Svar: Hvordan skal de få hende til at sove i vuggestuen?
Kære bekymrede mor
Jeg oplever tit at selvom man har problemer med at putte barnet hjemme, så er der ingen problemer i vuggestuen eller dagplejen - og vi kan jo håbe at det vil være det samme hos jer :)
At man i pasningsordningen ikke har problemer skyldes sandsynligvis flere ting:
For det første vil barnet være meget træt i starten, fyldt godt op med nye indtryk, savnet af dem der hjemme, nye lyde, stemmer, voksne, børn, nye regler osv. det er meget at forholde sig til, så når barnet bliver puttet, falder det naturligt hurtigt i søvn.
For det andet så er netop den nye situation også det som ændrer det hele. Dagplejer eller pædagog gør tingene på en anden måde en mor, hele situationen er ændret og barnet lærer derfor lige fra første dag - at her foregår det sådan. Barnet finder hurtigt tryghed ved de nye genkendelige ritualer og den der putter har ofte en sikkerhed i måden at gøre det på, for det er jo ofte ikke første gang de putter børn. Og den ro, den sikkerhed smitter af på barnet, som så accepterer situationen, lægger sig ned og sover ...
Ja det er set før :)
Men hvad gør du hjemme ... Du skal naturligvis forsøge at følge en plan for dagen, som kan hænge sammen med den dagligdag din datter også vil have i vuggestuen og derfor skulle du måske prøve at se lidt mere på klokken end på din datter - netop fordi hun også er så svær at aflæse som hun er.
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: evt. flaske
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur, ...
... sover måske kun 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignede, suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, moset banan. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slag. Der skal være moset mad og mad i stykker, maden tager udgangspunkt i jeres mad, det kan være lasagne, pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, rødspættefilet eller lignende. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Evt. flaske
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 flasker dagligt - de flasker ligger ofte aften, sen aften og tidlig morgen (og forsvinder så helt om dagen) eller ligger f.eks. inden middagslur, aften og sen aften og dagen starter så med grød. At bibeholde flaske inden middagslur kunne godt være en fordel hos jer netop for at sikre hende en bedre søvn midt på dagen ...
Jeg håber min plan for dagen giver dig lidt tidspunkter at holde dig til og arbejde på og derudover håber jeg at mit svar i dag giver dig lidt ro med på vejen. Måske kommer det til at gå helt fint og uden større problemer ... tag ikke sorgerne på forskud :)
Rigtig meget held og lykke med det hele og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.