Svar: Bider og slår
Kære Christina
Dejligt at høre fra dig og at det går godt med tvillingerne :)
Det er rigtigt at når børn bider og slår, så skyldes det ofte manglende sprog. Selvom din dreng måske er god til at tale, så er det ikke det samme, som at han kan sætte ord på sine følelser. Han kan måske sige "du er dum" eller "jeg er sur", men følelsen af at føle sig uretfærdigt behandlet, føle sig truet, overset eller lignende, det har han ikke ord til at beskrive og det er netop ofte disse ting, som ligger til grund for at barnet bidder og slår.
Der er altså flere grunde end det sproglige:
- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her".
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever ...
... op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Hos jer lyder det som om at der sker flere ting. For det første bider og slår han, når du irettesætter ham. Når jeres dreng bider jer, så sker det ofte i forbindelse medDet sker i forbindelse med at han får et nej og så føler han sig uretfærdigt behandlet. Det er helt naturligt at han reagerer fysisk og det handler som sagt om at han ikke har ord til at beskrive sine følelser.
Han reagerer også voldsomt overfor sin søster og dette naturligt fordi hun er en rival, en konkurrent til din opmærksomhed og din kærlighed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så sker der det at du skælder ud, sender ham på værelset, råber højt osv. og det kan meget vel være kommet dertil, hvor han begynder at tro, at det er sådan han får opmærksomhed. I hvert fald er han sikker på at du ser ham - og negativ opmærksomhed er jo bedre end ingen opmærksomhed ...
Prøv om du kan undgå at det sker ved at være så meget i nærheden som muligt, så du kan bryde ind, når det sker og hjælpe ham med at få løst konflikten lige der, hvor den er der. Nogle gange er det måske fordi hans søster gør noget forkert, at han reagerer som han gør - måske er det nogle gange fordi han føler sig overset, han ser at I to kæler og krammer, han føler sig uden for og når hun så 5 minutter efter går forbi ham, så markerer han lige ved at slå eller bide.
Læg mærke til hvordan han reagerer, når du er sammen med hende, hvordan ser han ud. Sørg for at invitere ham med og lad ham mærke at han også er en stor del af jeres familie :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.