Svar: Væk fra amning og sove igennem
Kære tyndslidte mor
Det går ofte bedst med ammestop, hvis man kan trappe ned over et par dage, så man fra at amme 3 gange dagligt, kun ammer 2 gange, så kun en gang og tilsidst stopper helt. Det er en god idé, fordi kroppen så får mulighed for at indstille mælkeproduktionen stille og roligt ...
At tage medicin der stopper din mælk er der ikke grund til. Det vil ikke ændre på at der stadig er mælk i dine bryster som står og presser på og det er sandsynligvis det der er problemet hos dig i øjeblikket. Du får ondt i brysterne, fordi de er fyldt med mælk og ikke bliver tømt ud.
Det er vigtigt at mælken kommer ud og hvis ikke din dreng skal tømme dig, så vil det ofte være nødvendigt at du malker ud. Det kan du gøre med hænderne og evt. gøre det, når du er i bad. Bruserens stråler kan massere brystet lidt og lette trykket og den mælk der kommer ud, må så bare løbe ud.
Det kan også være nødvendigt at bruge en brystpumpe, hvis spændingen er meget slem - alternativt kan du vælge at lægge din dreng til en sidste gang eller to, for at få ham til at tømme brysterne. Dette hvis du er meget meget brystspændt og en tømning er nødvendig. For det er ikke nødvendigvis vigtigt at få tømt brysterne fuldstændig. Nogle gange kan det at få brystspændingen fjernet være nok ...
For det drejer det sig generelt om at undgå stimulation af brysterne. Jo mindre du stimulere, jo mindre han lægges til, jo mindre mælk vil der komme. Så en stram BH uden bøjle og at lade brysterne være så meget som muligt kan være en god idé, når man vil stoppe mælkedannelse - men som sagt, hvis man går fra at amme 3 gange dagligt til slet ikke at amme, så kan det være nødvendigt at få mælken ud - ellers risikerer du at få en brystbetændelse.
Det er rigtigt at hans indtag af mad forhåbentligt vil stige, når hans indtag af mælk nedsættes/fjernes. Vi har i hvert fald lov til at håbe og en plan for dagen til et barn på knap et år, kan se således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, suppleret med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, små stykker frikadelle, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, mysli eller lignende. Vand af kop.
Aften: Det samme som I andre spiser ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Mad der smager af noget, krydret mad, mad med bid i - ...
... udgangspunktet er jeres mad :) Vand eller mælk af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet så du er sikker på at han har fået mad nok.
Får en tår mælk af en kop og en banan og puttes til natten.
Det er vigtigt at Vitus begynder at spise varieret, fordi maden og sammensætningen af hans kost naturligt påvirker hans søvn. Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Du skal naturligvis også overveje om han har andre problemer end afhængighed af brystet for at kunne sove. Måske er han afhængig af sut, af at være i din favn eller lignende - måske har han brug for en ny søvnassociation. Det kan være en god idé netop at få introduceret noget nyt for ham nu, hvor du stopper amningen, så han i stedet for brystet får et nyt ritual, der vil kunne hjælpe ham til at sove bedre fremover.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal naturligvis også overveje om han kan have øreproblemer eller andet der gør, at han har svært ved at sove og søger jer så meget om natten ...
Med hensyn til at han sover sammen med far alene, så lyder det rigtig godt. Far kan jo give Vitus al den nærhed osv. han behøver, men kan af gode grunde ikke amme ham. Samtidig kan mor få en sammenhængende nattesøvn og derved lidt flere ressourcer og det er også vigtigt, så må far prøve at hvile lidt på andre tider ...
Vitus kan i princippet også godt overnatte hos mormor - ikke at han på nogen måde har behov for det, men I kan jo godt være kommet så langt ud og mangle så meget søvn, at det er nødvendigt for jer forældre og for at I kan eksistere. Hvis mormor således er med på at skulle tage sig af ham natten igennem og parat til at hjælpe med at ændre vaner, så kan det naturligvis forsøges. Om ikke andet, så får I forældre måske den ekstra pause I lige nu har brug for og kan så bedre klare næste nat igen ... :)
Og så er I også nødt til at give det tid. Vitus er vant til at få brystet flere gange om natten og nogle gange også om dagen og den vane ændrer man ikke bare lige fra en dag til en anden. Det ligger dybt i ham, sådan har det været fra det første øjeblik han kom ud af maven og det tager tid at få nye vaner, få indført nye rutiner - især også fordi at det er svært at finde noget som er fuldstændig ligeså trygt for ham, som brystet er lige nu - det kommer, men det tager altså lidt tid :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.