Svar: Afbrudt middagslur?
Kære MS
Tak for dit brev :)
Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes. Børn sover når de er trætte og vågner af sig selv, når de er udhvilede og når søvnforskerne er ude og sige at "børn ikke skal vækkes" så er det fordi alt for mange børn sover for lidt.
Der er undersøgelser som viser, at børn der får for lidt søvn, har ADHD-lignende symptomer, at de simpelthen ikke kan sidde stille, ikke kan koncentrere sig, ikke kan lære det de egentlig bør lære - kun fordi de ikke sover nok. Og det er naturligvis problematisk. Derfor er man nu meget opmærksom på at gode søvnvaner starter tidligt og at børn derfor, fra de er helt små, skal have lov til at sove, som de viser behov for og at man skal sikre dem nok søvn og gode sovevaner.
Som udgangspunkt er det overordnet set en rigtig god beslutning, en rigtig god udmelding.
Men, der er for mig at se individuelle situationer, hvor det godt kan være nødvendigt at vække barnet. Børn sover ikke ens og forældre er også forskellige, så uanset om det drejer sig om kost, søvn eller andet omkring børn, så kan man ikke kun bruge en metode, kun gøre en ting - man kan ikke "gøre det samme", netop fordi der er individuelle forskelle. Der er f.eks. helt små børn, der har brug for at blive vækket, for at få mad om natten, for at de kan trives. Det sker også, at børn har en søvnrytme, som passer rigtig dårligt med familiens rytme, og hvor man naturligt er nødt til at holde barnets dagssøvn på et vist niveau for også at få barnet til at sove en nogenlunde lang nattesøvn.
Der er her flere hensyn at tage, men det kan for eksempel være et barn, som sover så sent om aftenen, at det naturligt er træt og svært at få op om morgenen, som halvsover på vej til vuggestuen og har svært ved at deltage i legen med de andre børn. I vuggestuen sover barnet dog rigtig meget, så det indhenter naturligt den manglende nattesøvn, og så er det igen svært at få barnet til at sove om aftenen.
Det kan også være et barn, der begynder at sove så meget om dagen, at nattesøvn og dagssøvn næsten bliver ens. Det sker, at børn måske sover otte timer om natten og seks timer om dagen, og det er naturligvis uhensigtsmæssigt, da dagen skal bruges til leg og udfoldelser og natten til at sove i. I en sådan situation er man naturligt nødt til at vække barnet om dagen, så nattesøvnen bliver gjort længere.
Det man umiddelbart nok vil gøre i jeres situation er, at I starter med at putte jeres dreng på det tidspunkt, hvor I erfaringsmæssigt ved at han er træt nok til at falde i søvn. Altså putter ham sent, der hvor han tydeligt er parat til at sove. Det handler om at han skal være så træt, at putteritualet naturligt afkortes og han forbinder det at blive puttet med at være i sin seng, få en godnathistorie og falde i søvn inden for et kvarter.
Når han har lært sig denne putterytme (modsat den ...
... hvor han stiger op af sengen hele tiden og søger jer), så begynder I at putte ham 15 minutter tidligere. Stadig samme ritual og aften for aften, putter I ham så tidligere og tidligere, indtil han bliver puttet på et tidspunkt, som I synes er passende for hans alder. Det kunne f.eks. være at han i stedet for først at sove kl. 21.30, sov 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil han blev puttet kl. 20.
Søvnforskerne vil normalt påstå at gør man sådan, så vil barnet naturligt af sig selv afkorte sin middagssøvn og regulere sin rytme ind. Det er også rigtigt - det sker nogle gange - andre gange er det min oplevelse at man som forældre er nødt til at hjælpe lidt til og derfor også afkorte middagsluren lidt dag for dag. Det handler altså ikke om at han fra den ene dag til den anden skal have skåret 1 time af sin lur, man kan sagtens prøve at vække ham 15 minutter tidligere og tidligere og gøre det på en måde, som samtidig sikre ham søvn nok ...
Søvnforskere vil ofte også hævde at hvis barnet fordeler sin søvn sådan at barnet sover 3 timer om dagen og 10 timer om natten, så er det fordi barnet har brug for at sove sådan. Så er det barnets naturlige rytme og det skal vi ikke ændre på. Og det kan der naturligvis være noget om. Hvis jeres dreng rent faktisk trives med at sove en længere middagslur og en lidt kortere nattesøvn end gennemsnittet, så er det jo fint. Sålænge han får sit samlede søvnbehov dækket, trives, udvikler sig osv. er det jo i princippet godt - når man kun ser på søvnen og på hans trivsel ...
Men det er jo også vigtigt at man som familie trives og for mange forældre er det vigtigt at have aftenerne for sig selv og for sent, hvis børnene først sover kl. 21.30 ...
Derfor mener jeg at man nogle gange godt kan være nødt til at regulere lidt på barnets søvn, så hele familien kan fungere og jeg mener faktisk godt at det kan lade sig gøre på en acceptabel måde for barnet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til beroligende, søvndyssende musik, så kan klassisk musik bruges, f.eks. Mozart. Men også musik som vi voksne kan slappe af til, det man kalder afslapnings eller afstressningsmusik kan forsøges, hvis I har sådan noget liggende.
Man kan også købe specielle godnatsange til børn, lavet af kunstnere fra i dag. Søs Fenger har lavet blandt andet CD´en "Vuggeviser" med de gamle sange som "Solen er så rød Mor", "Elefantens Vuggevise" og "Pjerrot sagde til Månen".
Og så på godnatsange.dk kan du bestille en personlig sang til din dreng, som indeholder hans navn. Netop med den alder han har, vil han måske særligt sætte pris på at ligge og lytte til noget, som er henvendt til ligepræcis ham :)
Også på vuggevisen.dk kan du finde en personlig godnatsang, hvor hans navn indgår – i denne pakke indgår også en lydbog:)
Jeg håber du kan bruge disse overvejelser videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.