Svar: Søvnløse nætter 18 mdr
Kære Karin
Det er svært for mig at vide, hvad der helt præcist er årsagen til din søn søvnløse nætter, da jeg ikke kender jeres lille familie og da det jo har stået på længe, men jeg vil give dig et bud på, hvad jeg tænker og så må du selv sortere i det.
For det første skal I naturligvis være opmærksomme på om han får mad og drikke nok i løbet af en dag, så han ikke vågner fordi han er sulten eller tørstig. I hans alder har han fortsat behov for mange måltider i løbet af en dag, fordelt på tre hovedmåltider og 3-4 mellem måltider.
For det andet vil børn omkring 1½ år ofte begynde at have mareridt. Alt det han oplever i løbet af dagen bliver bearbejdet om natten og I skal derfor være opmærksomme på, om der i dagligdagen sker noget, som kan give ham en mere urolig søvn. Det kan være småskænderier i familien, en uhyggelig tegnefilm, oplevelser i daginstitution osv. Det kan være ting, som vi som voksne finder harmløse, men som aligevel påvirker et lille barn.
For det tredie skriver du at I har forsøgt med principperne 'godnat og sov godt', hvilket naturligivsi også virker i nogle familier. Du skriver ikke hvordan I har praktiseret dette, men det er mit indtryk at de fleste børn ikke føler tryghed ved at skulle græde sig i søvn og har brug for noget andet.
Jeg tænker at hvis I har ladet jeres søn græde, og forlænget tiden fra I er gået til I kommer igen, som bogen foreskriver, så har jeres søn følt sig forladt. Samtidig har han i 9 mdr´s alderen været i en fase, hvor han har haft behov for ekstra tryghed i og med at han i den alder er ved at separere sig fra jer forældre. Han mangler måske derfor tilliden til at I er der for ham, selv om I stadig er inde i rummet ved siden af.
Det kan sagtens lade sig gøre at ændre, men det tager tid og det kræver en masse kærlighed og omsorg fra jeres side.
Det er vigtigt at I indfører et ...
... fast putteritual, altså at blive skiftet, få nattøj på, få en kop varm mælk, få børstet tænder, blive puttet og få læst en historie, få tændt spilledåsen, eller hvad I nu synes. Og I skal gentage det samme aften efter aften. Det genkendelige giver tryghed. Det kan også være en god idé at give ham en puttebamse, en sutteklud eller lignende.
Når I så putter ham, må I vurdere hvad det handler om. Nogle børn har brug for at man sidder hos dem, holder dem i hånden, stryger dem let over håret eller lignende og så lægger de sig til at sove i løbet af kort tid, i forvisning om at mor eller far er der lige ved siden af. Andre børn ser dette som en oplagt mulighed for underholdning, og kan bedre falde til ro, hvis de får lov at ligge lidt for sig selv.
Hører han til de sidst nævnte, så putter I ham, siger godnat og forlader værelset, men kun for en kort stund. I skal hele tiden vende tilbage, så han ved at I er der, berolige ham og fortælle ham at han trygt kan lægge sig til at sove. Græder han ulykkeligt, må I trøste ham, tage ham op og putte ham igen, igen så han ikke føler sig utryg, men lærer at I er der, samtidig med at han ved at I mener at nu skal han sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en god idé at liste ind på væelset før han bliver helt ulykkelig. Lyt hvad der sker og reager på hans lyde. Jeg plejer at sige at et tidsinterval på tre minutter er nok.
Lærer han at falde i søvn i sin egen seng og føler sig tryg der, så vil han sandsynligvis også sove bedre. Det kan dog stadig godt være at han vil vågne op en enkelt gang i løbet af natten. Enten fordi han er tørstig, og så må han have en kop vand, eller også fordi han drømmer og er bange, og så må han ind til jer for at sove trygt videre. Men det skulle jo gerne være en enkelt gang i løbet af natten og ikke flere gange.
Håber du kan bruge nogle af mine overvejelser og fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.