Svar: Enfamil MME
Kære Henriette
Når man laver modermælkserstatning, så er der lidt forskellige regler at følge:
- Der bruges altid kogt vand i de første 4 måneder og gerne længere, da dette nedsætter risikoen for bakteriel forurening.
- For at mindske infektionsrisikoen bør man altid kun fremstille 1 flaske af gangen. Denne anbefaling gælder for børn født til tiden de første 2 måneder. Til for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter bør der kun tilberedes 1 flaske af gangen i den tid, hvor de udelukkende ernæres med mælk på sutteflaske.
- Mælk bør aldrig opvarmes igen og den mælk, som således kan være tilbage i flasken, når barnet har spist, skal altid kasseres.
Det betyder altså, at hvis din dreng er født til tiden og er sund og rask, så burde du godt kunne lave mme klar og stille det i køleskabet, med den alder din dreng har nu.
Det skal stå i en ren kande med tætsluttende låg. Når du skal bruge mme, kan du hælde det antal ml du skal bruge over i flasken, han skal drikke af og f.eks. varme mælken i mikrobølgeovnen. Vær opmærksom på at ryste flasken, da varmen kan fordele sig ujævnt. Vær også opmærksom på at mælken kan være varmere i flasken, end den føles uden på, så tjek temperaturen på indersiden af dit håndled, inden du giver mælken. Mælk der opbevares på køl skal altid være lavet på kogt vand.
En anden mulighed er, at du stiller x antal ...
... flasker i køleskabet med kogt vand og når det så bliver spisetid, så tager du flasken med det kogte kolde vand, opvarmer det til ca 37 grader (f.eks. i mikrobølgeovn), iblander mælkepulveret, ryster og serverer mælken for din dreng.
Enfamil virker jo ved at være tyndt i flasken og tykt, når det kommer i berøring med syren i barnets mavesæk. Det burde derfor ikke tykne af at stå i flasken. Men det må komme an på en prøve, ellers kan du meget fint bruge metoden med det kogte vand som varmes op og pulveret der tilsættes inden spisetid, så er du i hvert fald på den sikre side :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når man har lavet en håndteringsforskrift for pulverformige modermælkserstatninger, så er det med henblik på at forebygge sygdom blandt for tidligt fødte børn, forårsaget af forurening med Enterobacter sakazakii. Der har været tilfælde i udlandet hvor børn er blivet syge, fordi de har fået mælk som indeholdt Enterobacter sakazakii, som er en bakterie der kan formere sig når pulverformig modermælkserstatning står over længere tid.
Det er også derfor at man anbefaler aldrig at holde færdigtilberedt modermælkserstatning varm i termoflasker eller lignende, når man er på tur og at man i stedet kan medbringe kogt vand og så komme pulveret i umiddelbart før brug. Eller alternativt bruge mme på brik, som er UHT behandlet (varmebehandlet og dermed sterilt).
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder