Svar: Vil ikke spise andet end bryst
Kære Lene
Det lyder som om at I har forsøgt rigtig meget for at få jeres dreng til at spise og fint at farmor også har været på banen for at se om hun kunne have held med noget ... :)
Jeg vil anbefale dig, at du giver ham så varieret et tilbud som muligt. Det vil sige forskellige former for grød og grøntsagsmos, gerne med lidt udgangspunkt i jeres mad, mad som smager af noget og den mad han ser I andre spiser.
Og så vil jeg anbefale dig at du starter hvert måltid med at han får lidt mad i hånden at gumle på selv. Han skal sidde med det, sutte på det, opbløde det med spyt osv. Både fordi det stimulerer ham mundmotorisk og også fordi det giver ham en erfaring om at nu er det spisetid og det at sidde ved bordet er ensbetydende med at man skal have mad i munden.
Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du laver rugbrødsbjælker, som du kan give ham. Giv ham også stykker af agurk, en appelsinbåd, et stort jordbær (du kan evt. holde det imens han sutter på det), et lille hindbær, som du smuldrer lidt og putter i munden på ham, en blommebåd osv. Altså de lidt blødere typer af frugt.
Han skal sidde til alle måltider i sin høje stol ved bordet og altså starte med at få lidt i hånden at gumle på. Imens laver du grød og mos parat og så sætter du dig hen til ham, holder skål med grød/mos i din ene hånd og skeen i den anden. Han skal sidde foran dig og kigge på dig.
Fang hans opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (han spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så han ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting. Når han så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, lyden af en hund eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en hund, vov,vov sagde den", giv ham lidt vand at drikke og fang ham så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.
Du skal altså virkelig gøre en indsats for at få ham til at spise og holde koncentrationen ...
... og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. Hvis det er for svært for dig, så må far eller farmor prøve, når de kan det - præcis som I også har gjort :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05.30: Amning og sover videre
Formiddag 9: Tilbydes frisk blød frugt i hånden at sutte på og du følger efter med grød, - havregrød eller anden form for grød, evt. med frugtmos, vand af kop
Tilbydes amning og puttes til formiddagslur ca kl. 10, sover 45 minutter som nu
Frokost 12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Tilbydes amning og puttes til middagslur 13.30
Eftermiddag 16: Amning
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernap springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Start igen med at give ham lidt brødskorper eller lignende i hånden og følg så efter med mosen. Giv ham mad inden I andre spiser og når I så sidder ved bordet, så får han igen lidt i hånden, imens I alle spiser, så han på den måde oplever at I spiser sammen og nyder denne stund.
Kan evt. tilbydes lidt frugtmos til dessert, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30
Sen aften 23-24: Amning
Nat 24-06: Ingen amning
Som du kan se har jeg i forhold til din plan nu forsøgt at lave en plan, hvor han sover 2 lure dagligt + evt. en powernap sidst på dagen - men stadig en plan lavet ud fra de tidspunkter du selv ca. angiver. Planen er også sådan sammensat at han får skemad, når han vågner af en lur og ammes inden han sover næste lur - det er vigtigt i forhold til at give plads til begge dele.
Med hensyn til flaske, så kan den indføres på et af de tidspunkter, hvor der står amning i planen. Flasken skal altså erstatte en amning og det vil ofte være aften, hvor man giver flaske i håb om at få lidt længere nattesøvn ... Flasken ville godt kunne blive givet sen aften kl 23-24, i håb om at han så derefter ville kunne sove sammenhængende til næste morgen tidlig :)
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"