Svar: Tilbageholder urin og afføring
Kære Helle
Med lægeundersøgelse for forhudsforsnævring, med urin der skal sendes til undersøgelse og med flere uheld i bukserne, fordi børnehaven har taget bleen af jeres dreng, så lyder det for mig som om at han har brug for lidt ro lige nu. Det lyder som om at der har været stor fokus på renlighed og hvad der generelt foregår i de nedre regioner, og lige nu skal han have en pause.
Jeg synes jeres dreng skal have en ble på. Og så synes jeg I skal tale med ham om at det med at smide bleen, det er ikke så vigtigt lige nu. Fortæl ham at man har en blære inde i maven, en lille ballon, som indeholder tis og nogle gange så driller blæren. Den vil bare ikke tisse, åbne sig og lukke vandet ud, når den skal og nogle gange er man nødt til at hjælpe sådan en drilleblære lidt.
Det er vigtigt at I giver 'blæren' skylden og ikke ham. Det er ikke ham det er galt med, det er ikke hans skyld og det er helt okay at han har det som han har det - det er drilleblærens skyld og den I skal prøve at hjælpe til at finde ud af det hele.
Når han får sin ble på, så kan I godt tale med ham om at bleen virker ligesom et par underbukser. Så han behøver ikke tisse i bleen selvom han har den på, han kan stadig godt prøve at sidde på toilettet en gang imellem. Lige nu er det en gang imellem og på hans præmisser.
Han skal ikke have bleen af i børnehaven - han skal have ble på og det er vigtigt at fokusere på den succesoplevelse han kan få ved at have en tør ble, fremfor det nederlag det er for ham, at han gentagende gange får våde bukser.
Når der er kommet lidt ro omkring det hele igen, så synes jeg at I skal indføre faste toilettider, det vil sige følge ham på toilettet der, hvor det er naturligt at tisse - både for ham og for jer. Det er det første vi gør om morgenen, når vi står op, det sidste vi gør inden vi går i seng. Vi går ud at tisser inden vi kører op for at handle osv. og det er en regel som gælder både for børn og voksne. Så I skal tage ham i hånden og sige "kom, vi går ...
... lige ud og tisser inden vi kører" og det gør I så begge to - og kommer der så noget, så er det super fint. Kommer der ikke noget, så er det også super godt og han roses for at prøve. Er bleen våd, så skiftes den og så siger I "så var det jo godt du havde den på" og er bleen tør så roser I ham for det "se din ble er helt tør, så kan vi bruge den igen, det var fint". Så uanset, hvad der sker, så føles det ikke som et nederlag, men det er okay.
Der er nemlig ingen tvivl om at han udmærket godt ved at I ønsker bleen skal af - han har sandsynligvis også hørt og set børnene i børnehaven på toilettet og han vil gerne være som dem og har derfor også sagt ja til at forsøge - men det er jo ikke det samme som at være parat og det er vigtigt ikke at forcere noget, han måske ikke er helt parat til.
Tillykke med at du venter dig igen - hvor er det dejligt for jer, jeg ved at det er et lille ønskebarn, der er på vej :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er ingen tvivl om at din graviditet sagtens kan påvirke storebror allerede nu. Jeres hverdag ændrer sig, du løfter ham ikke op som tidligere, bærer ikke rundt på ham og du kræver måske lidt mere selvhjulpenhed af ham, fordi han nu ses som større og det er også praktisk at han kan flere ting selv, når han nu skal være storebror.
Selvom det først er til august, så er der stadig ændringer nu, din mave begynder måske at fylde så meget, at pladsen på dit skød er mindre end tidligere ... I taler også om maven og om den lille ny, hvad der skal ske, at den lille sparker osv. Bedsteforældre og andre kommenterer på din mave - jo der sker allerede nu en ændring og det kan jeres dreng godt fornemme. Det kan naturligvis gøre at han lige nu har ekstra meget brug for dig, brug for at mærke at du er der for ham og ikke har brug for at blive 'presset' til at smide bleen.
Så lidt ro på, se tiden lidt an og følg så mit råd med ble på hver dag og faste toilettider og arbejde på succesoplevelser i stedet for nederlag med våde bukser :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.