skal hjælpes videre i søvnen.

Det er fornuftigt at adskille amning og putning i forhold til at du skal igang med at arbejde og far eller en anden skal tage over og kunne passe jeres datter - men mælken er altså stadig vigtig og naturlig som en del af putteritualet aften og nat og evt. en gang i løbet af dagen :)

Med den alder jeres datter har nu, vil hendes søvn minde mere og mere om den søvn I som voksne har. Det vil sige at hun i sin søvn gennemgår flere forskellige faser – hun sover let, hun drømmer, sover dybt osv. og når hun har disse opvågninger, skift i sin søvn, så vil hendes underbevidsthed registrere om alt var som da hun faldt i søvn. Hele natten igennem veksler hun mellem de forskellige søvnfaser. En gang imellem vågner hun op – hun sover let, det vil sige er stadig sådan halvtsovende, hun flytter på sig, lægger sig måske op i kravlestilling og vugger, kan ikke selv komme ned igen. Det gør hun fordi hun motorisk og mentalt er igang med en stor udvikling lige nu.

Hver gang hun skifter søvnfase, så vil hun vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hendes søvnassociation der skal få hende til at sove videre igen. Det er derfor vigtigt at hun puttes der, hvor I gerne vil have hende til at sove og at hun registrerer hvor I lægger hende, samt at I bruger en klud, beroligende ord, kærtegn eller lignende, som på sigt vil hjælpe hende og også gøre hende mindre afhængig af jeres hjælp. Lige nu er det dog helt naturligt at hun har brug for jer, når hun skal sove og når hun har sine opvågninger om natten :)

I kan læse mere om søvnassociationer og jeres datters udvikling, separationsfasen, hvad der sker hos jer lige nu og hvordan I kommer videre i min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)

Du efterspørger en bestemt metode til at få hende videre i søvnen om natten og hvordan du gør, afhænger helt af hvad problemet er. Som sagt er det naturligt at hun har brug for hjælp til stillingskift, brug for at vide at du er der osv. fordi hun har den alder hun har. Men det har noget at sige, hvad du gør og hvordan du får hende videre i søvnen, når du går ind til hende. Stillingsskift, beroligende ord, en putteklud, kærtegn eller lignende er super. At amme hende eller give hende en sut i munden, hver gang hun vågner op - er uhensigtsmæssigt. Men at lægge hånden på hende og sige "sshh-sssh" er fint og normalt nødvendigt i denne alder ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis I har problemer med at putte hende om aftenen og få hende til at overgive sig til søvnen, så kan I bruge det jeg kalder for "se-til-metoden". Det handler om at putte hende, sødt, omsærgsfuldt, nærværende og gå kortvarigt - aldrig væk i mere end 3 minutter af gangen, altid vende tilbage uanset om hun græder ikke ikke gør. Det handler om hele tiden at vise hende at I der der, selvom hun ikke kan se jer.

Netop fordi hun er i separationsfasen, har hun brug for dette. Hun har brug for at se jer, for at forstå at I ikke er gået og har forladt hende for evigt. Lige nu føler hun sig alene i verden, når I går ...

Am hende og put hende, så hun ligger godt, evt. med en putteklud, lidt kærtegn eller lignende, og så prøv at gå. Vend hele tiden tilbage. Hvis hun rejser sig op, så lægger I hende ned igen, putter igen, krætegner hende, fortæller hende blidt at nu skal hun sove, går igen.

MEN obs! Hvis hun slet ikke kan klare at I går, så må I sidde hos hende lidt, hvis hun rejser sig, strækker armene op mod jer "gå ikke fra mig" "tag mig op", så skal I ikke ignorere dette så er hun ikke parat til at I går. I er derfor nødt til at vurdere, hvad hendes protester handler om, når I forsøger at putte hende.

Måske er hun ikke træt nok eller mæt nok (jvf. søvn og mad i løbet af dagen), måske er hun dybt ulykkelig og føler sig forladt og svigtet og så skal I naturligvis være der for hende, berolige, betrygge osv. Er hun pjevset, overtræt, småklynker, så vil hun måske netop finde roen, når hun ligger lidt alene og søger hun underholding og sov, så er det okay at være væk et par minutter og så vende tilbage og vise hende at I er der for hende og at I ikke går fra hende, men kommer igen - men at I mener det er sovetid og ikke legetid nu.

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce