Svar: Separationsangst? - 8 mdr.
Kære Bassens mor
Man skal altid overveje om der kan være problemer med ørerne eller andet, når børn pludselig begynder at ligge uroligt, småklynke om natten og vægrer sig mod at blive lagt ned for at sove ... så hvis han har været forkølet, så var det måske en idé at få tjekket hans ører, så I sikrer jer at det ikke er dem, der giver balladen :)
Men ellers lyder det meget som separationsfasen og den er netop sammenhængende med at barnet begynder at kravle. Fra at din dreng har siddet på dit skød, så sad han ved dine fødder, så kunne han sidde længere og længere væk fra dig og tilsidst begynder han at krybe og kravle. Bevæger sig motorisk væk fra din favn, fra din fysiske tilstedeværelse, kommer dog hele tiden tilbage, skal lige tankes lidt op med et kram for atter at turde bevæge sig ud igen på egen hånd. Tjekker at du er der, kigger på dig, du skal bare lige bekræfte at det er okay og så tør han atter godt være lidt sig selv.
Når et barn er i separationsfasen, så er barnet som navnet siger igang med at separere sig, adskille sig lidt, fra sine forældre - ofte mest mor, fordi mor har været den der har været mest omkring barnet de første måneder - og adskiller sig altså både fysisk og mentalt.
For at børn kan adskille sig, så er det vigtigt at de også er tilknyttet. Han kan altså kun adskille sig fra dig, fordi han er knyttet til dig og derfor forstærkes tilknytningen til dig i denne periode - det opleves ofte som at barnet virker mere morsyg, mere pylret mere tryghedssøgende.
Din dreng har således brug for at du er lidt ekstra om ham i øjeblikket, især om aftenen når han skal sove. Han har brug for at være hos dig og for at kunne se dig - hans trygge base - for at kunne møde verden og alle de udfordringer det giver. Han forstår stadig ikke at du er inde på den anden side af væggen, hvis han ikke kan se dig. Når han ikke kan se dig så føler han sig forladt og han græder, bliver ulykkelig og ked af det. Dette ser man ofte også om dagen, hvor han kan begynde at græde, hvis du f.eks. går fra ham i stuen og forsvinder ud i ...
... køkkenet - det kan også medføre store protester.
Når børn i denne alder således græder, når man går fra dem, så skal man naturligvis reagere og betrygge dem i at man er der, passer på dem og elsker dem. Når han græder fordi du går i køkkenet, går på toilettet eller andet, så må du prøve at tale lidt til ham, så han kan høre din stemme og høre at du stadig er der. Du må prøve at motivere ham til at lede efter dig, komme ud til dig, kravle efter stemmen. Så han må den lærer og får en fornemmelse for at du ikke er forsvundet for evigt. Også titte-bøh lege er gode i denne alder :)
Det er super godt at I har valgt at tage ham ind i soveværelset og koble hans seng til jeres, så han kan fornemme at I er der og at han ikke er alene. Det giver sandsynligvis jer alle bedre søvnvaner de næste par måneder. Hvornår han skal flyttes tilbage til eget værelse igen, må afhænge af hvordan han reagerer om natten. Hvis det kun er en beroligende hånd der skal til og han så sover videre, så er det super og I vil sandsynligvis kunne flytte ham tilbage til eget værelse, hvor han så kan sove som han plejer at gøre i sin seng - evt. med sin bamse (ret flot at han allerede har taget en sådan til sig).
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er ikke en dårlig vane at give ham tryghed og kunne berolige ham med en hånd en gang imellem og måske lidt beroligende ord som "sshh-ssshh" - han ligger jo stadig i sin seng og forbinder sengen med stedet, hvor han skal sove. Det bliver først dårlig vane, hvis han bliver afhængig af at komme op i favn, få sut i munden hele natten eller efterspørger flasken igen og igen. Så længe han mere eller mindre kan klare at komme videre i søvnen selv, så er det helt fint netop at give ham trygheden, for at han så kan klare det. Det er altså jeres indsats om natten man skal arbejde på ikke bliver sat op, så han bliver i stand til at komme videre i søvnen med så lidt hjælp fra jer som muligt :)
Planen for dagen ser meget fin ud, den må I gerne fortsat arbejde på bliver indført :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Madras til barnevogn
En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.
Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.