Svar: Søvn og opdragelse - 15 mdr.

---

Kære Jette

Tillykke med at du venter dig igen - heldigvis er der lang tid til januar, så jeres datter når at udvikle sig rigtig meget inden den lille ny kommer :)

Du har ret i at der er en sammenhæng mellem måden din datter sover på om dagen og måden hun sover på om natten. Og så længe hun vågner om natten og samtidig skal vækkes fordi I skal på arbejde, så er det næste umuligt for hende at undvære en formiddagslur ... Og det vil også være synd ikke at give hende den.

De fleste børn vil kunne undvære den i 12-18 måneders alderen og at hun har brug for den 15 måneder gammel er altså helt normalt og helt okay. Det lyder som et reelt behov hos jer.

Man oplever normalt at barnet protesterer voldsomt mod at skulle sove, at barnet ikke er træt nok og her kan man så prøve at springe den over. Men jeres datter er ikke ked af at blive puttet om dagen, snarere tværtimod, hun lyder glad for begge sine lure og skal derfor have dem - også selvom de sandsynligvis påvirker nattesøvnen ... :)

Jeg synes I skal bruge jeres sommerferie på at se, hvad det kan gøre ved hendes rytme, at hun der ikke behøver blive vækket kl. 06.30. I princippet er det jo en god idé at holde fast i barnets rytme uanset om det er hverdag, weekend eller ferie, men lige netop i jeres situation, kunne det faktisk være et forsøg værd at lade hende sove til hun vågner. Hvis hun får lov til at sove og vågne af sig selv, så vil hun måske der kunne springe sin formiddagslur over, vil kunne nøjes med en lidt længere middagslur midt på dagen og vil måske (kun måske) begynde at sove anderledes om natten. Det er et forsøg værd.

Med hensyn til hendes ekstra store behov for mor, hendes mor-syge eller mor-glæde :) Så handler dette om at hun netop nu, med den alder hun har, så småt begynder at forholde sig til at du er der, selvom hun ikke kan se dig. Hun forstår det stadig ikke helt, men det er en spirende bevidsthed om at du ikke lader hende alene, at du kommer efter hende igen, når du afleverer hende i dagplejen, når du går ud i køkkenet og hun er i stuen osv.

Børn har forskellige perioder i deres liv, hvor de naturligt er mere tryghedssøgende end i andre perioder og det lyder som om at jeres datter lige nu går igennem en sådan periode. Det er her rigtig vigtigt at du tager hende op, knuser og krammer hende, kysser, kærtegner, vugger hende osv. og lader hende mærke at du stadig er der for hende. Selvom du ikke er så langt henne i graviditeten endnu, så sker der forandringer med din krop og det kan hun sagtens reagere på. Måske løfter og bærer du hende ikke som før? Måske har du haft kvalme og har derfor ikke været overfor hende som du plejer - måske er tingene bare lidt anderledes og det mærker hun med det samme.

Det er rigtig vigtigt at du ikke skubber hende fra dig, for det vil kun gøre hende endnu mere klyngende. Faktisk skal du se det som et behov for at hun skal tankes ekstra meget ...

---

---

... op med mor - jo mere hendes mordepot er fyldt op, jo mere er der at tære på, når hun skal undvære dig og jo bedre vil det gå.

Det vil også være en rigtig god idé at lege simple gemmelege med hende netop for at give hende bevidstheden om at du er der, selvom du er ude af syne :)

Når du siger nej, så overveje om du kan give et alternativ, så du på den måde stadig møder hendes behov "du kan ikke få is, men du kan få et jordbær, se skat et dejligt rødt jordbær". Overvej også altid om det er nødvendigt at sige nej, nogle gange kan man aflede hende i stedet og få hende til at glemme, hvad det var hun egentlig ville og var opsat på. Nogle gange siger du måske nej, fordi du er træt og ikke orker det hun vil, men hvor det egentlig er reelt nok, at hun gerne vil ses og gerne vil høres ....

Når hun protesterer mod at ligge på puslebordet, så anerkend dette og skift hende stående på gulvet i stedet for. Køb buksebleer der kan trækkes op som trusser og lad hende stå op og blive skiftet. Har hun kun tisset behøver hun ikke blive vasket hver gang, men kan fint få skiftet ble uden. Hvis hun får lov til en gang imellem at stå op, vil hun naturligt også bedre acceptere at skulle ligge ned og skulle vaskes, når det er nødvendigt :)

Jeres datter går igennem en rigtig svær udvikling og der er ikke ret langt mellem gråd, vrede, frustration, smil og charme. Det kræver rigtig meget tålmodighed, omsorg og forståelse fra jeres side.

---

---

---

Jeres datter vil så meget, begynder at få mere og mere selvstændighed og egen vilje, lyst til at forsøge selv, bestemme selv, - men der er stadig så meget hun i kraft af sin hjernemæssige udvikling endnu ikke magter. Hun har svært ved at vælge, hvis der er mange valgmuligheder og hun skifter naturligt mening hele tiden, så vil hun det ene, så det andet og så måske noget tredie eller ... derfor er I nødt til at vælge for hende og nødt til at holde fast i de valg I træffer.

Når verden går hende imod, når ting er svære, så bliver jeres datter frustreret og ked af det. Når det sker, så pumper adrenalinen rundt i kroppen, hele hende krop kører i højeste gear. Her er det vigtigt at I viser hende, at I forstår hende, lytter, gerne vil hende, søger at hjælpe osv. for det får hende til at falde til ro, adrenalinen drosler ned.

Det modsatte sker, hvis I ikke viser forståelse, hvis I f.eks. siger "hold op med at være så hysterisk" eller "opfør dig ordentligt", så puster man til ilden og adrenalinen pumper endnu mere rundt og hun bliver endnu mere ked af det og frustreret.

Så når hun bliver voldsomt hysterisk, ulykkelig eller hidsig, så har hun altså brug for jeres forståelse, brug for at I viser hende at I forstår det "ssååå, bliver du bare så ked af det, sååå, lille skat, sååå" eller lignede, fordi hun når hun mærker jeres ro, også selv falder til ro :)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---