Svar: Appetit og fordøjelse
Kære Camilla
Som jeg læser dit brev, så får din datter kun en flaske dagligt og nogle gange en ekstra at falde i søvn på ... Du fortæller at du holder igen med mælken fordi du mener det stopper hendes mave - Min umiddelbare tanke er, at din datter faktisk har brug for lidt mere mælk ...
Det er vigtigt at hun får 400ml mme dagligt og hvis hun ikke får dette så skal hun have jerntilskud. Da hun netop har problemer med maven, så er mme at foretrække fremfor jerntilskud og derfor synes jeg faktisk at du skulle prøve at holde fast i 2 flasker dagligt og også bruge lidt mme i grød og mos.
Derudover synes jeg faktisk du skulle prøve at give hende tykmælk med forskellige frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, så hun også får lidt surmælksprodukt. Det er godt med mælkesyrebakterier for at stabilisere hendes mave. Hun må også gerne få mysli på - uden honning og chokolade - det kan give lidt ekstra fibre, som også er godt for maven og som er fint netop, når hun drikker så meget vand som hun gør.
Hos jer er det ikke væskeindtaget der er et problem, men nok snarere at hun måske ikke spiser helt varieret nok. I hvert fald skriver du at hun sjældent spiser morgenmad, appetitten er i løbet af dagen meget lille og du forsøger at holde igen med kartofler, ris og pasta ... Min umiddelbare tanke er at du skal prøve at give hende større variation, mad med masser af krydderier, mad som smager af noget og som stimulerer hende både smagsmæssigt, men bestemt også i hendes mave.
Hun skal have sovs hver aften, fordi det smører tarmene, men også giver smag. De lidt gammeldagsretter med hakket kød er ofte rigtig gode. Hun kan uden problemer få pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, ris med sur-sød-sovs, kartoffelmos og millionbøf osv. og netop sådanne retter kan ofte være gode til at sætte gang i maven :)
Gammeldags frugtgrød med mælk, det kan være æblegrød, abrikosgrød, jordbærgrød, rabarbergrød, sveskegrød osv. kan være godt til at sætte gang i maven også. Det sikrer hende også lidt mælk på den måde og vil være helt fint. Det kan gives som dessert efter aftensmaden, eller det kan gives som mellemmåltid, f.eks. om eftermiddagen, hvor hun ofte er lidt sulten ...
Det er som sagt godt at hun drikker masser af vand, men det er vigtigt at det ikke fylder så meget i maven, at det tager pladsen op for den rigtige mad - og det lyder som om at det sker hos jer nogle gange :( så selvom hun skal have sit væskebehov dækket, så er det vigtigt at du ikke lader hende tømme 3 kopper vand i træk, men sikrer at hun også spiser rigtig mad ind i mellem.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand ...
... eller mælk af kop. Det kan godt være mme, så hun får lidt ekstra den vej.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Suppleres også med godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg, kogte gulerødder, ærter, majs og peberfrugt osv. Der skal være variation, noget at vælge imellem. Må også gerne suppleres med en grøntsagsmos - evt. fra glas, så hun får lidt ekstra og også får lidt 'smørelse'/let fordøjeligt den vej igennem. Vand af kop.
Evt. flaske med mme og puttes til middagslur.
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos. Tilbydes en portion tykmælk med revne æbler, sveskemos eller anden form for frugtmos, rugbrødsdrys, mysli eller lignende, vand af kop.
Før aftensmad 17: Tilbydes en tallerken med forskellige grøntsager, ærter, gulerod, majs, avokado, rød peberfrugt eller lignende, så hun lige får lidt inden I skal spise aftensmad.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Familiemad, det samme som I andre spiser, lasagne, pasta med kødsovs, fiskefilet, laks med pesto, millionbøf, farsbrød, frikadeller - kød eller fiskedeller, madpandekager, hvad som helst I andre nu spiser. Gerne med sovs til - det kan også bare være en smørsovs du hælder over grøntsagerne :) Vand eller mælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, evt. en frugtgrød med mælk på.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten gives evt. flaske. Hun har som sagt brug for 2 flasker i døgnet og de ligger ofte inden middagslur og aften eller aften og en gang i løbet af natten...
Det vil være en god idé at I nu forsøger ikke at tilbyde vand eller have vand tilgængeligt før hun spiser. Prøv at lade hende spise mad først og så få noget at drikke efterfølgende - når hun ikke drikker sættes koppen væk, så hun ikke foretrækker den fremfor den rigtige mad :)
Laktulose skal du fortsætte med, alternativet til det kan være movicol. Det kan iblandes vandet som hun drikker - det kan du prøve at tale med lægen om :) Jeg har ikke hørt om børn der var afhængige af laktulose, der findes forskellige former for afføringsmiddel og laktulose (og movicol) virker ved at gøre afføringen blødere - de former for afføringsmiddel som normalt giver afhængighed virker ved at påvirke tarmens bevægelser og kan således give en 'doven tarm'. Så ro på - det er vigtigt at hendes mave holdes igang :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...